Lægeforeningen: Færre indlæggelser i fremtiden er en illusion

Sundhedsreformen ændrer på strukturen i sundhedsvæsenet, men sygehusene skal ikke regne med flere ressourcer, siger Lars Løkke Rasmussen til Ugeskrift for Læger.

Økonomien i sundhedsvæsenet er nemlig en løbende politisk kamp, som regeringen kæmper, når de laver budgetforhandlinger med Kommunernes Landsforening, og når de skal lave finanslov, siger han.

»Ressourcer er benzin, penge og personaletimer, og det giver dette udspil ikke mange bud på. Det er noget, man år for år tager stilling til. Og der er en betalingsvilje på Christiansborg«, forsikrer han.

Regeringen vil med sundhedsreformen oprette en nærhedsfond på 6 mia. kr., der skal styrke almen praksis og det nære sundhedsvæsen. Sygehuslæger vil også mærke den nye sundhedsreform, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen.

»Når vi forhindrer genindlæggelser, og når kronikere, der i dag kommer på ambulatorierne på sygehusene, kan behandles lokalt, vil alt vores personale, uanset om det er på sygehusene eller i almen praksis, kunne fokusere på deres kerneopgave«, siger Lars Løkke Rasmussen.

Lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing savner politisk fokus på ressourcer og økonomisk vækst i sundhedsvæsenet.

Hvis kapaciteten i almen praksis og kommunerne på hver sin side af sygehuset er presset, kan det også give travlhed i akutmodtagelsen eller overbelægning på de medicinske afdelinger, siger lægeformanden.

»Skal man have løst problematikken, må man kigge på løsninger uden for sygehuset. Men det er en illusion at tro, at der vil være færre indlæggelser i fremtiden. Der vil være behov for, at man får puttet ressourcer ind i hele sundhedsvæsenet i årene fremover«, siger Andreas Rudkjøbing.

Imens samfundet forandrer sig voldsomt med flere ældre, udvikler økonomien sig overhovedet ikke, og det kan politikerne ikke omstrukturere sig ud af, siger Andreas Rudkjøbing.

»Man må ikke glemme, at den dynamik og vækst der er i antallet af patienter, er så voldsom, at det kræver penge og fokus på, hvor meget der er nødvendigt, for at man kan få det til at hænge sammen«, siger han.

Læs også: Et kig i krystalkuglen: Pengene passer ikke! Hvad gør vi så?

Vækst er nødvendig

En rapport fra Lægeforeningen og ViVE viser, at politikerne er nødt til at løfte økonomien med to procent om året i sundhedsvæsenet for overhovedet at kunne følge med frem mod 2025.

»Det kommer regeringen ikke med noget svar på. Strukturreformer tager meget fokus, og omstrukturering, nye samarbejder tager tid at få til at fungere. Der vil være en periode, hvor man bruger rigtig meget tid og ressourcer på at få det til at køre. Risikoen er, at man ikke får løst de helt konkrete problemer, der er med overbelægning, haltende psykiatri og sygeplejerskemangel«, siger Andreas Rudkjøbing.

Andreas Rudkjøbing peger på, at det bliver farligt, når man regner med mindre aktivitet på sygehusene, og det indgår i fremtidig finansiering. Han henviser til de 40.000 færre indlæggelser og 500.000 færre sygehuskontakter, som er en del af regeringens ambitioner med den nye sundhedsreform.

»Hvis man allerede nu, forud for at man har set et fald i indlæggelser og sygehuskontakter, begynder at regne det ind i finansieringen, bliver det farligt. Særligt når vi ved, at antallet af indlæggelser vil stige med 120.00 frem mod 2025, og regeringens mål er, at 40.000 færre skal indlægges. Hvis du forebygger 40.000 er det godt, og hvis de ældre vil have samme behov for indlæggelse som i dag, vil der alt andet lige være en stigning på 80.000 indlæggelser i samme periode«, siger Andreas Rudkjøbing.

Lars Løkke siger, at det er op til de enkelte partier, budgetforhandlinger og finanslovsaftaler at sikre finansiering. Giver det ikke meget god mening, at man laver en ny struktur for sundhedsvæsenet, og så er det en politisk forhandling, hvor mange penge der skal postes i?

»Han har ret i, at vores demokrati og samfund fungerer sådan, at man sætter rammerne for sundhedsvæsenet ved nogle årlige nedslag og politiske forhandlinger. Det vi godt kunne tænke os var, at regeringen erkendte, at de ikke kan løse det hele ved at introducere reformen«.

Læs også kronikken: Et kig i krystalkuglen: Pengene passer ikke!

Lægeformanden er bange for, at reformen bliver en form for fokusskift, fordi man ikke vil se i øjnene, hvor mange penge man bliver nødt til at putte i sundhedsvæsenet. Lægerne skal kunne følge med og give patienterne den behandling, de har behov for frem mod 2025, siger Andreas Rudkjøbing.

Desuden er de modeller, regeringen bruger for at regne ud, hvad det fremtidige finansieringsbehov er, meget usikre, påpeger Andreas Rudkøbing.

»De er modelleret på nogle tal fra før finanskrisen, og man regner med en antagelse om sund aldring. Det vil sige, at man nedjusterer det forventede opgavepres ved, at der kommer flere ældre. Men eksperter i sundhedsøkonomi peger på, at de antagelser ikke passer med den udvikling, vi ser. Hvis man ikke får taget fat på diskussionen om økonomien, risikerer man en massiv underfinansiering af sundhedsvæsenet i forhold til den udfordring, der er. Derfor kan svarene ikke alene være strukturelle«.

Læs også: Statsminister besøger almen praksis: Jeg prøver at sætte strøm til udviklingen