Formand for Danske Regioner, Bent Hansen, er nu fortaler for et akutmedicinsk speciale for at dæmme op for hospitalernes efterspørgsel på almenmedicinere. Et sådant speciale vil være "i PLOs interesse", siger PLOs formand.
Næsten 400 speciallæger i almen medicin er ansat i regionerne og er dermed p.t. tabt for almen praksis, der flere steder i landet lider under mangel på læger.
Det bekymrer både regionerne og lægerne.
”Det er et dilemma”, siger regionsrådsformand i Region Midtjylland Bent Hansen (S), som også er formand for Danske Regioner.
”Almenmedicinerne er vældigt dygtige mennesker, og f.eks. i de nye akutmodtagelser, hvor man gerne vil have en figur med en bred tilgang til patienterne, gør de utrolig megen gavn og nytte. På den anden side vil vi rigtig gerne gøre, hvad vi kan, for at presse dem ud i almen praksis”, siger han.
”Men sådan noget som berufsverbot og forbud mod at ansætte bestemte mennesker – det kan man jo ikke. Læger ansættes decentralt, og nogle gange er de bedst kvalificerede almenmedicinere. Og hvis nogen levede fulltime af at køre vagtlæge, skulle man så også forbyde det? Det er et dilemma, og vi skal se, om vi kan gøre noget ved det”.
Det kunne være rart, at de, der bliver uddannet til almenmedicinere, rent faktisk også kommer ud i almen praksis, hvor der er stor brug for dem. Christian Freitag, formand for PLO
I stedet går Bent Hansen nu entydigt ind for et speciale i akutmedicin, som kan bidrage til, at hospitalerne i mindre grad efterspørger almenmedicinernes kompetencer.
”Ja, jeg tror det går den vej”, svarer han på spørgsmålet.
Dermed lægger han sig på en anden linje end sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner Erik Jylling, som på Yngre Lægers nyligt overståede repræsentantskabsmøde gik imod et akumedicinsk speciale i Danmark.
”Fragmentering af afdelingerne vil blive konsekvensen af et speciale, for så vil alle andre specialer og afdelinger trække sig tilbage og efterlade akutmodtagelsen fyldt til randen med akutte patienter, der nærmest skal forhandle sig frem til en plads på en afdeling. Afdelingerne har et kollektivt ansvar for de akutte patienter,” sagde Erik Jylling bl.a.
Bent Hansen understreger da også, at hans ja til akutmedicin som speciale ikke er noget formelt forslag, der er handlet af med hans sædvanlige partnere.
”Det er min egen personlige holdning og noget, jeg vil drøfte med mine kolleger. Det er en proces. Vi har testet de nye akutmodtagelser, og vi skal have en bedre speciallægedækning, men vi skal også have en gennemgående figur”, siger han.
Overvejelserne måtte gerne efter Bent Hansens mening tænkes ind i, hvad der skal ske med den mængde af færdiguddannede læger, der de kommende år står klar til at starte deres speciallægeuddannelse.
”Nu kommer der de næste tre-fire år et boom af læger ud fra universiteterne efter det løft på optaget, der har været, og der skal vi tænke os rigtig godt om, hvilke speciallægeuddannelser de skal tilbydes. Det skal være i rette omfang og med rette faglighed”, siger han.
Fakta
Et kommende akutspeciales skubben på for at få almenmedicinere væk fra hospitalerne bør dog ikke stå alene. Det er stadig vigtigt at forsøge at lokke dem ud i praksis.
”Vi skal fortsat gøre det fagligt attraktivt at flytte sig ud i almen praksis. Jeg tror egentlig, at mange (af almenmedicinerne på hospitalerne, red.) gerne vil ud i praksis, men der har været usikkerhed. Den er der mange, der har ansvar for – og jeg tror, at vi skal deles om det ansvar – og den skal vi arbejde for at fjerne. Og så skal man lade være med at tro, at unge almenmedicinere har fem mio. kroner med i baglommen, som de er klar til at investere. Vi skal f.eks. være gode til fortsat at lave regionale sundhedshuse, hvor det er os, der ejer, og lægerne lejer sig ind”.
Christian Freitag, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er umiddelbart imødekommende over for Bent Hansens udmelding.
”Vi skal selvfølgelig fortsat sørge for at gøre det attraktivt at være i almen praksis. Men når det er sagt, så er det er et godt signal fra Bent Hansen at sende. At det ikke er meningen med at tage en speciallægeuddannelse i almen medicin, at man skal arbejde på et hospital”, siger han.
Er PLO fortaler for en speciallægeuddannelse i akutmedicin?
”Det er ikke noget, vi har drøftet i PLO. Lægeforeningen har tidligere været forbeholden, men jeg kommer ikke uden om, at fra et isoleret PLO-synspunkt, så vil det lette planlægningen”.
Planlægningen?
”Et af problemerne er, at vi har troet, at de, der uddannede sig til almenmedicinere, skulle ud og være praktiserende læger. Vi har dimensioneret ud fra, hvor mange praktiserende læger, der var behov for. Så har det vist sig, at en markant andel ikke vælger almen praksis. Jeg er ikke i tvivl om, at det ville være i PLOs interesse, at de læger, der måske går med en akutmediciner i maven, får lov til at vælge det speciale frem for at vælge at blive almenmedicinere. Det kunne være rart, at de, der bliver uddannet til almenmedicinere, rent faktisk også kommer ud i almen praksis, hvor der er stor brug for dem”.
Hvad vil du gøre ved det?
”Jeg synes, det er en diskussion, vi skal tage op i Lægeforeningen. Det vil være interessant at høre de andre specialers argumenter for, at vi ikke skal have et akutspeciale. Det handler også om måden, vi bygger de nye sygehuse op på. Hvis der skal være store visitationsafdelinger, hvor der kræves en bred og til dels akutmedicinsk kompetence, så skal vi måske i Lægeforeningen stille spørgsmålet – hov, er der ved at opstå et grundlag for et nyt speciale? Det kunne være spændende at rejse det spørgsmål”.
Læs også: Et knap så ordinært PLO-møde
Læs også: Yngre Læger vil have akutmedicinsk speciale til debat
