”Sundhedsreformen tryller ikke lægernes udfordringer væk fra dag til dag. Men den skaber bedre forudsætninger”, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i et interview med Ugeskrift for Læger.
Siden regeringen præsentererede sit udspil til en sundhedsreform, har fokus primært været på de praktiserende læger, nærhedsfond og rekruttering til almen praksis.
Men sygehuslægerne vil også mærke den nye struktur, siger Lars Løkke Rasmussen.
”Det vigtigste er, at patienterne får noget ud af reformen. Men sygehuslægerne vil få faglighed og fokus ud af den. Det handler om at prøve at bygge en arbejdsdeling op, hvor folk kan bruge mest mulig af deres tid på det, de er højkompetente til, og ikke på noget, som andre kunne have gjort”, siger Lars Løkke Rasmussen.
Patienterne skulle gerne få mere sammenhæng, og når der kommer mere sammenhæng, kommer der også mere fagligt fokus, mener statsministeren.
”Når vi forhindrer genindlæggelser, og når kronikere, der i dag kommer på ambulatorierne på sygehusene, kan behandles lokalt, så vil al vores personale, uanset om det er på sygehusene eller i almen praksis, kunne fokusere på deres kerneopgave. Når man fokuserer på sin kerneopgave og ikke, hvad der er udenoms, så bliver man mindre stresset”, siger Lars Løkke Rasmussen.
Noget af det, der skaber frustration for sundhedspersonalet, er, hvis sammenhængen smuldrer, mener han.
”Hvis en læge ser den patient, han eller hun egentlig udskrev i forgårs, fordi patienten var færdigbehandlet, men ser en genindlæggelse dagen efter, opstår frustration. Det må være frustrerende at have lavet en perfekt hofteoperation og se patienten ligge der igen dagen efter med brud i den anden hofte, fordi kommunen ikke havde sørget for håndgreb i brusenichen”, siger statsministeren.
Derfor er der ifølge Lars Løkke Rasmussen også et element af opgaveglidning i reformen.
”Vi skal anerkende sygeplejerskernes kompetencer mere, end hvad vi har gjort. Der er et skisma imellem, hvad sygeplejerskerne på lægelig delegation kan inde på sygehusene, og hvad de kan ude i kommunerne. Men først og fremmest får lægerne faglighed ud af det”, siger Lars Løkke Rasmussen.
Læs også: Statsminister besøger almen praksis: Jeg prøver at sætte strøm til udviklingen
Onsdag opsagde klinikchef på anæstesi- og operationsklinikken i HovedOrtoCentret på Rigshospitalet, Jakob Trier Møller, sin stilling i desperation over besparelser, der udgør en fare for patientsikkerheden, siger han til Politiken.
”De årelange besparelser er fantastisk opslidende. Efter 20 år som klinikchef kan jeg simpelthen ikke længere tage, at vi fortsat skal køre og gennemføre besparelser år efter år«, siger Jakob Trier Møller.
Klinikchef på Rigshospitalet, Jakob Trier Møller, har onsdag sagt op i desperation over besparelser. Har I sat penge af i jeres sundhedsreform til flere ressourcer på sygehusene?
”Ja og nej. Jeg anerkender fuldt ud, at der er travlhed, at der er en udfordring, og der mangler personale. Det kan jeg ikke knipse væk, men derfor er et element i det her at øge uddannelseskapaciteten. Både på lægestudiet og sygeplejerske- og sosu-uddannelsen. For vi har brug for mere personale”, siger Lars Løkke Rasmussen.
Dog handler selve reformen mere om motoren end om selve benzinen, siger han.
”Ressourcer er benzin, penge, personaletimer, og det giver dette udspil ikke mange bud på. Det er noget, man år for år tager stilling til. Og der er en betalingsvilje på Christiansborg. Vi har øget sundhedsudgifterne siden 2001 med 48,5 mia. kr. i faste penge. Det er 40 pct. realvækst. Det er den del af den offentlige sektor, der ubetinget har fået det højeste løft”, siger han.
”Udspillet handler om motoren. Det handler om, hvordan vi kan indrette den motor, vi hælder benzin på. Og uanset, om du har råd til at købe meget benzin, er det en fordel, at motoren er så trimmet som overhovedet muligt. Opgaveglidning, bedre balance imellem det nære og sygehusene, at bryde barrierer ned, mere dataudveksling imellem kommuner og sygehuse, et ordentligt dataflow, at sygehuspersonalet kan række ud. Alt det skaber et bedre flow og en bedre mulighed for, at man kan koncentrere sin arbejdstid på det, man fagligt er sat i verden for. Alt andet lige vil det få hænderne til at række længere”, siger Lars Løkke Rasmussen.
Det rokker dog ikke ved, at der også skal være nogle hænder. Hvis ikke der er hænder, kan det ikke række længere, siger han.
Ressourcer er benzin, penge, personaletimer, og det giver dette udspil ikke mange bud på. Det er noget, man år for år tager stilling til. Og der er en betalingsvilje på Christiansborg. Statsminister Lars Løkke Rasmussen
Lars Løkke Rasmussen peger på, at regeringen i fremlæggelsen af reformen ikke har tydeliggjort godt nok, at det handler om motoren og ikke benzinen.
”Folk undrer sig over, hvad det er for 6 mia. kr. i nærhedsfonden. Men det er 6 mia. motorpenge, som kommer oven i benzinpengene. Jeg er ikke i tvivl om, at vi år for år, ligesom vi har gjort det fra 2001 og frem, vil opleve en realvækst til at ansætte mere personale”, siger han.
Lægeforeningen efterlyser et løft af økonomien med 2 pct. om året i sundhedsvæsenet for overhovedet at kunne følge med frem mod 2025. Mener du, at der er nok benzin i reformen til at undgå f.eks. overbelægning på sygehusene?
”Det er en løbende politisk kamp. Den kamp kæmper vi, når vi laver budgetforhandlinger med Kommunernes Landsforening, og fremadrettet, når vi skal aftale nationale handlingsplaner med Sundhedsvæsen Danmark og lave finanslov. Hvordan sundhed vil blive prioriteret, skal ses i forhold til forskning, uddannelse, infrastruktur, forsvar, tidligere pensionsalder, og hvad ved jeg".
Lars Løkke Rasmussens bud er, at der vil være stor betalingsvillighed til sundhed på Christiansborg. Derfor vil der også være en del embedsmænd, der vil være reserverede ved det, han fortæller her. Reformen letter ikke udgiftspresset på Christiansborg. Tværtimod. Ligesom vi rykker opgaver ud, tættere på borgerne og forpligter kommunalpolitikerne mere, så forpligter vi også det nationale niveau noget mere”, siger han.
Ifølge Lars Løkke Rasmussen skal den nye struktur gøre det mere attraktivt at være praktiserende læge, fordi almen praksis skal løftes.
"Der er en bred erkendelse af, at vi har nogle udfordringer med flere ældre og flere kronikere. Jeg prøver at sætte strøm til, tempo på og bedre rammer omkring udviklingen med den patientgruppe, så det ikke bliver den langsomste bil i konvojen. Hele den udvikling gør lægefaget mere spændende. Over tid giver det mulighed for, at man kan gøre flere ting færdige selv, under eget tag. Følge patienten længere og tættere og ikke være så opsat på at skulle sende videre og i stedet give en mere helhedsorienteret behandling", sagde Lars Løkke Rasmussen til Ugeskrift for Læger efter besøget.
