Content area

|

Pukkelafviklingen tilsidesætter den lægefaglige prioritering

Sygehusafdelinger har nedsat operationskapacitet og de mange patienter, der venter på elektiv behandling, er blevet til en pukkel. De ukomplicerede af dem kan behandles på privathospitalerne. Det offentlige står med de komplicerede og de akutte, som også kommer på venteliste. Samlet set kan det betyde, at patienter med lette skader bliver behandlet før patienter med sværere skader.
Akutte patienter risikerer at måtte vente på operation i en tid med sygeplejerskemangel og pukkelafvikling. Arkivfoto: Martin Dam Kristensen
Forfatter(e)
Anne Steenberger as@dadl.dk

Forleden ringede håndkirurg Hanne Dalsgaard fra sin afdeling i Farsø til kollegerne på operationsafdelingen på Regionshospital Nordjylland, Hjørring, for at høre, om de havde ledig operationskapacitet. Hun havde nogle patienter, hvis operation hun havde måttet aflyse – hun skulle nok sende en læge med. Svaret var, at hun godt kunne få en stue, men hun skulle levere hele pakken, altså ikke bare lægen, men også operations- og anæstesisygeplejersker.

Det kunne hun så ikke, og det var måske også vel håbefuldt af Hanne Dalsgaard. Hun ved jo godt, det kniber alle vegne, men det kunne jo være.

Hændelsen er et godt billede på situationen mange steder med flere akutte patienter, pukler og ventelister og en personale­situation præget af mangel og sygdom.

På Aalborg Universitetshospital, Farsø, ser den nærmere beskrevet sådan ud:

Antallet af akutte patienter er vokset med omkring 15 procent i forhold til 2019. Men vidste godt nok, at folk efter lang tids coronanedlukning skulle ud i al slags fritidsaktivitet, hvilket i en håndkirurgs optik ender med brækkede håndled, finger- og ledbåndsskader og sårskader efter at have haft redskaber og maskiner i hånden. Det underlige er, at det ikke har stabiliseret sig: Akut­indtaget ligger fortsat 15 procent over 2019-­niveau og har gjort det siden juni 2020.

Desuden mangler der sygeplejersker i anæstesien, på operationsafdelingen og i sengeafsnittet.

To fortællinger

Der er to fortællinger i situationen, ifølge Hanne Dalsgaard.

Den ene er, at ventelisterne efter corona og sygeplejerskekonflikt er meget lange, og at de planlagte patienter er booket helt ind i 2023. Når presset fra akutte patienter er større end normalt, har afdelingen for at klare situationen siden efteråret gradbøjet akutbegrebet og været nødt til at lade ­patienter, der normalt ville blive betragtet som akutte og indstillet til operation i løbet af et par dage, vente i op til en uge.

Den anden er, at takket være behandlingsgarantien bliver en stor del af patienterne, der er sat på venteliste til operation, behandlet i det private. Hvilke patienter, privat­hospitalerne kan tage, afhænger af, hvilken operationstype patienten skal have foretaget, og om patienten har andre sygdomme – er multisyg eller har svær hjerte-, lunge- ­eller nyresygdom. I de tilfælde skal patienten opereres i det offentlige, fordi privathospitalerne ikke håndterer den slags patienter.

Akut og subakut graduering

Den første fortælling handler for eksempel om patienten, der falder og brækker et håndled. Behandlingen er normalt en ope­ration, som foretages subakut, forstået som inden for et par dage.

Hanne Dalsgaard, specialeansvarlig overlæge, Ortopædkirurgisk Afdeling, AAUH Farsø. Foto: Privat Hanne Dalsgaard, specialeansvarlig overlæge, Ortopædkirurgisk Afdeling, AAUH Farsø. Foto: Privat

»Men vi oplever at måtte prioritere ­mellem håndledsbruddene, fordi vi har fuldt bookede programmer. Så ser vi på, hvilket håndled der er mest knust, hvilke er mest truede i forhold til huden og generel førlighed. Det er sammedagskirurgi alt sammen, men nogle gange må vi sige til patienten: Ja, håndleddet er brækket, men vi har desværre først tid til operation i næste uge, så du må vente«, siger Hanne Dalsgaard.

Samme dag, som interviewet finder sted, er der kommet to patienter akut ind med en infektionsproblematik, som skal håndteres. Også her skal der vælges – hvilken af de andre akutte patienter skal pilles af programmet og flyttes?

»Her bliver vi nødt til at gradbøje det akutte«, siger Hanne Dalsgaard.

