Anæstesiologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital har skaffet sig en ekstra bevilling. Den skal gå til at ansætte flere læger – ud over de godt og vel 60, der i forvejen er ansat i afdelingen. De nye læger – formentlig 3-4 stykker – skal både være yngre læger og speciallæger. Det hele går ud på at have tilstrækkeligt med lægelig kapacitet til, at de kan dække 2-3 af de 10-11 anæstesisygeplejerskestillinger, der i dag er vakante, ud af 50-60 anæstesisygeplejerskestillinger.
Dermed kan afdelingen sætte operationskapaciteten op, hvilket er så nødvendigt i en tid med lange ventelister til operation og pukler, der skal afvikles efter corona og sygeplejerskekonflikt, og med den stigende mangel på anæstesisygeplejersker.
Tanken er, forklarer ledende overlæge Lars Steen Jakobsen, at læger skal tage anæstesisygeplejersketjansen og være »på stue« indimellem. Så flere af operationerne kan blive gennemført. Lige nu er idéen endnu i sin vorden og er ikke videreformidlet i stram form til personalet.
Men står det til Lars Steen Jakobsen, skal der i første omgang mandes op med et par yngre læger, der skal ansættes i uklassificeret stilling, og en ekstra introstilling. Yngre læger her på afdelingen sidder i forvejen på stue som led i deres uddannelse, i dag sidder der 1-2 læger på stue hver dag. Det bliver nu udvidet til 2-3 læger på stue hver dag.
På sigt håber han, at også speciallæger kan inddrages i opgaven med at sidde på stue. Men det er ikke blevet drøftet endnu.
Hoveduddannelseslæge i anæstesiologi, Mia Girkov, er på første del af hoveduddannelsen og sidder på stue cirka hver anden uge. Hun har fået at vide, at det fremover formentlig kan blive lidt mere. Det har hun ingen problemer med, tværtimod.
»Vi læger skal selvfølgelig sidde på stue og hjælpe med at løse kapacitetsproblemet, men læringen må ikke gå tabt«Mia Girkov, HU-læge i anæstesiologi
»At sidde på stue er vigtigt for vores uddannelse, det er godt for fagligheden og vores udvikling«, siger hun.
Hun er også indforstået med, at det kan blive lidt mere.
»Vi læger skal selvfølgelig sidde på stue og hjælpe med at løse kapacitetsproblemet, men læringen må ikke gå tabt. Der skal være fokus på, at det leje, man bliver tildelt, svarer til ens kompetencer, og at man får faglig udvikling ud af det«.
Afdelingen har meget fokus på uddannelse, understreger Lars Steen Jakobsen.
Også i de uklassificerede stillinger, som man lige nu satser på.
»Når man bliver ansat i uklassificeret stilling, er man på vej et andet sted hen, typisk hoveduddannelse eller for at få en introstilling. Det er derfor relativt kort tid, man er ansat i uklassificeret stilling. Godt nok er der ikke formelle krav til uddannelse, men vores uddannelsesansvarlige overlæge og lederen er altid i dialog med den uklassificerede læge om, hvilke behov for kompetenceøgning lægen har«.
For introlæger ligger der en anderledes konkret uddannelsesforpligtelse. Og det kræver altid ressourcer.
»Det er begrænset, hvor meget vi kan påtage os at uddanne ekstra, så derfor ansætter vi lige nu en kombination af to uklassificerede og en introlæge«, siger Lars Steen Jakobsen og fortsætter:
»Vi har ekstra fokus på at leve op til vores uddannelsesforpligtelse. Men det kræver, at vi har de rigtige patienter, som vi kan sætte lægerne til i en passende mængde. Og de rigtige er dem, der skal have ukompliceret anæstesi, som passer til de yngre, uerfarne læger«.
Intentionen er på sigt at sprede funktionen med at være på stue ud over så mange læger som muligt, gerne alle 60. I dag går speciallæger mellem ingen og en enkelt gang om måneden, for en tid skulle det gerne være 1-2 gange om måneden. I hvert fald hen over foråret og sommeren med, vurderer Lars Steen Jakobsen.
Allerede i december sidste år tog afdelingen initiativ til at sætte læger ind i anæstesisygeplejerskefunktionen.
Da begyndte Morten Føns-Sønderskov på afdelingen. Dagen før var han blevet færdig med sin KBU, og nu var han ansat på Anæstesiologisk Afdeling i uklassificeret stilling. Jobbeskrivelsen var enkel: De første seks måneder skulle han udelukkende og hver dag sidde på stue. Derefter skulle han læres op i forvagtsfunktion på afdelingen.
»Det passede mig rigtig godt, jeg vil gerne være anæstesilæge, og jeg kommer helt uden erfaring fra anæstesien i KBU, og det kunne jeg så få nu. Så det var et godt job, og på et tidspunkt vil jeg søge om intro«, siger Morten Føns-Sønderskov.
Det er dog ikke gået efter planen. Allerede efter et par måneder blev han bedt om at gå i forvagt, fordi der mangler læger, og det er svært at få forvagtsfunktionerne til at hænge sammen. Så nu er han alligevel ikke i stuefunktion fem dage om ugen. Han bliver lært op i forvagtsfunktion og sidder på stue indimellem, ligesom andre introlæger og uklassificerede læger gør det.
Han er glad for forløbet, siger han. Også for næsten at være færdig med forvagtsoplæringen. I hele forløbet har der været god supervision og oplæring. Han sidder stadig på stue, som der er behov for, og skal hjælpe med at dække et ekstra leje sammen med sine kolleger.
Læringsmæssigt havde Morten Føns-Sønderskov meget ud af de første par måneder, hvor han udelukkende var på stue, siger han. Der er masser at lære ved at sidde på stue, og der er stadig efter basisoplæringen behov for at blive lært videre op både i at sidde på stue og være i forvagtsfunktion, fortæller han.
Han er derfor glad for nu at sidde på stue efter behov og fortsætte den læring. Han håber dog, at det over tid bliver muligt at komme med på morgen- og eftermiddagskonferencen, fordi det vil give yderligere læring.
»Hvis vi har stuen som uklassificeret læge, møder vi direkte på stue og gør klar. Nogle gange bliver vi nødt til at blive helt til klokken 15, hvor eftermiddagskonferencen er slut. Det betyder, at vi i de tilfælde ikke kan komme med til hverken morgen- eller eftermiddagskonferencen«, siger Morten Føns-Sønderskov.
Det er ærgerligt, synes han.
»Konferencerne er et vigtigt læringspunkt, da man her hører de mere erfarne lægers tilgang til komplicerede patienter«.
Ved de meget komplicerede operationer sidder anæstesisygeplejersker eller mere erfarne læger på stue. Morten Føns-Sønderskov sidder ved de ukomplicerede anæstesier, men støder der komplikationer til, kan han ringe til en anæstesisygeplejerske eller bagvagt.
»Det er ikke ligetil at gå ind og dække en anæstesisygeplejerskefunktion; det er faktisk svært, når det bliver komplekst«, siger Morten Føns-Sønderskov.
Faktaboks
