Den dominerende omikronvariant har med sin evne til at undvige de nuværende vacciner tilsyneladende eroderet grundlaget for opbakningen til COVID-vacciner til 5-11-årige børn. Læger er uenige om, det (stadig) giver mening at vaccinere raske børn.
Primum non nocere!
Sådan skrev Frederik Schaltz-Buchholzer 6. januar på Twitter. Han er læge og vaccineforsker på klinisk institut på SDU og følger qua sit arbejde intenst med i den seneste forskning på området.
Sammen med sin hustru besluttede han i november at afvente vaccination af deres femårige datter Mette, blandt andet fordi effekten over for deltavarianten hurtigt aftager.
På Twitter lagde Frederik Schaltz-Buchholzer op til en diskussion af det rimelige i at stikke børnene med en forældet vaccine, som efter alt at dømme kun giver en kortvarig effekt mod smitte. Samme diskussion havde han rejst en uge tidligere i den store lægegruppe på Facebook med 12.000 medlemmer.
»På det tidspunkt havde jeg bemærket, at ikke alle endnu var klar over, hvor beskeden beskyttelse vaccinerne faktisk giver mod omikron. Der var netop blevet offentliggjort et SSI-studie med en 55 procents vaccineeffektivitet i forhold til at begrænse smitte den første måned, hvorefter effekten daler mod nul«, siger Frederik Schaltz-Buchholzer.
Han valgte at tage udgangspunkt i den hippokratiske ed, fordi han finder det betænkeligt at påføre børn kendte bivirkninger fra vaccination for at beskytte voksne og ældre, som gennem deres vaccinationer allerede er beskyttet mod svær sygdom. De kendte bivirkninger er ikke farlige, men kan for nogle børn koste en sygedag eller to, påpeger han.
»Dertil kommer, at de nye vacciner ikke er undersøgt for uspecifikke effekter, altså effekten på den vaccineredes overordnede helbred, som både kan være positiv og negativ og er påvist for en række øvrige vacciner. Samtidig har 25-50 procent af børnene allerede været smittet, og vi ved også, at den bredere naturlige immunitet efter smitte giver bedre beskyttelse mod nye varianter, end vaccination gør«, siger Frederik Schaltz-Buchholzer.
Han fortsætter:
»Der er stadig meget, vi mangler at vide, men mange eksperter tilkendegiver nu, at det både kan give mening at vaccinere raske børn og at lade være. Hvis det er dér, vi står, synes jeg, at det bryder med grundlæggende lægelig etik at vaccinere. Hvis man lige så vel kan lade være, så skal man også lade være«.
Argumenter udtyndes
Blandt pædiaterne er der heller ikke taktfast fodslag i spørgsmålet, om de 5-11-årige børn skal vaccineres mod en sygdom, som kun i meget få tilfælde er alvorlig for dem.
»Børnelæger er forskellige, og på nuværende tidspunkt er der ingen, der kender det rigtige svar på, om vacciner gavner de mindre børn. Så selvfølgelig har vi forskellige holdninger i selskabet«, siger Klaus Birkelund Johansen, formand for Dansk Pædiatrisk Selskab. Selskabet skrev i en salomonisk udtalelse 3. december, at de hverken kan se væsentlige sundhedsmæssige argumenter for eller imod vaccination af børnene.
Fra den 26. november anbefalede Sundhedsstyrelsen, at de 5-11-årige børn skal vaccineres mod COVID-19. Anbefalingen var baseret på en forventet vaccineeffektivitet på 90,7 procent ud fra den deltavirkelighed, som Danmark befandt sig i. Få dage senere blev det første danske tilfælde med omikronvarianten konstateret.
»Argumentationen for at lade sit barn vaccinere er blevet sværere at få øje på nu, end da vi havde deltavarianten. Det er nu ret tydeligt, at omikron kan undvige vaccinerne og inficere vaccinerede, så de kan give smitten videre. Så man kan sige, at hvis vi stadig fastholder, at børnene vaccineres for samfundets skyld, så er argumentet for vaccinerne blevet udtyndet«, siger Klaus Birkelund Johansen.
6. december viste en Kantar Gallup-undersøgelse for Gjensidige, at knap seks ud af ti forældre med børn i aldersgruppen ville lade eller havde ladet deres børn vaccinere. Men omikron har med sine 32 mutationer på spikeproteinet og en evne til at agere som våd sæbe over for vaccinerne efter alt at dømme skadet tilslutningen. Efter en frisk start er kurven over vaccinerede børn blevet mere og mere flad og er den seneste tid stagneret omkring 41 procent.
Nu er vi nået halvvejs gennem vinteren, og mange børn har allerede været i kontakt med coronavirus og er blevet smittet. »Børn, der ikke allerede er blevet vaccineret, vil formentlig få begrænset effekt af vaccinen nu«, påpeger Klaus Birkelund Johansen.
Han er ikke bekymret for bivirkninger af vaccinerne - med forbehold for, at vi ikke kender langtidseffekterne. Og Klaus Birkelund Johansen kan også stadig se gode argumenter for vaccination.
»Vi har en forventning om, at risikoen for at blive smittet og risikoen for at bringe smitte videre er lavere hos vaccinerede. Men jeg må understrege, at det ikke er noget, vi ved, det er en antagelse, at man som vaccineret udskiller mindre virus, end hvis man ikke er vaccineret«.
