Skip to main content

Læge tiltalt for grov forsømmelse i sag om meningitisdødsfald

En læge er blevet tiltalt med påstand om bødestraf, fordi lægen ifølge anklageskriftet undlod at iværksætte nødvendig behandling af en 16-årig dreng, der i januar 2016 døde af meningitis. En ny ekspertrapport fra Region Hovedstaden viser, at der i gennemsnit går over ni timer, fra patienter indlægges på et sygehus i regionen, til de får antibiotika mod meningitis.
Foto: "Retten i Glostrup" af Leif Jørgensen via Wikimedia jf. Creative Commons BY-SA.
Foto: "Retten i Glostrup" af Leif Jørgensen via Wikimedia jf. Creative Commons BY-SA.

Bodil Jessen, boj@dadl.dk

6. feb. 2020
4 min.

Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi har tiltalt en læge for grov forsømmelse i sagen om den 16-årige Mathias Baadsgaard-Lund, der blev indlagt på børneafdelingen på Herlev Hospital ved tretiden om morgenen den 4. januar 2016. Senere samme dag døde drengen af meningitis. Det skriver DR.

Lægen er tiltalt for:

»… at have gjort sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse for eller skødesløshed i udøvelsen af sin virksomhed, idet tiltalte gentagne gange i det ca. 3 timer lange forløb undlod at iværksætte relevant og nødvendig akut behandling af patienten«, står der i anklageskriftet, som DR har fået aktindsigt i. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Styrelsen for Patientsikkerhed, Patienterstatningen og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har tidligere kritiseret behandlingen af Mathias Baadsgaard-Lund. Senest den 24. januar tildelte Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn en akutlæge samt to læger på Herlev Hospital kritik med indskærpelse for at have handlet »væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard« i deres behandling af Mathias Baadsgaard-Lund.

Lægerne er blevet kritiseret, fordi de ifølge Disciplinærnævnet burde have haft mistanke om meningokoksygdom, og fordi de for længe undlod at sætte drengen i antibiotikabehandling. Mathias Baadsgaard-Lund havde bl.a. høj feber og prikket udslæt i form af punktformede hudblødninger, der ikke forsvandt for tryk. På Herlev Hospital mistænkte lægen i første omgang Henoch-Schønleins sygdom og ikke meningitis. Først klokken 06.35 opstartedes antibiotikabehandling.

Til DR vurderer sundhedsjurist Kent Kristensen, Syddansk Universitet, at sagen er en blandt et stigende antal, hvor læger bliver draget personligt til ansvar:

»Det betyder her, at man som sundhedsperson i langt højere grad end tidligere har et selvstændigt ansvar for den behandling, som man udfører«.

Der går stadig for lang tid

Mathias Baadsgaard-Lund var en af tre unge drenge, der i 2016 og 2017 døde af meningokoksygdom, og sagerne førte blandt andet til flere tiltag fra Region Hovedstaden for at øge opmærksomheden på meningitis og sikre hurtigere behandling af sygdommen.

På trods af dette viser en rapport fra en ekspertgruppe i Region Hovedstaden nu, at patienter i hovedstadsområdet stadig kan komme til at vente længe på at få relevant behandling.

Af afrapporteringen fra den tværgående analyse af diagnosticering af meningitis og meningokoksygdom fremgår det, at der i 2018, som de nyeste tal stammer fra, i gennemsnit gik 9,4 timer, fra patienterne ankom til et hospital i Region Hovedstaden, til de fik den første dosis antibiotika. Gennemsnittet er dog påvirket af en ret stor spredning og enkelte meget langvarige forløb i de undersøgte 53 patientforløb, og medianen er således 2,5 timer.

Det forholdsvis lange udredningsforløb begrundes i rapporten med, at meningitis og meningokoksygdom på grund af meget forskellige og uspecifikke symptomer giver anledning til, at mange andre tilstande mistænkes i begyndelsen. Patienterne er således blevet indlagt med mistanke om alt fra blodprop i benene til slagtilfælde, lungebetændelse, hul på legemspulsåren og betændelse i bugspytkirtlen. Det konkluderes, at data tyder på, at »sygdommene kan volde diagnostiske problemer i hele Region Hovedstaden«.

Forældrene til Mathias Baadsgaard-Lund har til flere medier beskrevet deres oplevelse af begivenhederne op til og efter deres søns død. De mener blandt andet, at det var »lægernes nulfejlskultur«, hvor der mangler åbenhed om lægers fejl, der var med til at forhale den rette diagnostik og behandling af deres søn. Samtidig har de kritiseret de involverede lægers ageren på det dialogmøde, de var indkaldt til en måned efter dødsfaldet. Forældrene oplevede ikke, at lægerne på dialogmødet var villige til at indrømme fejl og lære af fejlene.

Læs også:

Lægeforeningen: »Vi skal lære af fejl i fællesskab – ikke straffe enkeltpersoner«

Far til dreng, der døde af meningitis: Støt de læger, der tør tale om deres fejl

»Jeg havde begået en fejl, som jeg skulle ind at tale med min chef om«

»Jeg vil først og fremmest gerne have lukket sagen«

Leder for en læge, der fik en klage: »Man kan gøre alting korrekt uden at gøre det rigtige«