Lægeforeningen: »Vi skal lære af fejl i fællesskab – ikke straffe enkeltpersoner«

En læge er tiltalt for grov forsømmelse i en sag, hvor en 16-årig dreng døde af meningitis i januar 2016. Ugeskrift for Læger har talt med Lise Møller, der er medlem af Lægeforeningens bestyrelse og formand for Lægeforeningens etiske udvalg. Hun vil ikke udtale sig om den konkrete læge eller sag, men udtaler sig her generelt om straf og læring.

Skal læger ikke kunne retsforfølges for deres fejl?

»Udgangspunktet for Lægeforeningen er, at vi skal lære af vores fejl. Man skal ikke som udgangspunkt straffe læger eller andre sundhedsprofessionelle, når de begår fejl. Når det er sagt, kan der være nogle særlige og meget specielle tilfælde, som gør det nødvendigt at have den mulighed, at man også kan straffe. Men hovedudgangspunktet er, at vi skal lære af fejl og derved højne patientsikkerheden. Det er jo det, det handler om«, siger Lise Møller.

Hvor skal man sætte grænsen for, hvilke fejl der er så grove, at de skal kunne retsforfølges?

»Det skal jeg ikke afgøre, og det skal Lægeforeningen heller ikke. Den grænse er jo en politisk beslutning«.

Kan man ikke lære af sine fejl, hvis det er en sag, der kommer for retten, og man kan blive straffet?

»Det kan man ikke udelukke. Men hvis reaktionen på en fejl er at retsforfølge en person, så fremmer det ikke en lærende kultur; tværtimod får man en kultur fuld af frygt. I en retssag er det den enkelte læge, der bliver gjort ansvarlig. Det bliver således ikke et fælles ansvar, hvor vi konstaterer, at der er blevet begået en fejl, og vi i fællesskab skal finde ud af, hvordan vi bedst lærer af fejlene«.

Du taler om betydningen af en lærende kultur. Hvem har ansvaret for, at der er en lærende kultur?

»Det har den enkelte afdeling, hospitalsledelse og region. Det har alle personalegrupper, der bliver involveret i patienten. Det har de politikere, som vedtager de love, der lægger rammerne for en lærende kultur. Det er et fælles ansvar«.

Er det dit indtryk, at der er en lærende kultur i sundhedsvæsenet i dag?

»Det er der rigtig mange steder, og så er der nogle steder, hvor den ikke er kommet så langt. Det er jo i virkeligheden det samme, man arbejder på med utilsigtede hændelser. Hvis du oplever noget, der ikke fungerer hensigtsmæssigt, hvordan kan du så rette det op? Det er et system, der bygger på, at sundhedspersonale ikke skal være angste for at melde fejl. Hvis det er hovedreglen, at man går efter enkeltpersoner, så får man en kultur, der er præget af, at folk bliver bange for, at de bliver stillet til ansvar for alt, der måtte ske. Omvendt får du en tryg og åben kultur, hvis du har den indstilling, at vi alle kan begå fejl, og vi skal lære af fejlene i fællesskab«.

I den konkrete sag har Niels Boje Lund, som er far til drengen, der døde af meningitis, sagt til DR, at han mener, at der er et ledelsesmæssigt ansvar, der glipper i sagen. Ser du det som et generelt problem i den her type sager?

»Det, jeg har hørt faren sige, er, at når der sker sådan noget, så skal vi lære af det. Og det skal vi både som enkelte fagpersoner og som afdeling. Det er også den opfattelse, Lægeforeningen har. Vi skal lære. Når vi plukker en enkeltperson ud og siger, at det her var dit ansvar, så lærer det ikke andre læger at blive bedre til at håndtere den næste patient, der kommer. Dermed ikke sagt, at der ikke kan være tilfælde, hvor enkeltpersoner skal drages til ansvar, men hovedbudskabet må helt generelt være, at det er via læring, at vi i fællesskab bliver dygtigere. Det er et ansvar, som også ligger hos ledelser, men det er også vigtigt, at politikerne er med til at sikre ordentlige rammer for et lærende miljø, og det sker ikke ved at gå efter de enkelte læger.«

LÆS OGSÅ:

Læge tiltalt for grov forsømmelse i sag om meningitisdødsfald