Patienternes A- og B-hold

Så er det jo nærliggende at tænke, at det er godt, at privathospitalerne kan aflaste de ­offentlige sygehuse.

Men så enkelt er det ikke, mener Hanne Dalsgaard. Det er den anden fortælling.

Behandlingsgarantien betyder, at elektive patienter kan benytte det udvidede frie sygehusvalg og få behandling på privathospitaler. Men privathospitalerne behandler typisk kun de ukomplicerede patienter. Og slet ikke de akutte.

»Du kan godt sige, at det aflaster de offentlige hospitaler, at de tager de patienter. Men det betyder, at patienterne med lette skader bliver behandlet først. Vi er kommet til at lave et A- og B-hold. For man kan jo vende det om og spørge, om det er rimeligt, at en patient, der for eksempel er håndværker, og som skal opereres i håndledet for at afhjælpe et svært smerteproblem efter en ­arbejdsskade, skal vente i en eller to måneder på operation, mens et ungt menneske, der skal have fjernet en seneknude, kan få hurtig behandling på et privathospital«.

  • »Jeg sætter ­spørgsmålstegn ved, om vi ud fra en ­lægefaglig ­vinkel bruger ressourcerne godt nok«

Hanne Dalsgaard, specialeansvarlig overlæge, Ortopædkirurgisk Afdeling, AAUH Farsø

Der er knappe læge- og sygeplejerske­ressourcer, og privathospitalerne har sin del af dem. Men kunne vi udnytte den kapacitet, der er på privathospitalerne, bedre? Det er Hanne Dalsgaards spørgsmål.

Let akut på privathospitaler?

»Privathospitalerne opererer ting, som jeg ud fra en lægefaglig vurdering havde tænkt godt kunne vente. Jeg sætter derfor spørgsmålstegn ved, om vi ud fra en lægefaglig ­vinkel bruger ressourcerne godt nok. Med genindførelsen af garantier bliver en gruppe af patienter, der ud fra en lægefaglig vurdering kan vente, opereret i det private, imens andre patienter, der ud fra en lægefaglig vurdering ikke burde vente for længe, alligevel kommer til at vente, fordi vi mangler ­fagpersoner i det offentlige«.

Hanne Dalsgaard mener, at nogle af de ressourcer, der er bundet i det private, kunne bruges til at løse nogle af de ukom­plicerede akutte opgaver.

»Inden for mit speciale ville det give mening, hvis private tog sig af akutte tilstande som en brækket finger eller håndled eller ledbånd, der er revet over ved tommelfingeren. Tilstande, som presser os, fordi der skal gøres noget ved det – det kan være skader hos den unge tømrer, der skal tilbage til sit arbejde«.

Pointen er, at de private på den måde kunne hjælpe med at håndtere nogle af de patienter, der ikke kan vente, mener Hanne Dalsgaard. De offentlige sygehuse skal løse de mere komplicerede elektive ting, det kan de ikke i det private. Det kan være et brud i bådbenet, som ikke heler, og som danner et falsk led. Sådan en operation kan ikke bare udskydes hele tiden, der er en grænse.

»Men vi kan ikke altid behandle så hurtigt, som vi gerne vil, fordi vi hele tiden må prioritere«, siger Hanne Dalsgaard.

»Hvis de private for eksempel behandlede det brækkede håndled, behøvede jeg ikke at aflyse en kompliceret patient eller en kom­pliceret elektiv operation, fordi der kom en ekstra infektionspatient på. De risikerer i dag at blive udskudt«, siger Hanne Dalsgaard.

50 procent aflysninger af akutlejer

Også andre steder er det egentlig ikke pukkelafviklingen af de elektive patienter, der er den umiddelbare daglige udfordring. Det er afviklingen af operationslisten af akutte ­tilfælde, der støder ind i kapacitetsproblemerne.

Aflysninger af akut kirurgi har således ­siden før jul været en del af hverdagen for akutkirurgerne på Herlev Hospital. Ikke bare som noget, der undtagelsesvist sker.

Akutkirurg Nicolas Storm giver et eksempel på en ikke utypisk uge, nemlig den, der gik forud for dagen, hvor Ugeskrift for Læger talte med ham. Han vil gerne fortælle om, hvordan manglen på anæstesisygeplejersker også har store konsekvenser for patienter, der ikke kan behandles på privathospitaler. Den betyder, at sygehusenes ventelister for akutte og subakutte operationer vokser, og det kan have uhensigtsmæssige og nogle gange alvorlige konsekvenser for patienterne.

