”Danmark er nærmest et uland, når det kommer til at integrere fx akupunktur i sundhedsvæsenet. Vi er ikke kommet længere, fordi vi måske er lidt for evidensfikserede herhjemme, og det er synd, når akupunktur har så stort potentiale,” siger Tommy Sommer, som også er praktiserende læge og bestyrelsesmedlem i International Council of Medical Acupuncture and Related Techniques.
Han understreger dog, at DMAS ikke er evidensfjendtlig, men åbner op for andre måder at undersøge behandlinger på end dem fra fx Cochrane Instituttet. Selskabet efterlyser også en mere officiel og generel udmelding om akupunktur.
Mangler diskussion om studiedesigns
En undersøgelse i 2013 fra Statens Institut for Folkesundhed (SDU) viser, at 27 procent af danskerne har modtaget en eller flere alternative behandlinger bare det år og 53 procent har på et eller andet tidspunkt i deres liv. Men alligevel hersker der ikke nok evidens for, at man kan integrere hverken akupunktur eller andre alternative behandlingsmetoder i Danmark, forklarer Helle Johannessen, antropolog og professor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet. Hun har gennem flere år forsket i alternativ behandling.
“I øjeblikket ser man ikke den store udvikling inden for alternativ behandling i Danmark. Det handler sandsynligvis om, at man er bange for at tage skridtet videre og diskutere, om man skal acceptere patientens subjektive vurdering, eller om der, som det er nu, skal være fysiologiske beviser for at integrere alternative behandlinger,” siger Helle Johannessen.
Hun mener, det er værd at diskutere studiedesigns, fordi forskning har vist, at effekten ved placebo kan være ligeså god eller bedre end konventionel behandling i nogle tilfælde.
Professor Asbjørn Mohr Drewes, der er overlæge, dr.med. på Aalborg Universitetshospital, bakker Helle Johannessen op om, at man bør overveje nye studiedesigns.
”Problemet med alternativ behandling rent lægevidenskabeligt er netop, at det er meget besværligt at lave evidensbaseret forskning på området. Derfor bør man overveje, om det kan være okay at få evidens på en anden måde end via dobbeltblindede randomiserede forsøg – fx ved at kigge på markedsmekanismerne. Det vil sige om behandlingen stadig findes efter en længere årrække,” siger Asbjørn Mohr Drewes.
”Altså vi har jo allerede taget kiropraktik og fysioterapi ind i sundhedsvæsenet – det er der jo heller ikke stor evidens for. I de to tilfælde pegede ”markedsmekanismerne” på, at de virkede og alligevel skulle undersøges. Og på den måde fandt man ud af, at der var nok dokumentation til, at behandlingerne kunne integreres. Så hvorfor ikke også med akupunktur fx? Her er der allerede studier, der peger på ligeså god evidens.”
Alternativ behandling må ikke stå alene
Når det er sagt, mener han ikke, at alternativ behandling må blive den primære behandling.
”Akupunktur kan uden tvivl lindre smerter, men i de fleste tilfælde skal der også noget mere til end ren symptombehandling. Derudover bør den alternative behandling, hvor der er dokumentation for effekt, ligge hos lægerne eller i samarbejde med lægerne, fordi de har et etisk ansvar og mulighed for at gribe ind, hvis der skal yderligere behandling til,” siger han.
Efter hans mening er det nemlig forskning i og brug af den konventionelle behandling, der har bragt lægevidenskaben længst.
Inger Uldall Juhl er enig i, at akupunktur fx ikke må være det primære valg til en patient, men at det kan være en fordel, at hun som læge står for behandlingen.
”På den måde er patienten da i hvert fald sikker på, at steriliteten er i orden. Derudover tror jeg også, det er tryggere for patienten at kunne få behandlingen hos mig, som de allerede har tillid til,” siger hun og forklarer, at det ville gøre hendes arbejde som læge lettere, hvis akupunktur var en integreret del af sundhedsvæsenet.
Når Inger Uldall Juhl har givet en patient akupunktur, taster hun behandlingen ind som en almindelig konsultation og bliver lønnet derefter. Udgiften til nålene betaler hun selv i sin praksis, men i nogle andre praksisser tager lægen imod betaling fra patienten for fx antal nåle.
Skeptikere: Man kan ikke gå på kompromis
Skeptikerne over for alternativ behandling argumenterer for, at lægen ikke kan rådgive patienter om alternativ behandling og helst skal forholde sig neutral. Ledende overlæge på onkologisk afdeling på Herlev Hospital, Lisa Sengeløv, mener, det ville være decideret mærkeligt, hvis læger skulle anbefale noget, der ikke er godkendt.
“Akupunktur kan virke smertelindrende, men der er ikke nogen, der ved, om det er hverken bedre eller dårligere end det smertestillende medicin, vi læger kan tilbyde. Så derfor kan vi ikke anbefale akupunktur. Men hvis folk gerne vil prøve det, så bør vi heller ikke fraråder det,” siger Lisa Sengeløv.
