Høj kvalitet af den kirurgiske behandling, men behov for større bevågenhed på den forebyggende medicinske behandling hos patienter, der har fået foretaget et karkirurgisk indgreb.
Landsregistret Karbase har siden 1993 monitoreret den sundhedsfaglige kvalitet af karkirurgiske indgreb. I 2020 blev 7.780 indgreb registreret fordelt på 6.805 patienter, hvoraf 64% var mænd.
I 2020 blev der generelt tilbudt en ensartet, høj kvalitet i behandlingen. Men på et område – inden for carotiskirurgien – ses i lighed med de tidligere år variation mellem regionerne i ventetid fra event til operation. Styregruppen anbefaler fortsat øget opmærksomhed på at nedbringe ventetiden.
Et nyt tiltag i 2020 var monitorering af den forebyggende medicinske behandling hos karkirurgiske patienter. Der måles på, hvor mange patienter der indløser en recept på antitrombotisk og lipidmodificerende medicin inden for 90 dage før til 90 dage efter operation. Den medicinske behandling monitoreres til fire udvalgte patientgrupper: 1) patienter, der har gennemgået en endovaskulær procedure, 2) patienter, der har fået foretaget carotis trombendarterektomi, 3) patienter, der har gennemgået en operation for abdominalt aortaaneurisme og 4) patienter med åben operation for perifer arteriel sygdom (PAD).
Resultaterne viste, at der er behov for øget bevågenhed for at sikre en korrekt medicinsk behandling, da der ses store variationer både mellem regionerne og mellem de karkirurgiske afdelinger (figur 1). På landsplan modtog mindre end 75% af patienter behandlet for en karkirurgisk lidelse (gruppe 1, 3 og 4 ovenfor) relevant antitrombotisk og statinbehandling. Til sammenligning modtog 94% af de patienter, som blev behandlet for carotisstenose (gruppe 2) i samarbejde med neurologiske afdelinger, relevant forebyggende medicinsk behandling. Dertil skal bemærkes, at andelen var højere i 2020 end i 2019, hvor resultatet indgik i årsrapporten som testindikator. Erfaringer fra udlandet har vist, at ved at sætte fokus på den medicinske behandling for kirurgisk behandlede patienter, optimeres denne. Dette forventer styregruppen også er tilfældet i Danmark.
To nye samarbejder er opstartet: Det ene er mellem karkirurgien og nefrologien. På sigt skal dette samarbejde udmønte sig i kvalitetssikring af patienter med dialysefistler.
Det andet er et samarbejde med ortopædkirurgien, hvor hensigten i første omgang er at skabe større opmærksomhed på de patienter, som amputeres uden at være forudgående vurderet af en karkirurg. Styregruppen ønsker med denne indikator at rette opmærksomhed på, at patienter med kritisk iskæmi ses af karkirurger inden amputation og gerne tidligt i deres forløb, hvor mulighederne for revaskularisering og derved forebyggelse af amputation er bedst.
Årsrapporten og resuméet er udarbejdet af RKKP's Videncenter og formanden for Landsregistret Karbase i samarbejde med styregruppen. Årsrapporten har været i review.
