Jens Stenbæk (V), formand for regionsrådet i Region Sjælland, og Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland Kommune, har sendt et fælles brev til sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V).
Brevet handler om lægemangel, som er et presserende og stigende problem i store dele af Region Sjælland, ikke mindst i Lolland Kommune. Her mangler seks ud af 27 praktiserende læger, og flere tusinde patienter er tilknyttet en udbudsklinik bemandet med skiftende vikarlæger, fremgår det.
I brevet appellerer de to politikere til ministerens og regeringens ofte udtrykte ønsker om ”lighed” og ”sammenhængskraft” og ikke mindst til det udvalgsarbejde vedrørende lægedækning, som regeringen har sat i gang.
Arbejdet må gerne resultere i statslig handling, fremgår det.
”Vi er opmærksomme på det store ansvar, der påhviler os lokalt i regioner og kommuner for at imødegå udfordringen, men vi må konstatere, at de eksisterende værktøjer ikke slår til. Vi har derfor også en forventning om, at det nedsatte udvalg og regeringen vender hver en sten og ikke lader nogle forslag uprøvet, når det kommer løsninger, der kan vende den skæve udvikling”, som der står.
Herefter nævner de to sjællandske politikere en række forslag, som de opfordrer udvalget til at overveje: ”Det gælder lige fra at se på fordelingen af ydernumre, økonomiske incitamentsstrukturer, uddannelse af flere læger og til tvungne turnusordninger, blot for at nævne eksempler”, står der i brevet.
En af brevskriverne, Jens Stenbæk, forklarer, at det er altafgørende at få de unge læger ud i hele landet.
”I dag er det f.eks. ikke alle, der kommer ud i et turnusforløb (KBU, red.) i almen praksis. Det kunne være et første trin. Og så sikre, at lægerne kommer uden for de store universitetsbyer. Det er et rimeligt krav at stille i forhold til de uddannelser, vi giver, at vi sikrer lægedækning i hele landet”, siger han.
Hvad ligger der i begrebet tvungne turnusordninger?
”Vi ønsker ikke noget med tvang i første omgang, og derfor håber jeg, de andre elementer, vi nævner, kan lykkes. Men vi må også sige, at problemet er så alvorligt, at vi er nødt til at se på uddannelsesforløbene. Vi kan se, at der er stor sammenhæng mellem, hvor man har sine uddannelsesforløb, hvor man afslutter, og efterfølgende hvor man får job”.
Hvilke forløb er det, I mener?
”Det er hoveduddannelsesforløbene, vi tænker på. Der har været en periode, hvor det var svært at fylde de uddannelsesstillinger i yderområderne. Det er vi nødt til at finde en turnus omkring, så de uddannelsesstillinger bliver besat. Hvis vi ikke finder andre løsninger. Vi har f.eks. diskuteret samlede blokforløb, hvor man ude i en bestemt geografi kan få et samlet forløb på sygehuse, almen praksis osv. For at gøre det attraktivt at bosætte sig under uddannelse. Det håber vi, lægedækningsudvalget arbejder i dybden med. Det skal have opbakning fra parterne, og de sidder i udvalget. Det haster bare meget”.
Ligger f.eks. en treårsregel i kortene?
”Vi fik jo en effekt, da fireårsreglen kom, men vi får nok ikke en ny effekt ved at stramme. Vi skal nok finde på andre incitamenter og reguleringer”.
Hvad med de færdige speciallæger?
”Hvis de er færdiguddannede og ansat i regionerne, så kan vi selv lave aftaler om udetjenester. Det har vi mulighed for at gøre som et vilkår i stillingen”.
Statsstøtte til honorarforsøg
Hvad angår brevets passus om ydernumre mener de to politikere, at regionerne – eller i hvert tilfælde det offentlige – godt kunne have bredere mulighed for at opkøbe ydernumre, ”som kan frigive nogle læger til andre steder”, siger Jens Stenbæk.
Og med hensyn til honorarstrukturerne – som er overenskomststof – forestiller de to brevskrivere sig først og fremmest statslig intervention på forsøgsniveau.
”Nu er staten jo en del af overenskomstens partnere – og man kan godt aftale nogle forsøg. I dag har vi ikke differentieret honorarstruktur, det kunne være oplagt at få det prøvet af. På Lolland ser vi flest kronikere, og her var det oplagt at se, om man ikke skulle prøve nogle andre strukturer, som tog højde for, at vi har en patientgruppe, som er særligt belastet”, siger Jens Stenbæk.
