Skip to main content

Læger spejder langt efter speciallægejob

Der er udbredt mangel på speciallæger, men samtidig oplever kommende speciallæger, at der er meget langt mellem stillingsopslagene selv på perifere sygehuse. Regioner siger, at det stadig er svært at besætte opslåede stillinger.

Stina Borresen, forperson for Foreningen af Yngre Endokrinologer (foto: Benjamin Steengaard Rasmussen), Kasper Gasbjerg, HU-læge i anæstesiologi (foto: Claus Bech) og Kasper Bertelsen, HU-læge i geriatri (foto: privat)

Af Bodil Jessen, boj@dadl.dk

7. nov. 2025
11 min.

Han er stort set på Sundhedsjobs.dk dagligt.

»Det er lidt trægt i øjeblikket. Der er et par stillinger hist og pist, men der er godt nok langt imellem«, konstaterer Kasper Gasbjerg.

Han er HU-læge i anæstesiologi på Hvidovre Hospital og bor i Glostrup med sin ægtefælle og deres tre børn. Til januar opnår han sin speciallægeautorisation.

Men glæden over at runde et vigtigt hjørne i lægelivet er på det seneste blevet blandet med en voksende bekymring over jobsituationen.

Det er lidt over et år siden, at Kasper Gasbjerg for alvor blev stamgæst på den digitale sundhedsjobportal.

»Jeg fornemmede, at der ikke længere var helt den samme adgang til slutstillinger, som jeg tidligere havde forestillet mig – og som vi kommende speciallæger har været vant til i mange år«, forklarer han.

På et HU-kursus i november 2024 dominerede stillingstørken samtalen blandt lægerne.

»Man snakkede ikke længere så meget om, hvor man godt kunne tænke sig at arbejde. Nu gik snakken på, om man kunne få et arbejde«.

På dagen for interviewet, 5. november, er der to opslåede speciallægestillinger i anæstesiologi på jobportalen: én i Aarhus og én i Sønderborg.

Paradoks

Kasper Gasbjerg står langtfra alene med sin oplevelse af et stillingsmarked i krybesporet.

Ugeskrift for Læger taler i denne artikel med flere yngre læger, der spejder langt efter opslåede speciallægestillinger inden for det speciale, de har brugt en årrække på at dygtiggøre sig i. En udvikling, der også vækker bekymring i lægeorganisationerne.

For der er – sort på hvidt – blevet hårdere kamp om stillingerne for speciallæger. En opgørelse fra Yngre Læger viser således, at antallet af læger med speciallægeautorisation er steget markant, mens antallet af opslåede speciallæge- og overlægestillinger slet ikke har kunnet følge med.

Alene i 2024 var der et underskud på 250 stillinger i forhold til antallet af speciallægeanerkendelser.

Det misforhold har nu fået formændene for Yngre Læger og Overlægeforeningen, Wendy Sophie Schou og Susanne Wammen, til at sende et åbent brev til regionsrådsformændene. I brevet retter de en stærk appel til regionerne om at få sat gang i rekrutteringen af speciallæger.

»Det er blevet helt grelt her ved indgangen til 2025 med et mismatch på omkring 250. Det vil sige, at der ved årets start var 250 flere speciallæger, der blev færdige, end der var opslåede stillinger«, siger Wendy Sophie Schou, der er forperson for Yngre Læger.

Et paradoks i en tid, hvor sundhedsvæsenet er presset af speciallægemangel; en tid, hvor afdelinger kæmper for at få vagtplaner til at hænge sammen, og læger skal se alt for mange patienter. En uholdbar situation – for patienterne, for arbejdsmiljøet og for lægerne, lyder det i lægernes brev til regionerne.

»Der er speciallæger, som ikke kan være sikre på, at de har et job, når de er færdige med deres speciallægeuddannelse. Det er grotesk, når vi i øvrigt mangler speciallæger ude på sygehusene«, siger Wendy Sophie Schou.

De to lægeformænd håber nu på en dialog med regionerne om situationen. Susanne Wammen siger:

»Vi vil gerne signalere, at vi vil være med til at løse problemet med speciallægemangel, og at vi gerne vil inddrages og være med til at pege på løsninger. Vi er helt med på, at det er kæmpeopgave – men det er en opgave, vi skal løse af hensyn til vores patienter«.

Det fylder i samtalerne

Der er dog stor forskel på specialerne.

Mens der ikke er den store bekymring for beskæftigelsen for almenmedicinere og psykiatere, ser det anderledes tungt ud med opslåede stillinger i de internmedicinske specialer.

Stina Borresen, der er forperson for Foreningen af Yngre Endokrinologer, fortæller, at de yngre endokrinologer længe har været meget bekymrede for situationen.

»Det fylder i samtalerne til kurser og møder, til bestyrelsesmøder og i samtaler over frokosten på afdelingerne. Er der stillinger til dem, der bliver færdige om lidt? Det er aktuelt lidt svært at se«, siger hun.

