LÆGEN LÆSER: Jørgen Skadborg

Hvorfor læste jeg lige netop denne bog? Når jeg husker tilbage, var det ganske enkelt titlen, »Hvis der skulle komme et menneske forbi«, som fangede min opmærksomhed. For mig er der noget urovækkende ved titlen. Som om der ikke er mennesker til stede i forvejen. En antydning af længsel efter medmenneskelighed.

I fortællingen er det et ganske konkret citat fra fortællerens papmorfar »O.P.«, som har et rum fyldt med slik, kager og sodavand, »hvis der skulle komme et menneske forbi«. Men min uro ved titlen blev bekræftet under læsningen af en teenageres beskrivende beretning om en opvækst under på flere måder kummerlige forhold, langt ude på landet, med en mor med ludomani og kroniske depressive symptomer og en ikke særligt avanceret far, som både taler grimt og primitivt, stjæler og tyr til vold.

Hvorfor læser vi? Det er der sikkert mange forskellige grunde til. Det kunne for eksempel være for at blive klogere på menneskelivet, som underholdning eller som nydelse. Lad mig straks slå fast, at det ikke var en nydelse i litterær forstand at læse bogen, og at jeg kun få steder fandt underholdende passager i teksten.
Men som mange andre læsere af Ugeskrift for Læger kan man have brug for at få udvidet sin horisont og for at få vakt sin undren over, hvordan forskellige former for uprivilegeret opvækst former andre mennesker. Vi møder dem jo alle i dagligdagen og kan til tider have svært ved at leve os ind i deres unikke baggrund, og vi kan have svært ved rigtigt at forstå, hvorfor de lever, tænker og føler, som de gør.

Vi undres jævnligt over patienternes selvskadende adfærd eller svigtende egenomsorg, men mangler i denne undren måske perspektiver for, hvor mangfoldigt mange måder et menneske kan dannes. Denne udfordring, at prøve at forstå andre menneskers indre liv og perspektiv, er en kerneopgave for de fleste læger, hvis vi vel at mærke er så ambitiøse, at vi virkeligt ønsker at hjælpe dem der, hvor de nu faktisk er.

Derfor skal jeg anbefale Ugeskrift for Lægers læsere at læse netop denne bog i en tid, hvor der tales meget om unge menneskers mistrivsel. Unges mistrivsel kan være mangfoldig og kan bestå af andet end den overdrevne præstations- og oplevelseskultur, som giver meget synlige symptomer med for eksempel angst blandt ellers, tilsyneladende, velstillede unge mennesker. Bogen kan således ses som en veltimet nuancering af den for tiden dominerende fortælling om ungdommens kvaler med livsudfoldelsen, og jeg vil i øvrigt anbefale at læse de to efterfølgende bind i trilogien (»En dag vil vi grine af det« og »Man skulle nok have været der«).

Selv efter læsning af tredje bog undres jeg stadigvæk: Hvad var det mon, der fik fortælleren til at klare sig på trods? Var det venligheden fra mormoren? Den gode veninde Iben? Held i form af tilfældige menneskers omsorg? Man behøver ikke nødvendigvis at studere den opreklamerede resilienspsykologi for at prøve at forstå andre menneske – man kan kaste sig over gode romaner.

Læs også Jørgen Skadborgs anmeldelse af »Langsomheden«