Hvor sikre kan lægerne være på, at der ikke kommer nye nedsættelser af deres pension senere?
»Det er vanskeligt at sætte sandsynligheder på. Prognoserne er vores bedste bud på, hvad du kan regne med at få i pension, som tingene ser ud i dag, men de er forbundet med usikkerhed. Sammen med de øvrige danske pensionsselskaber arbejder vi på at tydeliggøre denne usikkerhed i prognoserne«.
I har tidligere haft langt højere forventninger til afkastet – hvordan kan I regne så galt? Den lave rente er jo ikke noget nyt fænomen.
»Pensionsopsparing er jo meget langsigtet. Vi tager vare på medlemmernes opsparing i 50-70 år, når vi regner udbetalingsperioden med. Ændringer i forudsætningerne for prognoserne skal derfor have manifesteret sig over en længere periode, før vi ændrer prognoserne. En ændring i renteniveauet fra det ene år til andet betyder jo ikke, at forventningerne til det langsigtede renteniveau er ændret, og det skal derfor ikke have betydning for pensionsprognoserne. Når det er sagt, så var vi og de andre pensionsselskaber ikke i stand til at forudse så lave renter i så lang en periode«.
Medierne bugner af investorer og analytikere, der venter kæmpevækst i aktierne i de kommende år. Så gælder det ikke bare om at poste flere af medlemmernes penge i aktier?
»Ja og nej. Det er rigtigt, at aktier over tid forventes at give et højere afkast, og derfor har vi også skruet op for aktieandelen i takt med, at renten er faldet. Over de seneste fem år er globale aktier fordoblet i værdi. Det betyder også, at de kan blive halveret de næste fem år. Derfor handler det om at finde den rette balance mellem den større risiko ved at eje aktier og målet om at skabe høje afkast. Og det er lykkedes godt indtil nu«.
Næsten 20 pct. af lægernes bruttoløn går til pension, og nu lægger I op til, at de skal betale endnu mere ind. Hvor går den øvre grænse?
»Min opgave som direktør for Lægernes Pension er ikke at diktere folk, hvor meget de skal spare op. Det er op til lægerne og organisationerne at diskutere. Men jeg vil gerne bidrage med at påpege, hvad udfordringen er, og pege på nogle mulige løsninger. Og en af løsningerne er at betale mere ind. Jo mere du sparer op som ung, jo mere pension får du ud af det på grund af renters rente-effekten. Vi ved naturligvis godt, at man som ung har mange andre prioriteter end at tænke på pensionen, men det ændrer ikke ved, at unge får den største effekt«.
Der tales meget om modregning – altså at en høj pension blot medfører, at man mister en masse offentlige tilskud. Kan man ikke spare for meget op?
»Den debat vedrører stort set ikke læger. Problemet med at få modregnet i sociale ydelser er aktuelt for dem med en lille pensionsindtægt, og det gælder ikke lægerne, der som gruppe har de højeste livsvarige pensioner i Danmark. Lægernes pensionsopsparing overstiger typisk grænserne for, hvornår man kan få tilskud fra det offentlige«.
Hvad er dit råd til læger, der har fået – eller kan vente at få – sat pensionen ned med 10, 15 måske 20 pct.?
»Læger, som endnu ikke er fyldt 55 år, skal først og fremmest forholde sig til, hvor stor en del af lønnen de ønsker indbetalt til pension. Læger, som er fyldt 55 år, skal spørge sig selv: 'Skal jeg arbejde længere, kan jeg klare mig for mindre i pension, eller skal jeg spare mere op?'. Vi rådgiver gerne om konsekvenserne, men beslutningen vil vi lade være op til medlemmerne«.
Læs også debatindlægget: Pension bør prioriteres ved de kommende overenskomstforhandlinger
Læs også: Lægernes pension er mest effektiv
