Lægeformand om tolkegebyr: »Det er virkelig fantastisk, at der nu er forslag om at afskaffe det«

Det skaber »ulighed i sundhed«, er »sundhedsskadeligt« og en »administrativ byrde«. Sådan lyder det i et beslutningsforslag fra fire oppositionspartier, som betyder, at Folketinget torsdag skal diskutere det udskældte gebyr på tolkning i sundhedsvæsenet. Dét glæder Lægeforeningen sig over.

»Det er vi selvfølgelig glade for. Vi har brugt flere år på at skabe politisk lydhørhed for, hvor uhensigtsmæssigt tolkegebyret er. Derfor er det virkelig fantastisk, at der nu fra politisk side er forslag om at afskaffe det«, lyder det fra Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke.

Det er Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Alternativet, der med et fælles beslutningsforslag pålægger regeringen at indkalde til forhandlinger om afskaffelsen af gebyret inden 1. januar 2025. Torsdag førstebehandles forslaget i Folketinget. Ifølge de fire oppositionspartier vil afskaffelsen af tolkegebyret være et væsentligt sted at gøre op med uligheden i sundhed.

Det er Lægeforeningens formand enig i. Hun opsummerer tolkegebyret således:

»Det er udlændingepolitisk symbolpolitik, der rækker ind i sundhedsvæsenet. Det går ud over borgere, der kan have svært ved at forstå og navigere i vores sundhedsvæsen, og som har de dårligste forudsætninger for at sætte ord på symptomer og komme i tide til udredning af deres symptomer«.

»Der er ingen tvivl om, at tolkegebyret er ulighed i sundhed skabt på Christiansborg. Og derfor skal det også afskaffes af Christiansborg. Tolkegebyret skal afskaffes, hellere før end siden«, slår hun fast.

Fald i tolkninger

Tolkegebyret blev første gang indført i 2011, men droppet igen, dog blot for at blive genindført fra juli 2018, så udlændinge med mere end tre års ophold i landet skal betale et gebyr for brug af tolk i sundhedsvæsenet. Gebyret koster 191 kroner for video- eller telefontolkning, 334 kroner for at have tolk med til egen læge og 1.675 kroner for tolkning ved indlæggelse på sygehus.

I den tid, ordningen har eksisteret, er der sket et markant fald i antallet af tolkninger. Tal, som TV 2 fik aktindsigt i sidste år, viser, at antallet af tolkninger i f.eks. Region Hovedstaden faldt fra 75.739 i 2018 til 50.251 i 2022.

Dét illustrerer netop problemet med gebyret, mener Camilla Rathcke.

»Nogle patienter vælger i stedet at tage pårørende med, som kan være deres børn eller unge, til at tolke for dem. Også selvom det kan være symptomer af ret privat karakter, som man ellers ikke ville involvere de yngste familiemedlemmer i«, siger Camilla Rathcke.

Bag faldet i tolkninger kan dog også ligge alvorligere årsager.

»Vi har en oplevelse af, at nogle borgere afholder sig fra at gå til lægen eller på hospitalet, fordi de er bange for at betale tolkegebyr. Det kan betyde, at de kommer for sent med symptomer, og at sygdommen er mere fremskreden, end den behøver at være«, siger Camilla Rathcke, der også tidligere har advaret om, at patienterne ikke betaler med pengepungen, men med helbredet.

Frustrerer læger

Lægerne selv føler sig fagligt og etisk udfordret af den manglende tolkebistand. En undersøgelse fra Forskningsenheden for Almen Praksis blandt praktiserende læger har tidligere vist, at det skaber store problemer med forståelsen – en slags »gættekonkurrence« – når patienter enten ikke kan eller vil betale for tolk og derfor bruger pårørende som tolk eller møder op uden tolk.

Undersøgelsen viser, at lægerne i de situationer kan føle sig på etisk dybt vand, når de ikke kan være sikre på at give den rette behandling. Og at de føler, at deres egen retssikkerhed er i fare, fordi utilstrækkelig kommunikation med patienten øger risikoen for at fejlbehandle.