Med vedtagelsen af sundhedsreformen har politikerne på Christiansborg signaleret, at behandlingen skal tættere på de sygeste danskere. Flere læger – både i praksis og på sygehuse – skal arbejde perifert frem for i de store universitetsbyer.

Men indtrykket er, at ansættelsesstoppet på de store universitetssygehuse langtfra er blevet fulgt op af flere stillingsopslag på de perifere sygehuse.

»Dygtige nyuddannede speciallæger i endokrinologi har i flere regioner været nødt til at søge stillinger i akutmodtagelser og i ikkeendokrinologiske medicinske afdelinger. Vi bidrager gerne til det, men vi vil også gerne kunne bruge vores viden inden for den specialiserede endokrinologi«, siger Stina Borresen.

Selv om der er forskel på udfordringerne i regionerne, er det et landsdækkende problem. Stina Borresen er selv HU-læge på Sjællands Universitetshospital i Køge. Her har naturlig afgang kombineret med ny funktion på matriklen i Nykøbing Falster resulteret i, at der p.t. mangler mindst to endokrinologer. Trods dette er der ikke lønramme til at ansætte.

Det kan ikke undgå at ramme patienterne.

»Når presset øges, kan det godt mærkes i det daglige – både for patienterne og for os læger. Hvis man – som politikerne siger – gerne vil flytte læger ud fra f.eks. Region Hovedstaden til Region Sjælland, så skal der være lønramme til at ansætte lægerne perifert. Ellers giver det ikke mening. Og p.t. er der ingen opslag med speciallægestillinger i endokrinologi i den kommende Region Østdanmark«, siger Stina Borresen.

Jeg er klar til at arbejde

Et af de specialer, der er tiltænkt en hovedrolle i sundhedsreformen, er geriatri. Der er da også blevet skruet gevaldigt op for det brede internmedicinske speciale i den seneste dimensioneringsplan.

Men trods det er der ikke den store jobfest at spore hos de yngre geriatere. De oplever i hvert fald ikke, at de er blevet inviteret.

Kasper Bertelsen er HU-læge i geriatri og bor i Horsens med sin familie med tre børn i alderen 4 til 13 år. Han bliver speciallæge om fem måneder og har længe holdt øje med jobmarkedet. Det har ikke været opløftende.

I de seneste to år – frem til foråret 2025 – har der slet ikke været nogen speciallægestillinger for geriatere at søge i Region Midtjylland, forklarer han. Siden marts er der begyndt at komme enkelte stillingsopslag.

»Jeg kan da godt blive lidt modløs, når medier og politikere siger, at geriatrien skal hjælpe med at føre sundhedsreformen ud i livet, men der samtidig er begrænset med stillinger«, siger Kasper Bertelsen.

»Geriatriens arbejdsmetoder passer som fod i hose med det, politikerne ønsker sig med reformen. Men alligevel ser det ikke ud til, at der er stillinger til os«.

Han har søgt stillinger op til 1,5 time væk og er villig til at pendle. Endda endnu længere væk.

»Lige nu overvejer jeg at søge til Hjørring 220 kilometer væk. Det kan være en mulighed, hvis det er fleksibelt nok, og jeg f.eks. vil kunne nøjes med et par lange dage om ugen med tilstedeværelse i Hjørring. Det har vi talt om herhjemme, at vi godt ville kunne få til at fungere. Det vigtigste for mig er, at det er et sted med gode kolleger og en nytænkende ledelse, der virkelig vil satse på geriatrien«.

Ældre læger har fortalt om det pressede arbejdsmarked i 1980’erne, hvor mange blev nødt til at rejse til udlandet for overhovedet at kunne få job. Helt så slemt er det ikke nu, men der er sket markante ændringer på meget kort tid.

Kasper Bertelsen fortæller, at kolleger for nogle få år siden kunne få tilbudt speciallægestillinger, et til halvandet år før de fik deres autorisation. Efterspørgslen var stor. De tider er forbi.

»Arbejdsmarkedet for læger er ved at ændre sig, og vi får hele tiden at vide, at vi skal være mere fleksible og tænke ud af boksen. Det har vi så gjort, men alligevel er der meget få steder, hvor der er konkrete stillinger. Jeg er klar til at arbejde og være med til at hjælpe de ældre patienter med at få livskvalitet og behandling i hjemmet, samtidig med at vi arbejder på tværs af sektorgrænser«, siger Kasper Bertelsen.

Det, der især gør den aktuelle situation frustrerende, er, at det dårlige jobmarked for speciallæger falder sammen med udbredt speciallægemangel.

»Hvis vi virkelig mangler speciallæger, hvorfor er der så ikke nogen stillinger at søge? Det bliver jeg frustreret over. Lige nu virker det, som om hele sundhedsvæsenet holder vejret og venter på, hvad der skal ske med sundhedsreformen. Men hvorfor ikke være på forkant allerede nu og begynde at ansætte de geriatere, der skal være med til at binde sundhedsvæsenet sammen?«.