Hun er af den overbevisning, at hvis det virkelig var noget, der virkede, så var der et firma, der allerede havde sat det i system og tjent penge på det.
“Her tænker jeg særligt på cannabisolie fx, som i min optik allerede er en døende dille. Jeg oplever, at forskellige alternative behandlinger kommer og går - hvis ikke det er c-vitamin, så er det hajbrusk eller noget tredje,” siger hun.
Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, er enig med Lisa Sengeløv - også hvad angår akupunktur.
“Som læge mener jeg, at det er problematisk at anbefale patienter alternativ behandling. Jeg er godt klar over, at det kan lyde frygteligt konservativt, men det handler ikke om en modstand som sådan, men det ansvar vi har som læger overfor patienten i forhold til at rådgive og vejlede,” siger Andreas Rudkjøbing.
Men læger skal være nysgerrige
Lægeforeningens holdning er generelt, at der skal være sikkerhed for, at det man leverer, har den ønskede effekt, og at sandsynligheden for, at effekten er tilfældig, er så lille som mulig. Af netop den grund har Andreas Rudkjøbing for nyligt argumenteret imod medicinsk cannabis.
“Men vi er også nødt til at tage højde for, at mange mennesker bruger alternativ behandling. Det er vigtigt at have en åben dialog med patienten om det. Dels fordi nogle former for alternativ behandling kan påvirke den almindelige behandling, og dels for at bevare et godt og tillidsfuldt forhold. At kende patientens bevæggrunde og ønsker er afgørende – også for tilrettelæggelse af allerede etablerede behandlinger,” siger han.
Andreas Rudkjøbing mener også ligesom både Inger Uldall Juhl og Asbjørn Mohr Drewes, at det er vigtigt, at læger har en hvis nysgerrighed og åbenhed over for nye behandlingsmetoder - særligt med tanke på, at meget medicin stammer fra naturmedicin.
Et eksempel er morfin, som stammer fra opiumsvalmuer. Det har man fundet spor af ved Neandertalernes grave 100.000 år f.kr, fortæller Asbjørn Mohr Drewes.
“På den måde er det slet ikke så fremmed for os, at der er noget, som er startet som hokus pokus, der senere bliver etableret i sundhedsvæsenet,” siger han.
“Evidensfiksering er ikke optimalt”
Ud over akupunktur findes der et utal af alternative behandlinger, hvoraf de mest udbredte i Danmark er zoneterapi, kranio-sakralterapi og kinesiologi. Det skønnes, at der er cirka 2.700 erhvervsaktive og organiserede alternative behandlere i Danmark, hvoraf 55 procent er RAB-godkendte alternative behandlere af Sundhedsstyrelsen, hvilket betyder at behandleren kan benytte titlen ”Registreret Alternativ Behandler”.
Formand for Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin (DSOM) og speciallæge i almen medicin, Anna Iben Hollensberg, har valgt at drive klinik uden for sygesikringen, hvor hun praktiserer den alternative og holistiske metode funktionel medicin.
“Jeg kan bedre behandle mine patienter uden for sygesikringen, fordi jeg har mere tid, fordi regionerne ikke presser mig, og så kan jeg årsagsbehandle uden brug af ligeså meget medicin,” siger Anna Iben Hollensberg, der får inspiration fra Tyskland, hvor alternativ behandling spiller en langt større rolle i sundhedsvæsenet.
Hun har også taget en heilpraktikeruddannelse, som er en tysk lægmandsuddannelse baseret på at anvende naturmedicinske metoder. I Tyskland er alternativ behandling langt mere integreret blandt læger og faktisk formaliseret i en post-graduat efteruddannelse for læger i Naturheilverfahren.
En anden grund til at hun arbejder uden for sygesikringen begrunder hun med, at Danmark er meget sort-hvid, hvad angår godkendte behandlinger.
“Vi kan ikke regne med, at vi kan behandle alle evidensbaseret. Hvis vi gør det, kommer vi til at overbehandle nogle folk og underbehandle andre,” siger hun.
Og det er netop også derfor, at Inger Uldall Juhl i Kolding har taget akupunkturen ind i sin praksis. Men det er tidskrævende, fortæller hun.
“Jeg bruger det måske egentlig mindre, end jeg gjorde førhen på grund af generelt øget arbejdspres og øget krav fra regionen om dokumentation. Det er jeg faktisk rigtig ærgerlig over, fordi jeg mener, der går noget fra de patienter, der responderer dårligt på den traditionelle behandling.”
Læs også Inger Uldall Juhls studie af akupunktur til knæartrose fra 1993 publiceret i Ugeskrift for Læger, hvor hun konkluderer, at der er en smertelindrende effekt ved akupunktur.
LÆS OGSÅ: Tyske læger har alternativ medicin i baghånden
