Skip to main content

Lægeforeningers svar til kritiske afdelingslæger: Der er ikke noget at gøre

Der er ingen juridisk vej til at ændre i den del af Overlægeforeningens overenskomst, som går ud over kommende overlægers løn, skriver Yngre Læger, Overlægeforeningen og Lægeforeningen i et samlet svar til de protesterende afdelingslæger. Sagen betyder, at det kun kan gå for langsomt med en fusion, siger Helga Schultz, formand for Yngre Læger.
Helga Schultz, formand for Yngre Læger. Foto: Palle Peter Skov
Helga Schultz, formand for Yngre Læger. Foto: Palle Peter Skov

Anne Steenberger

10. mar. 2021
6 min.

»Det er altså op til de enkelte foreninger selv at beslutte, hvad de kan og vil aftale på deres overenskomstområde – noget der ikke kan udfordres eller betvivles af en anden forening«.

Det er budskabet fra Lægeforeningen, Yngre Læger og Overlægeforeningen i et svar på det åbne brev, som 759 afdelingslæger offentliggjorde mandag.

Afdelingslægerne ønskede den del fjernet i Overlægeforeningens netop indgåede overenskomst, der betyder, at nyansatte overlæger fra næste år får 30.000 kroner mindre i løn de første tre år af deres ansættelse som overlæge.

Afdelingslægerne mener, at det er i strid med vedtægter i Lægeforeningen. Men det afviser Lægeforeningen i svarbrevet:

»Lægeforeningen har også fået foretaget en juridisk vurdering af de rejste spørgsmål vedrørende Lægeforeningens vedtægter. Den konkluderer, at der ikke er handlet i strid med Lægeforeningens vedtægter pkt. 4.1«.

Dermed står afdelingslægerne, der er organiseret i Yngre Læger, tilbage i en situation, der er frustrerende, og det forstår formanden for Yngre Læger, Helga Schultz, godt:

»Når der bliver indgået et forlig i en anden forening, som kan få indflydelse på ens arbejdsvilkår, så forstår jeg godt, at man bliver frustreret. Man har lavet en overenskomst, hvor en del af den samlede pakke har betydning udelukkende for medlemmer, man ikke har endnu. Det opleves som frustrerende, og jeg forstår, at man stiller spørgsmål ved det«.

Er der ikke noget at gøre?

»Den juridiske vinkel er, at nej, der er ikke noget at gøre ved det. Det er overlægernes overenskomst, og de er en selvstændig organisation, som suverænt beslutter, hvad de vil forhandle hjem. Afdelingslæger kan så gøre opmærksom på, hvordan de oplever det, og det synes jeg, de skal tale med overlægerne om«.

Hvad har du sagt til OL?

»Jeg har sagt, at jeg synes, de skal forberede sig på, at der vil blive stillet spørgsmål ved det. Men jeg kan ikke blande mig i Overlægeforeningens overenskomstresultat, lige såvel som jeg ikke ønsker, at de skal blande sig i Yngre Lægers overenskomstresultat. Det er princippet: Vi kan ikke blande os i hinandens overenskomster«.

Hvad gør det her ved fusionsprocessen?

»Man kan se det på to måder. Personligt tænker jeg, at det kun kan gå for langsomt med at fusionere. Det er uheldigt, at den ene lægeorganisation kan indgå en overenskomst, som påvirker vilkårene for en del af deres kommende medlemmer, der er i en anden organisation, uden at man har indflydelse på det. Det taler for en fusion«.

»En anden måde at se det på, er, om vi med en fusion risikerer, at nogle grupper af læger i endnu højere grad kan blive forfordelt. Mit svar er, at jeg tror, at vi i en samlet forening netop kan imødegå dette bedre, fordi man politisk står til ansvar for hele lægegruppen«.

Afdelingslæge: Lidt for snedigt af OL

Nina Woller er afdelingslæge på andet år på patologiafdelingen på Rigshospitalet. Hun er TR for afdelingen og en af de 759, der har skrevet under på brevet til Yngre Læger, Overlægeforeningen og Lægeforeningen.