Louise Westergaard, der er forperson for Yngre Geriatere, bekræfter, at jagten på en slutstilling fylder meget for HU-læger i geriatri. Det er ikke usædvanligt, at geriatere må søge ind i andre specialer – typisk akutmedicin – når de har fået deres autorisation.

»Vi kan være bekymrede for, om vi mister de stærke geriatriske faglige miljøer. Der er god brug for os i både akutafdelinger og kirurgiske afdelinger, og vi deltager gerne. Men vi kommer til at mangle den geriatriske tilgang, hvis vi ikke har base i geriatrien. Vi er blevet geriatere for at arbejde som geriatere«.

Hun siger, at der p.t. er »en god flok« HU-læger på vej mod speciallægeautorisationen.

»Men vi ser ikke, at stillingerne bliver slået op, selv om vi mangler speciallæger. Det er stærkt bekymrende, for uden tilstrækkeligt med speciallæger er det svært at bygge den bro til primærsektoren, som vi skal ifølge sundhedsreformen. Så bliver afdelingerne for skrøbelige«, siger Louise Westergaard.

Regionerne svarer

Ugeskrift for Læger har bedt et par af regionsformændene om at kommentere det åbne brev, de har modtaget fra Yngre Læger og Overlægeforeningen om manglen på stillinger til speciallæger.

Trine Birk Andersen (S), regionsrådsformand i Region Sjælland, forklarer i en skriftlig kommentar, at regionen har skruet markant op for antallet af stillinger til speciallæger de seneste måneder.

»Siden Region Hovedstaden indførte det kvalificerede ansættelsesstop i juni, har vi opslået 157 stillingsopslag målrettet speciallæger, hvilket er en stigning på hele 70% i forhold til samme periode sidste år«, siger hun.

»Det viser med al tydelighed, at vi ikke blot taler om at gøre noget – men at vi faktisk handler for at sikre, at borgerne i Region Sjælland skal have samme gode muligheder for at blive tilset af en speciallæge som borgerne i storbyerne«.

Trine Birk Andersen ærgrer sig over, hvis Overlægeforeningen og Yngre Læger har det indtryk, at Region Sjælland ikke slår stillinger op. Nu ser hun frem til fortsatte drøftelser med lægeorganisationerne:

»Eksempelvis vil det være relevant at have en dialog om, hvordan vi sammen kan styrke kendskabet til de stillinger, hvor der aktuelt opleves lav søgning – særligt inden for enkelte specialer og i regionens yderområder. Vi er jo fuldstændig i samme båd: Vi skal sikre, at flere læger både kommer uden for de større byer og bliver ansat inden for de specialer, hvor behovet er«.

Mads Duedahl (V), regionsrådsformand i Region Nordjylland, siger i en skriftlig kommentar, at rekrutteringssituationen er blevet bedre, men at regionen stadig oplever udfordringer med ledige stillinger, bl.a. inden for psykiatri, radiologi, urologi og mammakirurgi:

»Her er oplevelsen for os ofte, at der er ingen eller meget begrænset søgning på stillingerne i Nordjylland, selv om vi løbende slår stillinger op i et forsøg på at få dem besat. Vi håber på, at der vil være en bedring på sigt, bl.a. takket være lægeuddannelsen i Aalborg, og det er også vores forventning, at en stor del af lægerne, der uddannes i Nordjylland, ønsker at blive her«, siger Mads Duedahl.

Universitetshospitalet i Region Nordjylland er blevet underlagt speciallægeloft – dog med mulighed for dispensation, som giver mulighed for at udvide antallet af speciallæger.

»Den udvidelse af loftet er vi meget glade for og også loftet over antallet af speciallæger på universitetshospitalerne overordnet«, siger Mads Duedahl.

»For meningen med loftet er, at det tilgodeser de mindre hospitaler som Regionshospital Nordjylland i vores tilfælde og forhåbentlig kan styrke søgningen til de mindre hospitaler. Loftet ændrer bare desværre ikke ved, at vi stadig oplever, at de pressede specialer ikke oplever den søgning, som vi kunne håbe på i Nordjylland«.

Søger bredere

Vi vender her til slut tilbage til Kasper Gasbjerg – stamgæsten på Sundhedsjobs.dk.

Han har ikke noget arbejde til januar, og derfor er han begyndt at klikke flere stillingskategorier af for at se, om det kan åbne nye muligheder; det være sig administrative stillinger, jobs i styrelser eller i akutmedicin.

»For nylig var jeg til reception hos en af mine kammerater, der er blevet færdig som speciallæge i akutmedicin«, fortæller Kasper Gasbjerg – og begynder så småt at grine.

»Til festen var det en stående joke, at jeg skulle hilse på mine kommende kolleger i akutmodtagelserne, for alle ved jo, at det er der, speciallæger kan søge hen nu«.

Fakta

Læs Region Sjællands fulde svar

Fakta

Læs Region Nordjyllands fulde svar