Hvordan skulle det foregå?
”Hvis staten vil give penge oven i, så det ikke er et nulsumsspil, kan vi se, om det er det, der skal til. Men det er ikke bare at lægge flere penge, men prøve at honorere efter kvalitet og om folk er sunde frem for syge”.
Det får I næppe lægerne med på, med mindre der er et incitament?
”Det er også derfor, vi appellerer til ministeren”.
Hvad med, at regionerne selv holdt op med at ansætte speciallæger i almen medicin på hospitalerne?
”Det er derfor, vi kæmper for at få en speciallægeuddannelse i akutmedicin. Vi mangler jo generalisterne på hospitalerne, og det er ærgerligt, at vi er nødt til at trække på almenmedicinerne”.
Du er også næstformand i Danske Regioner – har I drøftet disse her forslag?
”Vi har drøftet i Danske Regioners bestyrelse, hvad der kunne være af forskellige muligheder, uden at vi er nået frem til konkrete anbefalinger. Vi vil lade lægedækningsudvalget gøre sit arbejde”.
Læger: Ingen tvang, tak
Fra lægeside er reaktionen på de to sjællandske politikeres initiativ flersidig:
”I PLO bakker vi Jens Stenbæk og Holger Schou Rasmussen op i opråbet. Vi er enige i, at lægemangel er et stort problem i visse dele af landet, og det gælder desværre ikke kun på Lolland”, siger praktiserende læge Gunver Lillevang, der sidder med i regeringens udvalg om lægedækning som repræsentant for PLO.
"Vi er i PLO glade for, at Jens Stenbæk ikke i første omgang ønsker at bruge tvang for at løse problemet. Men vi vil også klart advare mod at bruge tvang eller tvungne turnusordninger i anden omgang. Risiko for at skulle deltage i tvungne ordninger vil klart virke negativt på rekrutteringen, så det vil givetvis forværre frem for at bedre problemerne. Der er så mange alternative attraktive muligheder, hvor tvang ikke er en del af pakken, at mange vil søge andre steder hen, hvis man risikerer at blive tvunget rundt i landet”, siger hun.
”Men idéen om, at alle læger i KBU skal ud og opleve almen praksis, bakker vi op om i PLO, for det ved vi gør en positiv forskel i forhold til rekrutteringen. Og formentlig kunne man også vinde noget ved at kigge nærmere på, om der er fokus nok på klinikophold i almen praksis og uden for universitetsbyerne allerede i den prægraduate uddannelse, så vi sikrer, at de lægestuderende også oplever charmen ved den form for lægearbejde”.
Helt overordnet peger Gunver Lillevang på, at de i princippet midlertidige klinikker, som flere steder i landet er dukket op for at afbøde lægemanglen - også på Lolland - ikke er nogen god løsning på længere sigt.
”Regions- og udbudsklinikker er en nødløsning på problemet, men de er desværre også med til at skævvride borgernes sundhedstilstand. Når patienterne ikke har en fast læge, som de kender, så betyder det, at der ikke er den nære kontakt mellem patient og læge, som er vigtig for at kende til de enkelte patienter og deres sygdomsforløb, og som vi ved gør en reel helbredsmæssig forskel”, siger hun.
I stedet skal der helt andre initiativer til.
"PLO har i mange år haft fokus på problemet og har bl.a. et udvalg, der kun beskæftiger sig med rekruttering til almen praksis. For der skal rekruttering til faget, hvis vi skal tiltrække praktiserende læger til alle egne af landet. Dels er der behov for at få uddannet flere almenmedicinere, og dels er der behov for mere attraktive arbejdsforhold for praktiserende læger, og for at det bliver klart mere økonomisk attraktivt at slå sig ned som praktiserende læge end at arbejde som f.eks. løs vikar”, siger hun.
”Det skal i det hele taget være mere attraktivt for lægerne at vælge den vej. Den seneste årrække er den offentlige investering i almen praksis gået ned, mens arbejdstiden for de praktiserende læger er gået op. Det er klart, det påvirker rekrutteringen”.
Læs også: Lægedækningsudvalg kan nu tage fat
Læs også Debat: Mangel på praktiserende læger medfører reduceret levetid
Læs også: Bent Hansen: Jeg går ind for et akutmedicinsk speciale