Læger er kritiske over for selvstændigt virksomhedsområde til sygeplejersker

Hun peger blandt andet på, at lovforslaget indebærer, at læger kan gøres juridisk ansvarlige for ordinationer og behandlinger, som sygeplejersker iværksætter selvstændigt og på eget ansvar.

»Det er både uacceptabelt og urimeligt. Læger kan selvfølgelig ikke være bagstoppere på diverse behandlinger, som sygeplejersker sætter i gang selvstændigt på egen autorisation. Det skal sygeplejerskerne selv stå til ansvar for juridisk, når de ikke spørger en læge til råds«, understreger Camilla Rathcke.

Spild af lægeressourcer

Hvis regeringen holder fast i, at læger skal kunne gøres ansvarlige for sygeplejerskers selvstændige ordinationer og behandlinger, vil læger som konsekvens på bagkant skulle gennemgå alle ordinationer og behandlinger, som sygeplejersker iværksætter selvstændigt. Det er spild af lægeressourcer, som kunne være brugt bedre, og viser, hvor hovedrystende hullet, lovforslaget, er, påpeger Lægeforeningens formand.

Hvis sygeplejerskerne skal have selvstændigt virksomhedsområde, må de således også have ansvar for det, de har sat i værk. Det kan læger ikke stå på mål for, mener Camilla Rathcke.

»Der er selvfølgelig en driftsherre, der giver instrukser til en afdeling, men det kan ikke blive lægers ansvar, hvad sygeplejersker på egen hånd sætter i værk«.

I lovforslaget står blandt andet, at sygeplejersker skal kunne anlægge ventrikelsonder og duodenalsonder gennem næsen, genanlægge trakealkanyle, suturere overfladiske hudsår uden for ansigtet, herunder med ordination og anlæggelse af lokalbedøvelse.

Lovforslaget kommer, fordi det ifølge Sundhedsministeriets er afgørende, at sundhedsvæsenet kan benytte sine ressourcer mest hensigtsmæssigt og med størst mulig fleksibilitet, blandt andet ved at rammerne understøtter, at medarbejdernes kompetencer og faglighed kommer bedst muligt i brug, lyder det.

Med autorisation følger også ansvar og pligter, fastslår lovforslaget, men beskriver samtidig, at »lægen fortsat bør være en central figur i planlægningen af patientens behandlingsforløb, og det er dermed vigtigt at fastholde en høj grad af faglig koordinering omkring den enkelte patients behandling, også når sygeplejersker udfører forbeholdt virksomhed«.

Men lovforslaget spænder tværtimod ben for kloge og fleksible arbejdsgange, mener Lægeforeningen.

»På sygehusene fungerer det således i dag, at sygeplejerskerne oplæres i og udfører mange ting på delegation fra læger, men det er lægerne, der har det samlede ansvar for patientens behandling og forløb. Det må vi virkelig ikke sætte over styr med dette lovforslag, men vi må lige så lidt sætte kvaliteten i behandlingen over styr uden for sygehusene, fordi man fra politisk hold forestiller sig, at et selvstændigt virksomhedsområde til sygeplejersker i det omfang, lovforslaget lægger op til, løser de udfordringer, der f.eks. er i kommunerne«, uddyber Camilla Rathcke.

Overbehandling

Camilla Rathcke er desuden bekymret for de forskellige risici, der følger med ordinationerne.

»Det er ikke ,bare lige’ at vurdere, hvornår en blodprøve er relevant, eller hvornår en kombination af flere blodprøver er relevant. Det afhænger af, hvordan patienten har det, hvilke symptomer patienten har, hvad de seneste blodprøver viser. Vi har en bekymring for, at forslaget kommer til at betyde, at der tages for mange blodprøver, og på den måde overbehandle patienten«.

Væskebehandling og sondeernæring er heller ikke »bare« en procedure. Det handler om, hvorvidt man er fagligt klædt på til at stille indikationen for at give væske eller lægge en sonde. Det er en større beslutning, og det involverer ofte prøver og opfølgning, siger Camilla Rathcke.

»De beslutninger, der træffes, skal altid ses i et samlet forløb. At beslutte, at der skal opstartes sondeernæring hos en patient, kan nogle gange være en beslutning, man skal inddrage patienter og pårørende i. Det er ikke noget, man bare gør. Det er en beslutning, man skal træffe sammen med patientens læge«.

Alle de detaljer kommer ikke med, når man bare lister tingene op i et lovforslag. Det er bekymrende i et patientsikkerhedsperspektiv, mener lægeformanden.

Delt behandlingsansvar, nej tak!

Et af elementerne i lovforslaget er ordination og anvendelse af udvalgte antibiotika til lokalbehandling. Det kræver en indsigt i, hvilken type patient man har med at gøre, i hvor høj grad patienten har symptomer, og hvilke kroniske sygdomme patientens samtidig har, siger Rathcke.

