Rundt i Danmark driver private firmaer lige nu 13 lægeklinikker i områder, hvor praktiserende læger ikke vil overtage ydernumre. Her ansætter de læger, der ikke ønsker at drive en praksis selv, og dem bliver der flere af. PLO håber, at det er en midlertidig løsning på lægedækningsproblemet. Vi er kommet for at blive, siger Falck.
Leif Hoffmann føler sig privilegeret. Efter at have drevet sin egen praksis i Aars i 20 år kan han for første gang i sin karriere som praktiserende læge lave lægearbejde fra otte til fire. Den store forskel på det, han laver nu, og det, han lavede i sin egen praksis, er, at han ikke længere er administrator, men i stedet kan fokusere på sine patienter.
”Jeg synes, det er dejligt, at jeg kan bruge arbejdsdagen på lægefaglige ting. Jeg har ikke ydelser, tillægsydelser, regnskaber, feriepenge, ordrebestillinger, og jeg ved ikke hvad, i hovedet”, siger Leif Hoffman.
Hans arbejdsgiver, Falck, får et fast honorar pr. tilmeldte patient pr. år, så han skal ikke tænke på at drive en forretning, men kan i stedet fokusere på arbejdet med f.eks. at tilrettelægge patientens behandlingsforløb.
Leif Hoffmann har arbejdet i lægehuset i Brovst, der er drevet af Falck Healthcare, siden sidste sommer. For tiden er klinikken normeret til 2,6 læger med to sygeplejersker og to sekretærer. Derfor har Leif Hoffmann ikke investeret penge i klinikken. Han er kun bundet til klinikken i et år, og den frihed er han glad for.
Falck Healthcare har drevet lægepraksisser siden 2013, hvor en ny sundhedslov blev vedtaget. Den tillader regionerne at hyre private aktører til at drive lægeklinikker for sig. Almindelige praktiserende læger har imidlertid stadig fortrinsret, når der afgives tilbud på en klinik til regionerne. Det er dog sket, at klinikkerne er gået til private aktører, selv om læger har givet tilbud, hvis lægerne ikke har opfyldt regionens betingelser.
Den administration, som Leif Hoffmann slipper for i Brovst, tager en driftschef sig af. Han bor i Nordjylland og har faste møder på de 5-6 klinikker, som Falck driver i området. Her mødes han med personalet for at høre, hvordan det går, og om der er noget, der skal købes. Og så overlader han ellers lægearbejdet til Leif Hoffmann, der er lægefaglig leder og ansvarlig for kvaliteten samt den daglige drift af klinikken.
Det er helt bevidst, at Falck driver sine klinikker på den måde, ifølge Thomas Helt, der er direktør for den del af Falck Healthcare, der står for borgerrettede tilbud. Ifølge ham kan man ikke topstyre så mange forskellige klinikker og må overlade de daglige aktiviteter til læger og sygeplejersker. Derfor skal Falck bare sørge for at understøtte lægerne.
Regionerne og PLO beskriver udbudsklinikkerne som et midlertidigt tilbud, men Thomas Helt siger, at Falck vil blive ved med at byde på klinikker, så længe de kan sørge for kvalitet på klinikken. I stedet for at trække sig fra driften af lægeklinikker ser han et tættere samarbejde med PLO.
”Jeg ser ikke, at vi er hverken konkurrent til de praktiserende læger, eller at vi er en midlertidig løsning. Vi er kommet for at blive, men jeg tror og kan mærke på folk i PLO, at vi har en interesse i hinanden. Og jeg tror, man i fremtiden kan se PLO og Falck i partnerskab”, siger han.
PLO’s formand Christian Freitag kan også godt se fordelene i, at nogle læger lader andre om leje af lokaler samt personale- og klinikadministration. Han er dog ikke interesseret i et parallelt sundhedstilbud.
”Hvis vi får et parallelt sundhedstilbud, der består af vikarklinikker, er vi alvorligt bekymrede for, at det går ud over både kvaliteten for borgerne og økonomien for samfundet. For os er det en nødløsning, som regionerne er nødt til at benytte sig af, indtil der igen kommer en rigtig praktiserende læge i området”, siger han.
Gunver Lillevang, bestyrelsesmedlem i PLO, uddyber, at det ikke så meget er et spørgsmål om fagligheden hos lægerne på udbudsklinikkerne som om deres effekt på kronikere og faste brugere af sundhedsvæsenet.
”Et internationalt, ofte citeret, metastudie fra Holland viser, at den mest effektive måde at undgå hospitalsindlæggelser på er, hvis patienten har et langtidsforhold til sin praktiserende læge. Altså at lægen har et forhold til sin patient i flere år. Derfor er det også en videnskabelig holdning, vi har til udbudsklinikkerne, ud over en fagpolitisk holdning”, siger Gunver Lillevang.
Kunderne for udbudsklinikkerne er både patienter og regionerne, der skal garantere lægedækningen. Region Nordjylland, der har flest udbudsklinikker i Danmark, har ikke nogen betænkninger om kvaliteten af sundhedsydelserne ifølge Henrik Sprøgel, som er souschef i patientforløbafdelingen af Region Nordjylland, der står for sundhedsforvaltningen i regionen.
