Læger: Ny arbejdsgruppe om aktiv dødshjælp er unødvendig

Potentielt kan det vise sig at være et arbejde, der kommer – bekymrende – nær en egentlig lovgivning om aktiv dødshjælp i Danmark. Potentielt kan det vise sig at være et arbejde, der i virkeligheden skubber beslutningen endnu længere væk.

Begge dele synes en mulighed, spørger man Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen, om den tværministerielle arbejdsgruppe, som regeringen i sidste uge bekendtgjorde nedsættelsen af. En arbejdsgruppe, der bestående af embedsmænd fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Social- og Boligministeriet og Ældreministeriet inden for de næste to år skal »udarbejde forskellige modeller for dødshjælp i Danmark med inddragelse af relevante sundhedsfaglige, juridiske, etiske og økonomiske aspekter. Arbejdsgruppen skal desuden inddrage erfaringer fra andre sammenlignelige lande«.

»Det er jo selvfølgelig den store bekymring, at man virkelig vil noget på det her område, og at man, når man sætter embedsmænd på tværs sammen og også ser på det økonomiske, juridiske og ressourcemæssige, så er det jo med henblik på at kunne rykke fra A til B – og at et lovforslag potentielt herefter ligger relativt tæt på«, siger Camilla Rathcke.

Men:

»Man kan jo også spekulere i, om det her er en måde at få ting til at gå væk på, fordi det trods alt er en arbejdsgruppe, der rækker ind i en ny valgperiode i Folketinget, og hvor vi hverken kender sammensætningen eller prioriteringer hos en kommende regering. Så jeg stiller mig lidt undrende over for, hvad der egentlig er formålet, og hvor det egentlig er, vi er på vej hen med den her arbejdsgruppe«.

Camilla Rathcke understreger, at Lægeforeningen mener, at aktiv dødshjælp er etisk uacceptabelt, og at det ikke skal indføres i Danmark. Hvad regeringen mener – altså om det skal indføres i nogen form – er endnu ikke truffet i regeringen. Det fastslår indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V). I en pressemeddelelse siger hun:

»Spørgsmålet om dødshjælp er meget komplekst og fyldt med dilemmaer. I regeringen har vi ikke taget stilling til, om der skal indføres dødshjælp herhjemme, men nu sætter vi gang i et arbejde, der skal afdække mulige modeller for dødshjælp, som vi kan bruge i de videre politiske overvejelser«.

At emnet er komplekst, er Camilla Rathcke enig i. At der skulle være behov for endnu en gruppe til at kigge på spørgsmålet, forstår hun dog ikke.

»Det er kommet lidt ud af den blå luft, og det er måske også lidt pudsigt, når Det Etiske Råd – som vi jo altså har af en grund – allerede har vurderet området for et par år siden, og når spørgsmålet også har været igennem Udvalget for en mere værdig død, som i min optik ganske vist ikke lykkedes, fordi det i væsentlig grad endte som et partsindlæg, da nogle af de sundhedsfaglige medlemmer forlod udvalget. Så jeg synes egentlig, at man er dækket ind. Det bringer minder om en EU-afstemning. Det blev et nej. Så laver man en ny og får et ja. Så nu ser vi, hvad den tredje arbejdsgruppe når frem til om, hvad ,vi’ åbenbart skal mene i det her samfund«, siger Camilla Rathcke.

»Jeg synes, at det ville være rarere, hvis vi havde nogle politikere, der efter betydeligt mere nuancering af emnet havde lyst til at tage nogle skridt tilbage fra deres tidligere udmeldinger og ikke lave yderligere tiltag hen imod, at aktiv dødshjælp kan blive en mulighed i Danmark«, siger Lægeformanden, der, når nu arbejdsgruppen er nedsat, håber, at man vil lytte til de sundhedsfaglige. 

»Arbejdsgruppen skal huske det perspektiv og den stemme, læger og andre sundhedspersoner har, fordi det er os, der står med patienterne«.

Noget, som den tværministerielle arbejdsgruppe ifølge Camilla Rathcke i hvert fald heller ikke kommer til at bidrage med, og som i den grad savner, er en oplysende, afklarende og nuanceret samfundsdebat om emnet. Et element, der faktisk var en del af formålet med Udvalget for en mere værdig død.

»Men den dialog med hinanden om aktiv dødshjælp, og hvordan vi får rammesat, hvordan vi egentlig skal blive klogere på det i fællesskab, det udestår jo helt grundlæggende. Også så den brede befolkning overhovedet forstår, hvad aktiv dødshjælp er. Det er jo en af vores anker i Lægeforeningen – og det, vi dokumenterede med vores egen undersøgelse – at der i virkeligheden er mange, som ikke ved, hvad aktiv dødshjælp er, og forveksler det med mange af vores palliative tilbud, der allerede er mulige. Men det siger også noget om, at de palliative tilbud ikke er tilgængelige tidligt nok og for alle med behov«, siger Camilla Rathcke.

»Den samfundsdebat får vi i hvert fald ikke ved, at der sidder embedsmænd på lukkede kontorer på tværs af ministerielle resortområder og tænker videre«.

Se nu på palliationen

Også hos Emma Helledie , formand for Dansk Selskab for Palliativ Medicin, vækker den nye arbejdsgruppe undren. Hun var én af de to sundhedsfaglige – den anden var klinisk sygeplejespecialist på Diakonissestiftelsens Hospice, Jesper Grud Rasmussen – som trak sig fra Udvalget for en mere værdig død, uforstående over for udvalgets arbejde med at opstille modeller for aktiv dødshjælp. Ikke »den opgave, der er beskrevet i kommissoriet, og det er ikke den opgave, jeg har sagt ja til«, som hun sagde til Kristeligt Dagblad.

»Tankevækkende«, kalder hun nu den nye tværministerielle arbejdsgruppe.

»Det Etiske Råd har allerede i detaljer beskrevet de eksisterende modeller for aktiv dødshjælp i dansk kontekst – også med erfaringerne fra udlandet – og konkluderet, at det etisk ikke kan forsvares at indføre aktiv dødshjælp i Danmark. Vi har også allerede fået præsenteret meget konkrete modeller for indførelsen af aktiv dødshjælp fra Udvalget for en mere værdig død. Derfor synes jeg, at det er tankevækkende, at man fortsætter med at undersøge aktiv dødshjælp i stedet for at se på det, som både Det Etisk Råd og udvalget trods alt var enige om at pege på: at der er et stort behov for at forbedre den palliative indsats i Danmark«, siger Emma Helledie.

»Jeg forstår simpelthen ikke, at regeringen vælger at gå videre med at undersøge muligheden for aktiv dødshjælp, når vilkårene for palliation i Danmark er under al kritik«.

Hun peger i den forbindelse på, at Rigsrevisionen tre gange på fem år, og senest i maj, har kritiseret, at der ikke er sket afgørende forbedringer. Samt det palliative atlas over Europa, hvor Danmark halter efter lande, som vi normalt sammenligner os med.

»Jeg er meget spændt på at se, hvilke eksperter arbejdsgruppen tænker at inddrage, som jeg kan se af pressemeddelelsen, at de løbende skal. Og jeg vil da endnu en gang understrege, at jeg stadig står fuldt ud til rådighed, hvis man vil se på de oplagte tiltag, der kan forbedre den palliative indsats i Danmark. Og skulle man vælge at tage udfordringen med den palliative indsats i Danmark lige så alvorligt, som man tager aktiv dødshjælp, og nedsætte en arbejdsgruppe, som skal se på en national plan for palliation i Danmark, så vil jeg selvfølgelig bakke meget stærkt op om det«.