Om årsagen til, at hun har skrevet under, siger hun:

»Det kommer til at vedrøre mig, når jeg bliver overlæge om formentlig tre år. Og jeg synes, det er betænkeligt, at FAS/OL er med til at lave nogle ændringer, som ikke kommer til at vedrøre nogen af dem, der i dag er medlem af overlægernes fagforening. Der er ingen der, der har noget at tabe. På en eller anden måde synes jeg, det er lidt snedigt fundet på«, siger hun.

Hun understreger, at hun ikke er uenig i den del af overenskomsten, der går ud på at belønne de overlæger, der påtager sig ledelsesmæssige opgaver.

»Det er finansieringen af det. Man tager det fra de afdelingslæger, der om kort tid bliver overlæger. De skal så gå relativt ned i løn i forhold til, hvad de har forventet. Og det kommer jo oven i, at vi afdelingslæger skal leve med femårsreglen«, siger Nina Woller.

Femårsregel

Femårsreglen betyder, at der skal gå fem år fra en læge bliver færdig som speciallæge, til vedkommende kan få ansættelse som overlæge – medmindre der gives dispensation. Reglen blev indført af Danske Regioner i 2016, og formålet med den er at skabe en anden balance mellem overlæger og afdelingslæger – der var kommet for mange overlæger, var synspunktet.

Der har været meget kritik fra lægeside af den regel – den er rigid og tager ikke nok hensyn til den enkelte læges kompetencer og erfaring, er synspunktet blandt andet. Nina Woller har personligt ikke problemer med den.

»Jeg har sådan set accepteret reglen som et vilkår og kan egentlig godt se fornuften i, at der er en forskel på at være afdelingslæge og overlæge. Men andre steder ser vi afdelingslæger påtage sig overlægeopgaver, hvilket ikke er helt rimeligt. Når det så bliver kombineret med udsigten til, at den løn, man troede, man skulle have som overlæge, først kommer efter tre år, så er det ret urimeligt«.

Senere vil du vel få glæde af aftalen?

»Ja, der var også en overlæge, der spurgte mig, om jeg ikke synes, der er en pointe i, at der kommer en graduering af overlægelønnen. Det er jeg faktisk enig i. Når man bliver overlæge, er der i dag ikke den store mulighed for udvikling, lønmæssigt. Så det er fint med ekstra trin. Men det er ret få mennesker, FAS’ aftale kommer til gode«.

Men du stiger vel stadig i løn, den dag du bliver overlæge?

»Ja det gør jeg personligt, fordi jeg i dag ikke har vagter. Så der kommer en fordel for mig, men den er ikke så stor som man skulle tro, fordi jeg har nogle funktionstillæg, som forsvinder, når jeg bliver overlæge«.

Nina Woller peger på, at mange afdelingslæger har vagter.

»Jeg tror, at nogle af dem vil overveje, om det overhovedet giver mening at blive overlæge. For dermed forsvinder forventningen om, at vi kun arbejder 37, 5 timer. Overlæger har ikke nogen fastsat højeste tjenestetid, mens afdelingslæger arbejder 37,5 time om ugen og skal have udbetalt overarbejde, hvis de arbejder mere. Det kan falde ud, så der faktisk ikke er nogen økonomisk fordel ved at være overlæge, hvis man som afdelingslæger har vagter«.

Men hvis du ser længere frem, vil du som overlæge med denne aftale have flere muligheder for ekstra trin, du kan stile imod, som kan give dig yderligere ledelsesfunktioner og ekstra løn, er det ikke godt?

»Jo. Og det kritiserer jeg ikke. Jeg tror bare, at det er relativ få, det kommer til glæde. Og spørgsmålet er, om man ikke kunne have fundet pengene på en anden måde«, siger Nina Woller.

Læs afdelingslægernes brev her

Læs svar fra Lægeforeningen, Yngre Læger og Overlægeforeningen her

LÆS OGSÅ:

Afdelingslæger protesterer over Overlægeforeningens overenskomstaftale