»Pus i et øje er ikke det samme som, at der skal anvendes antibiotika«, siger hun og peger på, at der gennem flere år været stor fokus på at anvende antibiotika restriktivt.

»Vi skal anvende antibiotika klogt, for vi skal passe på resistensudvikling hos de bakterier, vi bruger antibiotika mod. Alt det taler imod den tilgang, vi ser i lovforslaget. Flere tilstande kræver slet ikke antibiotika, og derfor er vi igen bekymrede for overbehandling«.

Der står i lovforslaget, at lægers virksomhed ikke berøres af bestemmelserne. Kunne Lægeforeningen i princippet ikke være ligeglad?

»Nej, for vi bekymrer os om patienternes sikkerhed. Og der er sund fornuft i, at vi ikke får et delt behandlingsansvar imellem nogle grupper. I dag er der ingen tvivl om, at lægen har behandlingsansvaret for patienten. På sygehuset kan sygeplejerskerne på delegation foretage sig meget, og der ligger retningslinjer for, hvordan det skal foregå, men det er lægen, der har ansvaret. Det fungerer upåklageligt«.

Der mangler sygeplejersker, og de flygter fra det offentlige. Kan du se nogen perspektiver ved at give dem mere ansvar og dermed gøre faget mere attraktivt?

»Det er en forkert tilgang, at en regering vil kompetenceløfte en faggruppe ved at lave et politisk tiltag, uden man har sikret sig, at de nødvendige faglige forudsætninger hos faggruppen er til stede. Og det er slet ikke for at tale skidt om sygeplejersker, men en konstatering af, at sygeplejersker og læger er uddannet forskelligt og med forskelligt formål. Noget gør sygeplejersker bedre end os. Man konstaterer, at der mangler sygeplejersker, og giver dem flere opgaver. Det hænger ikke sammen. Man burde vel snarere afhjælpe dem nogle af de opgaver, de varetager i dag, så de ikke får for meget at se til. Og vi skal se, om vi kan gøre tingene på en smartere måde. Dette lovforslag er ikke smart, men tværtimod et bureaukratisk selvmål fra regeringen«.

Sygeplejersker foretager allerede en del undersøgelser af urin, puls eller infektionstal. Kan det ikke aflaste almen praksis at give sygeplejerskerne mere ansvar?

»Sygeplejersker tager også blodprøver og lægger sonder. Det handler ikke om, hvorvidt de kan finde ud af at udføre en sådan procedure. Det handler om, hvorvidt de egenhændigt kan træffe beslutningen om procedurens nødvendighed på baggrund af patientens symptomer eller tilstand, og så i øvrigt på bagkant få lægen til at følge op. Hvis man mener, at man kan stille indikationen, må man også selv følge op. Det bliver svært at lade lægen have ansvaret, når lægen ikke har været involveret i beslutningen«.

To panodiler

Der er også perspektiver i lovforslaget, påpeger Camilla Rathcke.

Der har blandet andet været diskussioner om, at sygeplejersker ikke må give håndkøbsmedicin til patienter i hjemmeplejen. Statsminister Mette Frederiksen (S) brugte eksemplet med to panodiler i sin åbningstale i Folketinget i 2021 og sagde, at det »er et eksempel på mangel på sund fornuft. Tid, der bruges forkert. Og styring i stedet for ledelse«.

Flere sagde dog efter talen, at eksemplet med panodiler til plejehjemsbeboere ikke drejer sig om selvstændigt virksomhedsområde til sygeplejersker, men for rigide kommunale regler, blandt andre Camilla Rathcke. Lægeforeningens formand mener, at det giver god mening, at kommunerne laver retningslinjer for håndtering af håndkøbsmedicin, og at de installerer tilgængelige medicinskabe.

De problemer bliver bare ikke løst med lovforslaget, siger Camilla Rathcke. Det skal stadig på plads i kommunerne.

Det giver også godt mening, at sygeplejersker kan tage kapillærblodprøver på patienter med diabetes, mener Camilla Rathcke.

»Og det giver også mening, at sygeplejersker kan tage stilling til de nævnte typer vaccination, herunder varetage det selvstændigt med det adrenalinberedskab, der skal til. Der er elementer i forslaget, man godt kan se, men rigtig meget er for vidtgående. Ansvarsplaceringen hos lægen sender endvidere et tvetydigt signal om et behov for lægelig kontrol. Men dybest set er det patienterne, der betaler prisen«.

STPS: Sygeplejerskernes eget ansvar

Ugeskrift for Læger har spurgt Styrelsen for Patientsikkerhed om, hvem der har det endelige ansvar, hvem der kan føres tilsyn med, hvis behandlinger går galt, og om de deler Lægeforeningens bekymring for patientsikkerhed og overbehandling.

