Skip to main content

Direktør i STPS: »Helt naturligt at overlade mindre avancerede opgaver til andre kompetente faggrupper«

Lægeforeningen undrer sig over udtalelser i Sygeplejersken fra direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed om, at hun bakker op om selvstændigt virksomhedsområde til sygeplejersker. Det vil give nye muligheder i arbejdstilrettelæggelsen og større fleksibilitet, skriver direktøren til Ugeskrift for Læger.
Direktør i STPS, Anette Lykke Petri. Pressefoto: STPS.
Direktør i STPS, Anette Lykke Petri. Pressefoto: STPS.

Ditte Damsgaard dd@dadl.dk

11. apr. 2022
5 min.

Det har skabt debat, at direktøren for Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Lykke Petri, i et interview med Sygeplejersken bakker op om selvstændigt virksomhedsområde til sygeplejersker.

Siden regeringen præsenterede sit udspil til en sundhedsreform i marts, har elementet selvstændigt virksomhedsområde til sygeplejersker skabt debat.

I udspillet står, at »regeringen vil give sygeplejersker mulighed for selvstændigt at udføre bestemte opgaver, som i dag er forbeholdt læger. Sygeplejerskernes selvstændige virksomhedsområde skal gælde bl.a. opgaver som at tage blodprøver, udføre visse vaccinationer, give væske i drop og sy mindre sår sammen«.

Et forslag, som altså ifølge Sygeplejersken møder opbakning fra Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Ifølge artiklen i fagbladet vil sygeplejersker »med et selvstændigt virksomhedsområde fremover kunne iværksætte visse typer opgaver uden forinden at skulle have en delegation fra en læge. Det drejer sig om opgaver, som i stor udstrækning allerede i dag udføres af sygeplejersker på delegation fra en læge, men hvor sygeplejersken har den nødvendige faglighed til selv at tage stilling.«

Ugeskrift for Læger har bedt Anette Lykke Petri om en kommentar til, om hun ser problemer for patientsikkerheden ved, at sygeplejerskerne skal kunne udføre opgaver uden at have en delegation fra en læge. Vi har også spurgt, hvem der har ansvaret for at forholde og analysere de opgaver, f.eks. blodprøver, som en sygeplejerske har iværksat. Og hvem skal patienterne klage over, hvis nogle af de selvstændigt iværksatte opgaver går galt?

Hun svarer i en mail til Ugeskrift for Læger:

»Indledningsvist er det vigtigt at slå fast, at denne del af regeringens sundhedsudspil vil skulle udmøntes ved et lovforslag, hvor rammerne for et selvstændigt virksomhedsområde vil blive fastlagt politisk. Jeg kan derfor ikke udtale mig om omfanget af det selvstændige virksomhedsområde. Men den gældende lov er af ældre dato, og både lægers og sygeplejerskers opgaveportefølje har ændret sig væsentligt, siden loven blev vedtaget. Læger laver i dag langt mere avancerede opgaver, og derfor er det også helt naturligt at overlade andre mindre avancerede opgaver til andre kompetente faggrupper. Men uden at de opgaver, der i dag, er lægeforbeholdte, vil blive fjernet fra lægerne.

Et selvstændigt virksomhedsområde til sygeplejerskerne vil være et »add-on« og give nye muligheder i arbejdstilrettelæggelsen og større fleksibilitet, men tilrettelæggelsen af arbejdet vil fortsat skulle besluttes af ledelsen på den enkelte klinik, afdeling eller hospital, herunder bl.a. hvilke faggrupper der skal iværksætte hvilke opgaver. Kun en mindre del af de opgaver, sygeplejersker i dag laver på delegation, vil de kunne lave selvstændigt, hvis lovforslaget vedtages«.

Hun skriver videre:

»Hvis sygeplejerskerne får et selvstændigt virksomhedsområde, vil nogle af de opgaver, som de allerede i dag udfører, blive mulige at udføre selvstændigt uden delegation fra en læge. Sygeplejerskerne skal leve op til autorisationslovens krav om omhu og samvittighedsfuldhed, hvilket betyder, at der et helt naturligt loft for, hvilke opgaver en sygeplejerske tager på sig. I kravet om omhu og samvittighedsfuldhed ligger det, at en sygeplejerske skal reagere relevant på et eventuelt prøvesvar, og at sygeplejersken ikke må påtage sig ordinationer, behandlinger eller tolkninger, som vedkommende ikke har kompetencerne til, og derfor mener jeg, at det er fagligt forsvarligt i forhold til patientsikkerheden.

Erfaring fra udlandet og fra det arbejde, sygeplejersker i dag udfører i Danmark på delegation, viser, at patientsikkerheden ikke er kompromitteret. Det er herudover vigtigt for mig at understrege, at med retten følger også ansvar. Sygeplejersken bliver den ansvarlige i en eventuel klagesag eller tilsynssag. I dag har den delegerende læge også et ansvar for de opgaver, sygeplejersken udfører på delegation«.

Udtalelserne i Sygeplejersken møder undren hos Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, som på Twitter skriver:

»Læger er uddannet i at udrede, diagnosticere og behandle – det handler ikke blot om oplæring i procedurer, men om uddannelse i f.eks. at kunne vurdere behov for procedure og opfølgning på selvsamme. Og om det entydige lægefaglige ansvar for patienten«.

I sin leder i Ugeskrift for Læger uddyber Camilla Rathcke, at læger ikke kan tage ansvar for de elementer af behandlinger, de ikke har været inde over, og være faglige bagstoppere, når ordinationen ikke har været deres.

»Det er også problematisk, at sygeplejersker ikke er uddannet til at vurdere behovet for en blodprøve op mod eventuelle differentialdiagnoser. Og det bliver ikke mindre problematisk, når prøveresultaterne er klar, og der skal tages stilling til dem og en eventuel videre behandling af patienten. Hvad enten en igangværende behandling eller en helt ny«.

Tidligere formand for PLO Christian Freitag udtrykker også undren på Twitter:

»Sygeplejersker udfører allerede dette i dag. Ændringen ligger i, at sygeplejersker skal tage ansvar for, hvornår der skal tages blodprøver, at der bliver taget de rette, og at opfølgningen bliver korrekt. Altså kappe kontakten til lægen? Vil du uddybe den del, Anette Lykke Petri?«

Læger laver i dag langt mere avancerede opgaver, og derfor er det også helt naturligt at overlade andre mindre avancerede opgaver til andre kompetente faggrupper.Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Diskussionerne startede allerede i efteråret, da statsminister Mette Frederiksen (S) i sin åbningstale i oktober sagde, at sygeplejersker i kommunerne ikke må give en ældre mand to panodiler, hvis han har ondt i hovedet.

»Det er et eksempel på mangel på sund fornuft. Tid, der bruges forkert. Og styring i stedet for ledelse«, sagde Mette Frederiksen.

I regeringens udspil til en sundhedsreform fremgår det ikke, om forslaget vil kappe kontakten til lægen, og hvem der skal vurdere behov og følge op på en procedure.

Ugeskrift for Læger har forsøgt at få en kommentar fra Sundhedsministeriet på, om lægerne skal være inde over eller ej, når der f.eks. skal bestilles blodprøver. Skal lægen skrives ud af ligningen? Sundhedsministeriet henviser i en mail til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Læs også:

Bordet fanger for sygeplejerskerne

National kvalitetsplan – ja da, men …

Det mener de om udspillet til en sundhedsreform