”Det er vores forudsætning, at de her klinikker giver den samme kvalitetsydelse som de andre alment praktiserende læger. Det er et krav, at det er almenmedicinere, der skal være i klinikken, og vi forventer, at de leverer inden for den samme ramme som de andre praktiserende læger, fordi de skal levere det samme katalog af ydelser”, siger Henrik Sprøgel.
Der har ikke været nogen officielle evalueringer af brugen af udbudsklinikkerne i Region Nordjylland, men Henrik Sprøgel har ikke indtryk af, at der skulle være forskel på kvaliteten af ydelserne på en udbudsklinik i forhold til en traditionel lægepraksis.
Thomas Helt ærgrer sig over, at Christian Freitag bruger begrebet vikarklinikker.
”Langt størstedelen af vores speciallæger i almen medicin er ansat på almindelige ansættelsesvilkår og er dermed ikke vikaransat”, siger Thomas Helt.
Fakta
Ifølge ham er det for tidligt at kommentere, om det er en god forretning at eje lægeklinikker, men Falck er nu engang et selskab, der skal have en forrentning af sine investeringer, ligesom alle andre selskaber – også de praktiserende læger, siger han.
Lundbeckfonden ejer 57 procent af Falck og er derfor også interesseret i at få et udbytte af sine investeringer, hvilket kan rejse øjenbryn hos læger, der er bekymrede over interessekonflikter. Thomas Helt understreger, at de ingen indflydelse har på klinikkerne.
”Vi skal drive en ordentlig sober forretning, og vi arbejder ikke for Lundbeck, og det gør vores læger heller ikke. De må købe lige de medikamenter, som det passer dem”, siger Thomas Helt.
I en anden udbudsklinik i Nordjylland sidder Ludvig Dittmann. Han arbejder i solopraksis i Falcks lægehus i Frøstrup, hvor han har 1.650 patienter. Han har haft sin egen praksis i godt 30 år, som han solgte for at gå på pension i 2010. Af personlige årsager startede han dog lægekarrieren op igen, og efter en periode i bl.a. Kriminalforsorgen startede han som læge hos Falck i 2013.
”Der er en vis forpligtelse, når man kan sit fag; at være der, hvor der ikke er sket en naturlig succession. Det er jo et problem, man kan diskutere meget, men jeg synes bare, at det skal gøres. Og vi er en del pensionister, der godt kan klare at sætte vores kræfter ind her”, siger han.
Selv om han ikke synes, at modellen med udbudsklinikkerne er den bedste, kan han godt se, at klinikkerne måske ikke er så midlertidige.
”Det største problem ved at få sin egen praksis er, at man bliver så immobil. Det er usundt for vores sundhedsvæsen, at de praktiserende læger hæfter sig ved at være familielægen gennem fire generationer. Det er fint, at vi kender vores patienter godt, men vi er ret udynamiske, når vi sidder i vores egne goodwillbetalte klinikker. Og det, tror jeg også, skræmmer nogen, at man kan komme til at sidde fast i stolen”, siger han.
En undersøgelse fra Studerendes Almen Medicinske Selskab viste sidste år, at 25 procent af de medlemmer, som har svaret på undersøgelsen, overvejer ansættelse på en klinik. Størstedelen af de studerende overvejer dog stadig at indgå i den klassiske kompagniskabspraksis eller en samarbejdspaksis. De, der alligevel gerne vil ansættes, har svaret, at det er den politiske og økonomiske usikkerhed omkring at være selvstændig, der betyder noget for deres valg.
Det kan Leif Hoffmann, lægen fra Brovst, også godt forstå.
”Jeg kan godt forstå, at der er mange usikkerheder for de unge læger. Hvad vej går lægevæsenet hen? Mod svenske tilstande eller PLO-tilstande? Så jeg kan sagtens forstå, de vil tage et år som ansat og lige sondere terrænet, hvor de heller ikke behøver investere en pæn sum penge uden at vide, om de kan komme ud af det, eller om nogen vil arbejde hos dem, hvis de får mange patienter”, siger han.
Han solgte sin egen praksis i 2005, fordi han syntes, at det var for meget arbejde. Der var for mange patienter, der gik tid med det administrative, og han havde brug for en pause. Han tog en pause og arbejdede på et sygehus, inden han vendte tilbage som læge i Falck.
Regions- og udbudsklinikkerne har været kritiseret for, at patienterne føler sig utrygge og er utilfredse med lægerne, der ofte kun har kortvarige kontrakter på få år eller i nogle tilfælde dagsansættelser. Det kan Leif Hoffmann også se problemet i, men hans patienter er ganske trygge ved ham.
”De synes, det er fint. Jeg er ansat i et år, og det er nærmest fast for dem. Da de startede her, havde de mødt mange forskellige læger, men de synes, et år er en rimelig horisont”, siger Leif Hoffmann.
Han ved godt, at udbudsklinikkernes ømme punkt er udskiftningen af læger. Patienterne spørger ofte om, hvor længe han og hans kollegaer bliver der. De bliver dog mere rolige, fordi Leif Hoffmann er på klinikken i hele 2016.
Læs også: Lolland kalder Løhde: Hjælp os med at skaffe læger
Læs også: BLOG - Niels H. Riewerts Eriksen: Lægemangel i Udkantsdanmark kalder på løsninger
