Skip to main content

Lægeforeningen bakker op om ny slags samtykke til forskning

Anbefalingen om et nyt såkaldt metasamtykke fra et flertal i Det Etiske Råd får opbakning fra Lægeforeningen. Det må bare ikke gå ud over forskningen.

Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox. (Foto: Erwin Wodicka - wodicka@aon.at)

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

13. maj 2015
3 min.

Lægeforeningen er enig med det flertal i Det Etiske Råd, som i en udtalelse i dag anbefaler en ny form for samtykke i forbindelse med forskning - et såkaldt metasamtykke.

Dvs. en model, hvor borgerne får flere muligheder - nemlig mellem at afgive et helt bredt samtykke om at deltage med alle mulige personlige data, vævsprøver mm i forskning, eller afgive specifikke samtykker til enkelte forskningsøjemed.

”Det er vigtigt at finde den rette balance i denne sag", siger Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, i en udtalelse på læger.dk.

"De stadig flere sundhedsdata, som kan kombineres på stadig nye måder, er en vigtig kilde til forskning og dermed nye behandlingsmetoder. Samtidig kan patienter også opleve det som grænseoverskridende, at andre får indblik i deres meget personlige oplysninger", siger han endvidere.

"Hvis de mister tilliden til, at der er den nødvendige fortrolighed omkring deres helbredsforhold, kan det betyde, at de holder vigtige oplysninger for sig selv, og det kan på længere sigt få ødelæggende konsekvenser for både behandling og forskningen”.

Netop den effekt er blevet understreget i DAMD-sagen, hvor en lang række data fra almen praksis blev indhentet uden den fornødne lovhjemmel - og uden noget samtykke fra patienterne. Sagen førte til, at Folketinget i går vedtog, at de ulovligt indhøstede data i DAMD (Dansk Almenmedicinsk Database) skal slettes.

Et nej skal respekteres

Udtalelsen fra Det Etiske Råd rejser spørgsmålet om de borgere, der ikke benytter sig af muligheden for at afgive samtykke og dermed siger ja til at deltage i forskning med data, væv osv. Skal de kunne inddrages i forskning alligevel, f.eks. efter at en videnskabelig komite har vurderet, at det er ok? Det bakker kun fem af udvalgets 17 medlemmer op om.

Alle medlemmer mener, at det skal være muligt for borgerne helt at frabede sig at deltage i forskning - også på områder, som er dækket af formodet samtykke eller dispensation fra et samtykkekrav. Den holdning indtager Lægeforeningen også.

Kulturen er ikke fulgt med

Med direkte reference til de sundhedsvidenskabelige forskningsmiljøer kommer udtalelsen fra Det Etiske Råd med en opfordring om at ændre "kulturen".

Ganske vist findes der - "så vidt vides", som udtalelsen udtrykker det - ingen eksempler på, at dataudslip via dansk forskning har skadet borgerne direkte. Men!

"Meget tyder til gengæld på, at der generelt sker en del fejl og brud på reglerne for databehandling med den konsekvens, at følsomme sundhedsoplysninger i unødigt omfang gøres tilgængelige for uvedkommende", står der bl.a.

Det kunne forskere - og borger - vælge at se bort fra, men den går ikke, mener Det Etiske Råd.

"Spredning af og forskningen i data, der opfattes som fortrolige, kan opleves som ubehagelig og føre til brud på tillid til fx de læger eller forskere, der har indsamlet data", som der står i udtalelsen.

Så det kan være en god ide at reducere den personkreds, der har adgang til følsomme sundhedsdata. Og kulturen blandt forskere, der bruger sundhedsdata, væv mm. bør ændres.

Det skal ske både ved, at forskningsmiljøerne generelt arbejder mere med ansvarlighed i forskningen og gennem øget fokus på sikkerhed om sundhedsdata og biologisk materiale ikke mindst fra forskningledelsernes side. Det kunne også hjælpe at udforme en best-practice standard for at fremme ensartet praksis, mener rådet.

Læs også: Etisk Råd om sundhedsdata: "Omgang med betroet gods"

Læs udtalelsen "Forskning i sundhedsdata og biologisk meteriale i Danmark" fra Det Etiske Råd her