Også det nikker Camilla Rathcke genkendende til.

»Læger er først og fremmest udfordret på informationen fra patienten, men også på at give information til patienten. Det kan være rigtig svært, når sprogbarrieren er stor. Det kan betyde, at det udrednings- eller behandlingsprogram, man som læge sætter i værk, ikke er det rigtige, eller at alle nødvendige elementer ikke er med. At det simpelthen ikke er det rigtige tilbud, man får givet, og at patienten ikke får det optimale ud af forløbet på samme vis som en patient, der mestrer sproget«, forklarer Camilla Rathcke, der genkender, at læger både fagligt, etisk og juridisk kan blive utrygge, når patienten fravælger tolk.

»Vi kan ikke gøre mere, end vi kan, men vi kan godt være frustrerede over, at vi nogle gange skal acceptere, at vi ikke kommer i mål, når sprogbarrieren er stor«, siger hun.

Undtagelser er ikke nok

Der har i tolkegebyrets levetid været mulighed for undtagelser for det. Læger kan nemlig søge om dispensation hos regionen, hvis lægen vurderer, at der er behov for en tolk i forbindelse med konsultation eller behandling.

Tidligere har det været foreslået fra forskellige kritiske sider, at læger kunne søge om dispensation for alle patienter, hvis behandlingsmuligheder bliver berørt af gebyret – en slags faglig ulydighed.

Men dispensationsmuligheden opvejer ikke for tolkegebyrets uhensigtsmæssigheder. Lægeforeningens formand påpeger, at det grundlæggende ikke er en lægefaglig kompetence at vurdere patienternes sproglige færdigheder, hvad muligheden med undtagelser lægger op til. Lægen skal nemlig lave en lægeerklæring for at søge om dispensation.

»Men det er ikke en del af min lægefaglighed at vurdere, hvilke sproglige og kulturelle forudsætninger patienten har. Det er nogle andres faglighed«, mener Camilla Rathcke.

Urentabel ordning

Lægernes faglige og etiske indvendinger mod tolkegebyret står ikke alene. Der er også økonomiske indvendinger. Af beslutningsforslaget, som førstebehandles torsdag i Folketinget, fremgår det, at der i regionerne er et stort tids- og ressourceforbrug ved tolkeordningen, som dækker over løn til administrativt personale, udgifter til lægeerklæringer, it og andet. Det har da også tidligere været fremme, at en opgørelse fra Danske Regioner viser, at gebyret alene i administration har medført et samlet underskud på 7 mio. kr., siden det blev indført.

Derfor mener stillerne af beslutningsforslaget, at en afskaffelse af tolkegebyret kan vise sig at være en besparelse. Besparelsen fremgår også af et svar fra april i år fra Region Hovedstaden på et spørgsmål fremsat af Enhedslisten. Her vurderer regionen, at en afskaffelse af tolkegebyret isoleret set vil medføre en besparelse i Region Hovedstaden, fordi udgifterne til administration ophører. Men da indførelsen af tolkegebyret har medført et stort fald i tolkninger, forventer regionen omvendt, at en afskaffelse af gebyret vil resultere i en stigning i tolkeudgifterne. Alt i alt forventer Region Hovedstaden dog ikke, at en afskaffelse vil medføre en udgift.

Det er også Camilla Rathckes vurdering.

»Vi har at gøre med en ordning, der er dyr i administration, og som bl.a. er spild af lægetid, som kunne være brugt på patienterne. For slet ikke at tale om de udgifter, der er ved patientforløb, som ikke er optimale, og som ikke regnes med. Det er i hvert fald ikke en rentabel ordning«, mener Camilla Rathcke, der håber, at der med diskussionen, som åbnes i Folketingssalen torsdag, danner sig en politisk stemning for at afskaffe tolkegebyret.