Styrelsen for Patientsikkerhed er på vej med en ny strategi for, hvordan sundhedssystemet lærer af sine utilsigtede hændelser. Lægeforeningen ønsker sig mindre bureaukrati og værner om anonymiteten.
”Vi skal tilbage til den oprindelige ånd. Det skal dels være lærende og ikke-sanktionerende. Og så skal det være noget, man gør for at udvikle sig selv eller sin arbejdsplads”.
Sådan siger Lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing om den kommende, nye strategi for læring af de fejltagelser, uheld og mangler, der opstår i sundhedsvæsenet.
Styrelsen for Patientsikkerhed ventes at være klar med planen i løbet af foråret, og Lægeforeningen er i gang med at formulere et input. Spørgsmålet er på dagsordenen ved det næste bestyrelsesmøde.
”Der ligger et læringspotentiale i uth-rapporteringen, som vi langt fra har fået udnyttet. Det er mere og mere blevet et stort bureaukrati, der i sig selv er med til at mindske respekten for området og lysten til at bruge det som noget, man kan udvikle sin afdeling, sin klinik eller sig selv på”, siger Andreas Rudkjøbing.
Præcis den holdning prægede også den beretning fra Rigsrevisionen i november, som satte gang i processen med at nytænke uth-systemet.
Vi ved, at det er afgørende for indberetninger, at sundhedspersonalet føler sig trygge, og ved, at oplysninger skal bruges til læring.
Står det til Lægeforeningen, skal den ny strategi baseres på differentiering.
”Vi skal være skarpe på, hvilke ting der skal arbejdes med lokalt i afdelingen; hvad der skal rapporteres og vurderes på et højere niveau, og hvad der skal rapporteres nationalt”.
Andreas Rudkjøbing ser også gerne et opgør med den registreringstrang, der betyder, at stort set alt muligt indberettes.
”Vi skal rapportere det vigtige. Vi skal som personale vurdere, hvad der er relevant, hvad man kan og hvad man ikke kan lære af. Jeg håber, at det i praksis vil betyde, at vi skal lave færre rapporter, og at det kan frigøre ressourcer til at øge læringen”.
Der ligger også potentiale i at inkorporere sikkerhedsområdet i kvalitetsarbejdet.
”På det ledelsesmæssige niveau mener vi, at tidstro data skal have en større plads i det daglige ligesom med kvalitetsdata. Der er et vist overlap”.
Og endelig vil Lægeforeningens formand gerne ”udfordre” systemet på åbenheden.
”Det nye rapporteringssystem skal understøtte et legitimt og åbent sundhedsvæsen. Helt grundlæggende som offentlig finansieret sundhedsvæsen synes jeg, vi har en forpligtelse til offentlighed om vores resultater, både gode og dårlige”, siger han.
Han er her inspireret af det norske system, hvor f.eks. hospitaler skal offentliggøre utilsigtede hændelser, samt fortælle offentligheden om, hvad der er gjort for at udbedre eventuelle mangler og for at sikre, at noget tilsvarende ikke sker igen.
Helt konkret hvordan et sådant system kan indrettes, er dog vanskeligt. Det handler om balance.
”Man kan risikere, at noget bliver til mediehistorier, især lokalt. Men samtidig synes jeg, det er et utroligt seriøst og respektfuldt signal at sende om, at man f.eks. som hospital tager det alvorligt. Og så betyder det også internt, ledelsesmæssigt, at det er noget, man tager alvorligt. Men anonymiteten skal selvfølgelig sikres”.
Endelig ligger det også i den kommende strategi, at uth-rapporteringen skal spille sammen med det nye risikobaserede tilsyn.
Det synes Andreas Rudkjøbing er oplagt. Men også her er den anonymitet, indberetterne nyder, i højsædet.
”Det er fornuftigt nok at bruge de utilsigtede hændelser på makroniveau til at identificere problemområder med. De kan indgå som en del af datagrundlaget for at finde ud af, hvor de risikofyldte områder er. Men det er vigtigt at sige, at de aldrig må give anledning til individuelt tilsyn. Vi ved, at det er afgørende for indberetninger, at sundhedspersonalet føler sig trygge, og ved, at oplysninger skal bruges til læring”.
Læs også: Plan for bedre læring af utilsigtede hændelser på vej