Direktør Anette Lykke Petri svarer i en mail:

»Den nuværende lovgivning er fra 1933, og sygeplejefaget har udviklet sig meget siden. Hvis vi vil have et sundhedsvæsen, der udvikler sig, er vi nødt til at tænke ud af boksen og bruge de kompetencer, vi har, på den rigtige måde. Det gør man ikke ved, at faggrupper indbyrdes stækker hinandens udvikling«.

»Det vil fortsat være ledelsens ansvar at tilrettelægge arbejdet ud fra personalets kompetencer, og sygeplejersker skal ligesom læger efterleve autorisationslovens § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed. Det indebærer også, at den behandling, de udfører, bliver deres ansvar. Derfor kan jeg ud fra et patientsikkerhedsmæssigt synspunkt støtte lovforslaget om et selvstændigt virksomhedsområde til sygeplejersker«.

Sundhedsministeriet oplyser til Ugeskrift for Læger, at det er den enkelte sundhedsperson, der er ansvarlig for den behandling, de giver.

Ugeskrift for Læger har spurgt Sundhedsstyrelsen, hvordan de vil undgå, at nogle borgere får et ringere tilbud, hvor man ikke involverer lægen, men lader sygeplejersken foretage ordinationer på egen hånd. De svarer:

Sundhedsstyrelsen vil medtage en kommende ændring med et selvstændigt virksomhedsområde til sygeplejersker i vores arbejde, hvor det er relevant, fx i forbindelse med det primære sundhedsvæsen, kommunale akutfunktioner, vaccinationsprogrammer mv. Det ligger heri, at det skal ske på en måde, så tilbuddene har den fornødne faglige kvalitet.

Dansk Sygeplejeråd bakker op

Dansk Sygeplejeråd (DSR) skriver i sit høringssvar, at de bakker op om lovforslaget.

»Dansk Sygeplejeråd er meget positiv over for indførelsen af et forbeholdt virksomhedsområde til sygeplejersker. Det har en række andre lande haft i en længere årrække med gode erfaringer. Vi ser det som en naturlig udvikling af professionen. Samtidig vil det give nogle bedre rammer for sammenhæng og udførelse af sygeplejen og en bedre samlet ressourceanvendelse, især i det kommunale sundhedsvæsen«, skriver de i høringssvaret.

Derudover har de nogle tilføjelser, f.eks. til punktet om antibiotika, hvor de foreslår at supplere med: »… og ordination af antibiotika til opstart af behandling af urinvejsinfektion ved gentagne tilfælde hos ældre borgere og borgere med kronisk sygdom«.

Grete Christensen, formand for DSR, skriver i en mail til Ugeskrift for Læger, at sygeplejerskerne har ansvaret for de ordinationer og behandlinger, som han/hun har truffet beslutning om, og som han/hun sætter i værk.

»Sygeplejersken vil fortsat arbejde tæt sammen med patientens læge og drøfte tvivlsspørgsmål«.

Skal lægen være bagstopper på alt, hvad sygeplejerskerne gør?

»Nej, det forestiller vi os ikke«.

Hvem kan en patient klage over, hvis vedkommende får antibiotika i en situation, hvor det ikke skulle være givet?

»Lovforslaget medfører ikke ændringer i de nuværende klageregler«.

Hvis sygeplejerskerne gerne vil have flere kolleger og en mindre travl hverdag, hvordan giver det så mening at give dem endnu flere opgaver?

»Der vil være tale om opgaver, som sygeplejerskerne i kommunerne allerede udfører i dag, når de har brugt tid på at få tilladelse af en læge, så de vil få mere tid«.

Kan I forstå Lægeforeningens bekymring for overbehandling?

»Sygeplejersker ønsker ikke at overbehandle borgerne. Hvis der er tvivl hos sygeplejersken, drøfter han/hun sin tvivl med patientens læge, inden behandlingen iværksættes«.

Kan I se nogle problemer ved, at behandlingsansvaret bliver delt mellem faggrupper og ikke bliver på lægehænder, hvis lovforslaget vedtages?

»Lovændringen ændrer ikke på, at det også fremover er patientens læge, der har det overordnede ansvar for behandlingen af patienten«.

Løser lovforslaget problemerne ved beslutninger om håndkøbsmedicin?

»Nej, det gør det ikke«.

Hvad siger I til, at Lægeforeningen frygter for patientsikkerheden?

»Vi har noteret os, at direktøren for Styrelsen for Patientsikkerhed ikke er bekymret«.

Læs hele høringssvar fra DSR her.

Lægeforeningens høringssvar findes her.