Og så er der endnu meget, vi mangler at vide om omikron. For eksempel ved vi ikke, om omikron medfører øget eller reduceret risiko for MIS-C i forhold til tidligere varianter, pointerer han.
Klaus Birkelund Johansen fortæller, at der på hans arbejdsplads, Aarhus Universitetshospital, endnu ikke har været alvorlige tilfælde, forårsaget af omikron, som har krævet intensiv behandling af børnene. Ganske få omikronsmittede børn har haft behov for hnf-luftvejsstøtte – high nasal flow – og nogle har haft påviselige forandringer af lungerne på røntgenbilleder. Men det ses også ved RS-virus, som har givet anledning til mere alvorlige sygdomsforløb end dem, der nu ses som følge af COVID-19, påpeger han.
Samfundshensyn
På Hvidovre Hospital sidder overlæge og professor Thomas Benfield. Han har i mange år forsket i infektionssygdomme, og han har vanskeligt ved at få øje på de gode argumenter for at lade børn løbe en større risiko for at få en infektionssygdom.
»Jeg kender ikke en infektionssygdom, som det er en god idé at få, hvis man kan undgå den. Der er ikke noget naturligt ved at få en infektion. Den heldige sidegevinst kan være, at du udvikler immunitet, men den kan du også få gennem vaccination, og det foretrækker jeg. Det kan godt være, at vaccination ikke beskytter fuldstændigt mod omikronsmitte, men vaccinen beskytter i høj grad mod at blive syg af smitten«, siger Thomas Benfield.
Hvorfor giver det mening at lade børnene vaccinere, når omikron ser ud til at give mindre alvorlig sygdom?
»Risikoen for den enkelte for et alvorligt forløb af COVID-19 er stadig til stede – også selv om den ser ud til at være mindre med omikron. Jeg vurderer, at risikoen for alvorlig sygdom er langt større end risikoen for bivirkninger. Derfor giver det stadig mening at vaccinere det enkelte barn. Både for barnets egen skyld og for samfundets skyld«.
Hvorfor skal vi tage hensyn til samfundet – kan vi ikke bare se på det enkelte barns mulige gevinst af vaccination?
»I en pandemisituation er vi nødt til at se både på det enkelte barns perspektiv og på samfundets. De to ting kan ikke holdes adskilt, for samfundssmitten har så store konsekvenser for mange menneskers liv med restriktioner, indskrænkninger og begrænsninger. Derfor giver forhalingsstrategien også god mening. Vi er enige om, at de fleste nok før eller siden bliver smittet af omikron, men vi vil helst undgå, at der på kort tid sker en eksplosion i antallet af smittede, for det vil uundgåeligt påvirke de svagere grupper«, siger Thomas Benfield.
Han nævner USA som eksempel på et land med en betydelig andel uvaccinerede, hvor der i øjeblikket slås rekorder i antallet af indlæggelser på grund af COVID-19 – også af børn.
I Danmark sætter smittetallene også rekorder, og for tiden ser vi det højeste antal indlagte med COVID-19 denne vinter, selv om presset på intensivafdelingerne er klinget af. Den seneste uge er 659 af landets 19.298 hospitalslæger blevet sygemeldt på grund af COVID-19. Næsten dobbelt så mange som for en måned siden. Sygdom hos personalet presser hospitalernes kapacitet og rammer patientbehandlingen.
Også i resten af samfundet giver de høje smittetal problemer. Dansk Industri har for eksempel opgjort, at der for øjeblikket er 70 procent flere sygemeldinger, end normalt på denne tid af året. I sidste uge blev hver 20. skolelærer sygemeldt.
Thomas Benfield er godt klar over, at der også blandt læger er flere, der ikke vil vaccinere deres børn. Det er deres valg, men han er ikke enig.
»Det kan være forståeligt, at man er meget bekymret, når det handler om ens eget barn. Men jeg undrer mig over så stærke følelser og overdrevne bekymringer, som kolleger med en naturfaglig uddannelse giver udtryk for. Jeg deler ikke den bekymring – især ikke efter der er givet millioner af vacciner uden alvorlige faresignaler«.
Risikerer at miste pondus
Norge har efter at have gennemgået data netop besluttet at tilbyde og ikke anbefale vaccination af 5-11-årige børn. Det norske Folkehelseinstituttet skriver i sin vurdering, at der er fordele ved vaccinen, men på grund af børnenes lave risiko for alvorlig sygdom bør vaccinen ikke anbefales, men kun tilbydes med fokus på familier i særlig risiko.
Frederik Schaltz-Buchholzer roser den norske tilgang for at bygge på en grundig gennemgang af data og en afbalanceret vægtning af fordele og ulemper for børnene.
»Det giver stof til eftertanke, at det, på trods af kraftige opfordringer til at få børnene i Danmark vaccineret, indtil videre kun er godt 40 procent af børnene, der har fået første dosis. Vi risikerer at miste pondus og gennemslagskraft over for befolkningen, som ellers har udvist samfundssind og stået last og brast med myndighederne. Det ville være ærgerligt, når der er ret entydige indikationer på, at vaccination af børnene alligevel ikke vil ændre på epidemiens forløb«, siger Frederik Schaltz-Buchholzer.
Læs mere:
Flere børn og unge i Sydafrika indlægges med omikronvarianten