I denne uge havde akutkirurgerne akut­lejer for mave-tarm-kirurgi hver dag fra klokken 8 til 16 og mandag til torsdag yder­ligere ekstralejer fra klokken 15 til 22.30.

Men der var og er rift om akutlejerne fra specialerne. Derfor blev ekstralejet tre af ­aftenerne aflyst, og den tilbageværende ­aften fik akutkirurgerne kun den halve tid, fordi gynækologerne pressede på for at få kapacitet, hvilket de fik.

Det er – selvfølgelig – manglen på anæstesisygeplejersker, der presser. I alt 16 ud af 50 stillinger står tomme. Til maj forventes dog, at der kommer tre nyuddannede til hospi­talet – så mangler de kun 13, oplyser Nicolas Storm, som synes, at det er et lille lyspunkt, men også vurderer, at det ikke kommer til at betyde det store for ventelisterne:

»Vi har jo læger til at operere, men alligevel er der aftener, hvor de ikke har noget at lave. Lige nu har vi 12 patienter på vores operationsliste, både akutte og subakutte«.

Akutte patienter venter

Men de må vente, og det kan nogle af dem også godt, siger Nicolas Storm, men det ­fører uhensigtsmæssige ting med sig. For ­eksempel når der er tale om patienter, som ifølge de nationale retningslinjer skal opereres, mens de er indlagt. Det kan for eksempel være en patient, der er blevet akut indlagt med betændelse i bugspytkirtlen pga. galdesten. Det kan være potentielt dødeligt; derfor siger retningslinjerne, at de skal opereres – fjernelse af galdeblæren – under indlæggelse. De kommer så for tiden til at ligge på sengeafdelingen og vente, nogle gange over en uge, for nylig ventede en patient ­næsten 14 dage på operation.

»Det er ikke fagligt uforsvarligt, men det er et spild af sengepladser og ikke sjovt for patienterne, hvis de skal ligge så længe og vente«, konstaterer Nicolas Storm.

Et større problem er, at også patienter, der dårligt kan tåle at vente, kommer til at vente i både halve og hele døgn, som situa­tionen er nu.

Nicolas Storm beretter om en ældre kvinde, der havde hul på mavesækken. Hun måtte vente mere end ti timer, fra operationen var bestilt, til operationen var i gang. Det er en tilstand, der ifølge de nationale retningslinjer skal opereres inden for seks ­timer efter patientens ankomst. Der er også eksempler på patienter, der har ventet i op til knap et døgn på operation for blindtarmsbetændelse.

Regeringen og regionerne indgik i begyndelsen af februar en aftale om »afvikling af behandlingsefterslæb og normalisering af ventetider«. Ifølge den vil regeringen sikre de nødvendige ressourcer til regionerne, der både skal gå til ekstra aktivitet på de offentlige sygehuse og mere brug af den private kapacitet, hedder det i aftalen.

Nicolas Storm håber, at de penge, der skal strømme fra regeringen til sygehusene, ikke bare vil gå til pukkelafvikling af elektive ­patienter blandt andet på privathospitaler, men også til de patienter, som er på vente­liste til operation på offentligt sygehus.

»Man skal passe på med at kanalisere pengene til benigne patienter, hvoraf mange kan behandles på privathospitaler via behandlingsgarantien. Det er patienter, der ofte godt kan tåle at vente. Og hvis ­pengene går til pukkelafvikling på privat­hospitaler, vil det give dem mulighed for at ansætte flere folk, og dem kan de kun få fra det offentlige. Og så kan det blive endnu værre hos os«, siger han.

Danske Regioner kan endnu ikke give en status på udmøntningen af aftalen. Men ­oplyser, at »regionerne er i fuld gang med at få aktiviteten op, blandt andet i samarbejde med det private«.

Læs også:

Læger afhjælper kapacitetsproblemer i anæstesien

Flere problemer bremser ventelisteafviklingen

Behandlingsgarantien er noget af en slagmark

Blad nummer: 

Right side

af Sarah Wåhlin-Jacobsen | 12/08
2 kommentarer
af Sebastian von Huth | 09/08
2 kommentarer
af Philippe Adam Grandjean | 08/08
5 kommentarer
af Rune Jacobsen | 06/08
5 kommentarer
af Anna Sofie Bech | 02/08
4 kommentarer
af Lars Bønløkke | 01/08
13 kommentarer
af Henrik Ib Nielsen | 01/08
2 kommentarer
af Jamila Stephanie Hussein Eriksen | 01/08
2 kommentarer