Lægers uddannelse bruges til rekruttering

Hvordan får man får læger ud til de områder, hvor lægedækningen er ujævn? Det spørgsmål er der indtil videre ikke nogen, der har fundet et fyldestgørende svar på.

Det skorter ellers ikke på forsøg. Efter devisen catch’m young, and they’re yours for life eksperimenteres der ikke mindst med at bruge uddannelse til rekruttering. Det har også Danmark forsøgt sig med i form af etableringen af et lægestudie i Aalborg.

Men lande som Australien og Japan er ifølge OECD-rapporten "Health workforce policies in OECD countries" fra sidste år gået endnu videre og regulerer f.eks., hvem der overhovedet får lov til at studere medicin. I disse lande skal en minimumskvote af optaget på medicin fyldes med kandidater med en ”landlig baggrund”, som det formuleres.

Der er også eksempler på, at medicinstuderende tilbydes finansielle incitamenter – f.eks. hel eller delvis eftergivelse af studiegæld – hvis de efter endt uddannelse tager job eller etablerer sig i områder ramt af lægemangel. Lignende idéer trives i Tyskland – se artiklen ”Landlægekvoten kommer” - hvor landlægelivet bl.a. kobles til adgangskravene til studiet.

Og et land som Australien bruger immigrationspolitik til at løse lægemangel med. Ifølge OECD-rapporten kanaliserer landet udenlandske læger ud i lægeløse områder og pålægger dem at blive der i et bestemt antal år. Underforstået: ellers kan de ikke komme ind i landet.

Vælg speciale eller drop ud

Canada er endnu et eksempel på et land, der har taget tungt skyts i brug.

”I sidste semester af studiet er de medicinstuderende rundt at besøge forskellige hospitaler, og der vælger de, hvilke specialer og hvilke steder de ønsker at søge. Det svarer til, at vi i Danmark slog KBU, intro- og hoveduddannelse sammen i ét samlet forløb”, siger Berit Handberg, sekretariatschef for Videreuddannelsesregion Nord.

De studerende prioriterer så de enkelte konkrete uddannelsesforløb, ligesom hospitalerne og praksisklinikkerne ranker de studerende, hvorefter der sker et samtidigt, elektronisk og nationalt match på en bestemt dag: match day.

Det giver de kommende speciallæger en vis tryghed, at de ikke som i Danmark skal måske mange steder rundt i løbet af deres videreuddannelse. Men der er en pris at betale.

”Hvis de ikke er i gang med at blive speciallæge, kan de ikke arbejde som læge. De kan ikke som hos os gå rundt i f.eks. København og vente på den rigtige stilling. Sådan noget som vores uklassificerede stillinger findes ikke. Men de kan arbejde som nurse practitioners, som er en sygeplejerske med særlige kvalifikationer”, siger Berit Handberg.

Hvad gør de læger, der ikke finder et match til en afdeling eller praksis?

”De emigrerer, eller de opgiver at arbejde som læge. Nogle venter også med at færdiggøre studiet for så at prøve igen i næste runde. Jeg siger ikke, at det er en god idé, der er brugbar i Danmark, men det er én måde at gøre det på”.

En anden er helt at lade være med at planlægge. Det gør f.eks. USA.

”De forsøger slet ikke. De kan alligevel ikke vurdere fremtidens behov”, siger Berit Handberg.

Antallet af uddannelsespladser i USA afhænger af, hvor mange de enkelte universiteter, sygehusafdelinger og praksis kan håndtere. Det er uddannelsessystemets akkrediteringsinstitutioner, der afgør det.

”Hvis en hospitalsafdeling f.eks. får lov til at uddanne 20 læger ad gangen, så må de gøre det, hvis de kan finde pengene til det, men de kan også lade være, hvis de ikke har råd eller lyst”, siger hun.

”De har et meget mindre reguleret system i forhold til arbejdsstyrkeplanlægning. Men de hjælpes også af det sproglige – de har nemt ved at rekruttere internationalt. Ganske vist er det svært at bestå de eksamener, der skal til for at arbejde som læge i USA, men hele verden kan tale engelsk”.

Faglighed lokker

I Danmark er planlægningen helt omvendt central, men redskaberne – endnu da – ikke blandt de allermest drastiske. Det lægedækningsudvalg, der for kort tid siden kom med sin rapport, anslog ganske vist nogle takter om bl.a. sammenhængende uddannelsesforløb, og Region Sjælland var ikke sen til at komme med et udspil om, at unge læger kan få KBU-, intro- og hoveduddannelsesforløb i regionen med udsigt til fast ansættelse bagefter. Men uden tvang.

”Det kan minde lidt om den canadiske model – men frivilligt. Vi har sagt, at det lyder spændende – lad os prøve at se, om det kan tiltrække nogen”, siger formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning, Mads Skipper, som var med i udvalget.

”Det er ud fra en tro på, at hvis man kan se sig selv lidt længere tid i et bestemt geografisk område i modsætning til relativt korte ansættelser, så kan man sige, at jamen, så flytter jeg”, siger han.

Talte I f.eks. om eftergivelse af studiegæld?

”Nej, det har vi ikke talt om. Arbejdsgruppen arbejdede med den præmis, at det ikke måtte koste noget, så alle de økonomiske incitamentsstrukturer drøftede vi overhovedet ikke. Det var ligesom no-go”.

Øjner du nogle tendenser?

”Det har været en forudsætning, at vi havde femårsfristen, men som det også er med i rapporten, så vil man godt kunne se på lempelser. Jeg oplever lidt, at der er en generel forståelse for, at stramme regler og tidsstyring ikke er vejen frem”.

Lægedækningsudvalget foreslog bl.a., at KBU- eller introstillinger i randområder skal kunne give dispensation fra femårsfristen.

Men ret beset er der ingen – heller ikke uden for Danmarks grænser – der har fundet den endegyldige måde at skubbe læger hen til steder, de ikke af sig selv søger til. Spørgsmålet er så, om de kan trækkes til. Det tror Mads Skipper på.

”Jeg er ret fast i troen på, at dér, hvor indsatsen skal ske, er ude lokalt. Dér, hvor man har behovet og rekrutteringsproblemerne”.

Hvad lokker da lægerne?

”Vi værdsætter faglighed – det er de færreste, der lever godt med at sige, at jeg tager et sted hen, hvor jeg får en basisspeciallægeuddannelse. Vi er drevet af høj faglighed. Fagligheden og så behovet for langsigtet karriereplanlægning understøtter netop forsøget med at garantere uddannelsesstillinger efter KBU og/eller introstilling og kan dermed være vejen frem i områder, der har svært ved at rekruttere".

Læs også: Landlægekvoten kommer i Tyskland