Hvis du forpligter dig til at arbejde en årrække på landet, vil du for fremtiden komme lettere ind på medicinstudiet i den tyske delstat Bayern. Det åbner for andenrangslæger og køb af studiepladser, mener kritikere.
BERLIN - Edelweiss, bjergluft og levende landsbyer med gyldne ølhaner og nypudsede bindingsværkshuse.
Der findes klichéer nok om Tysklands sydligste delstat Bayern og dens knap 13 millioner indbyggere. At de bor i en bjergrig, frodig og velhavende region med hang til øl, er et faktum. Men at de bayerske landsbyer skulle være særligt levende, er desværre en tilsnigelse. Også her foregår der en mærkbar landflugt, mens den tilbageblivende landbefolkning bliver stadig ældre.
Det gælder også de praktiserende læger – hver uge lukker der i gennemsnit én landlægepraksis i Bayern, mens det ser dystert ud med rekrutteringen af unge læger. Af de bayerske medicinstuderende er det kun ca. ti procent, der vil være praktiserende læger, og af dem er det igen kun ti procent, som angiver at være villige til at slå sig ned og arbejde i landregioner. Samtidig har de nyuddannede tyske læger ikke overtimer og ekstra vagter som deres livret – stadig flere vælger deltidsordninger for at få karriere og familieliv til at hænge sammen. Der skal altså flere unge læger til at erstatte de gamle.
Ikke kun i Bayern, men i en lang række tyske udkantsregioner er den lægelige underforsyning allerede akut. Tilbage i 2012 forsøgte man på forbundstysk niveau at modgå problemet med "loven om forsyningsstrukturer", der bl.a. med økonomiske lokkemidler, ophævelse af bopælspligten og bedre barselsmuligheder skulle lokke flere unge medicinere ud på landet.
Det har åbenlyst ikke rakt.
I Bayern, hvor der også har været større udflytninger af offentlige arbejdspladser fra München til provinsen, har man derfor indført en række særlige hjælpeprogrammer til læger på landet: Hvis du grundlægger en praksis i underforsynede regioner, giver det bayerske sundhedsministerium op til 450.000 kroner i starthjælp, for så vidt du forpligter dig til at blive i regionen i mindst 8-10 år. Der er ligeledes støtte at hente, hvis man som læge ansætter personale, åbner ekstra filialer eller fortsætter gerningen, efter at man er fyldt 63 år. Indtil videre har ca. 150 landpraksis i Bayern sagt ja tak til støtten.
Fakta
Med den såkaldte Masterplan Medizinstudium 2020 forsøger man nu i hele Tyskland at skabe en reform af medicinstudiet, som bl.a. skal imødegå forsyningsproblemet ved at styrke almen medicin og praksisorienteringen i studiet. I udarbejdelsen af denne masterplan har en "landlægekvote" i flere år været det mest omstridte emne: Kan man give forrang til mindre kvalificerede ansøgere til medicinstudiet, hvis de forpligter sig til efter uddannelsen at virke som landlæger i udpegede regioner?
Nu har det tyske sundhedsministerium og de 16 delstater bilagt striden ved at gøre landlægekvoten frivillig. Men trods de høje bølger i debatten har netop Bayern officielt meddelt at ville gøre brug af kvoten. Desuden vil delstaten øge SU'en til de landkvotestuderende.
"Hver tredje praktiserende læge i Bayern er over 60 år. For at komme gennem det forestående generationsskifte er vi nødt til at motivere flere unge læger til at vælge landet", mener Bayerns sundhedsminister Melanie Huml.
"Derfor skal op til fem procent af alle medicinstudiepladser i Bayern i fremtiden reserveres til studerende, der forpligter sig til senere at arbejde i regioner, der allerede er underforsynede eller er truede af underforsyning".
Trods den faste vilje medgiver ministeren, at der stadig er mange uafklarede detaljer i kvotesystemet. Der er for eksempel ikke sat pris på, hvad det skal koste, hvis den nyuddannede læge senere bryder sin forpligtelse. Her henvises blot til, at jurister fra det forbundstyske sundhedsministerium anslår op til 150.000 euro eller godt 1,1 mio. kroner.
En gennemgående kritik af landlægekvoten har været, at børn af velhavende forældre trods et dårligt karaktergennemsnit kan forpligte sig til livet som landlæge og dermed komme ind på medicinstudiet – for efter fuldendt studium blot at købe sig ud af forpligtelsen ved at betale "bøden".
Ikke bare fra det bayerske lægekammer, men også fra de medicinstuderende selv har der været protester mod kvoteløsningen. Ifølge en undersøgelse fra lægeforeningen Hartmannbund frygter de studerende især, at det vil skade almenmedicinernes anseelse.
Det har chefen for Hartmannbund, Klaus Reinhardt, bakket op om over for lægetidsskriftet Ärzte Zeitung:
"En landlægekvote er betænkelig, fordi den – i hvert fald i tredjeparts øjne – truer med at skabe andenrangslæger", mener han.
Også fra de medicinstuderendes forening i Tyskland formodes det, at kvoten på sigt vil føre til "et betydeligt tab af anseelse for landlæger". Samtidig ødelægger det lægernes mobilitet i Tyskland – og dermed friheden til at vælge for de unge læger, mener de. For så længe kvoten kun indføres i nogle tyske delstater, bliver proceduren omkring tilladelsen til at virke som selvstændig læge i andre delstater endnu mere kompliceret.
"Unge mennesker skal som 18-årige forpligte sig til noget, som de formentlig først skal gennemføre om 15 år", kritiserer Ulrich Weigeldt, formand for forbundet af praktiserende læger.
Det er ikke bare problematisk for de unge læger in spe – det kræver også et klart billede af forsyningssituationen og landlægefunktionen i 2035, og det har vi ikke, mener han.
Trods de mange protester ser Melanie Huml ud til at holde fast i kvotekonceptet, som hun har kaldt en "reel chance for at få flere læger på landet".
Det har udløst hovedrysten hos selve præsidenten for det forbundstyske lægekammer, Frank Ulrich Montgomery. I stedet for kvotelæger er hans foretrukne løsning at gøre det mere attraktivt for unge at være læge på landet.
Med sine støtteordninger gør delstaten Bayern her allerede en indsats. Så kan kun tiden vise, om kvoter eller økonomiske fordele lokker flest læger ud i den frodige, men aldrende bayerske provins. Og om landlægens gode ry her vil lide skade af kvoterne.
