Selv er han specialist i løse øresten, der er så små, at han aldrig har set dem. Alligevel bruger han en stor del af sine vågne timer på udredning, behandling og forskning i tilstande med løse øresten.
Rationalet i at sætte dem øverst på tjeklisten, når patienter klager over balanceproblemer, er til at få øje på, mener han:
Ørestensstole dirigerer løse øresten på plads
»En ud af fire patienter med svimmelhed har løse øresten. Så det er oplagt at starte med at undersøge for det. Hitraten vil være høj, det kræver ikke en hel masse udstyr eller undersøgelser, og det kan med stor sandsynlighed behandles med det samme«.
Dan Dupont Hougaard mener ligesom sin kollega, professor Therese Ovesen i Gødstrup, at ældre med balanceforstyrrelser udgør en særlig – og voksende – udfordring. Det hænger bl.a. sammen med, at symptomerne er lidt anderledes end hos yngre mennesker, forklarer han.
»Ældre personer klager ikke nødvendigvis over, at de er svimle, men oplever ofte mere ukarakteristiske symptomer. De kan føle utilpashed, have et sløret eller hoppende syn eller opleve en form for ubalance. Måske har de en usikker gang eller ligefrem en tendens til at falde. Derfor går de ofte først til deres egne læge, til optiker eller til øjenlæge og bliver måske henvist til geriatriske faldklinikker. Og det er ikke sikkert, at de sundhedsprofessionelle, de møder der, tænker på, at deres symptomer kan have noget med ørerne at gøre. Derfor ser vi dem ikke her hos os så tit«.
Desuden har mange ældre en tendens til at acceptere, at de ikke er så velfungerende, som da de var yngre, mener Dan Dupont.
»De tænker: ,okay, jeg er også ved at være gammel, så det er nok en del af det’. Men ca. 50% af dem, der går og føler sig svimle, fejler faktisk noget i det indre øre«.
De ældre har dog ret i, at der med alderen også kommer aldersbetingede nedsatte funktioner i det ellers fintunede balancesystem, som kan betyde, at symptomerne er mere diffuse og ukarakteristiske, og det kan gøre det ekstra vanskeligt at stille en korrekt diagnose.
Ørestenene ændrer sig formentlig med alderen og kommer derfor lettere på afveje; sanseceller og nervefibre bliver færre, så signalerne til hjernen bliver svagere. Blodforsyningen er måske ikke længere så effektiv, og det kan også gå ud over balancefunktionen, ligesom dårligere syn, svækket muskelkraft og langsommere reaktionsevne.
Og der kan faktisk være meget i vejen med balanceorganet, forklarer Dan Dupont Hougaard.
»Balanceorganet er ikke, som man skulle tro, et enkelt organ, men består af fem forskellige organer på begge sider af hovedet, så i princippet har vi ti små balanceorganer. Og de sover aldrig. Hvis man sidder eller ligger stille, så kommer der altid 90 impulser i sekundet fra ens balanceorganer«.
Han fortæller, at det i dag er muligt at undersøge alle ti balanceorganer hver for sig med nogle af de nyopfundne apparaturer.
»Så i dag kan vi ret præcist finde ud af, om patienten er ramt på hele det ene balanceorgan, på begge eller udelukkende på et eller flere af de ti små delorganer. Det er imidlertid ligesom med de forskellige undertyper af løse øresten en specialistopgave at udrede så ekstensivt«, siger han.
Tilstanden med manglende eller nedsat funktion af begge balanceorganer er i øvrigt en overset tilstand, og det er f.eks. ikke noget, som geriaterne på faldklinikkerne rutinemæssigt tester for, fortæller Dan Dupont Hougaard.
»I et pilotforsøg på en faldklinik tog vi noget af vores avancerede udstyr med for at finde ud af, hvor mange der havde nedsat funktion af balanceorganerne, og vi fandt faktisk, at op mod 30% af patienterne havde nedsat funktion af det ene balanceorgan – og ca. 20% havde nedsat funktion af begge«.
På Center for Svimmelhed og Balance råder Dan Dupont Hougaard og hans kolleger over 600 m2, en hel etage, med avancerede maskiner.
Dan Dupont Hougaard har stået for etableringen af centeret, dengang da den teknologiske udvikling af apparatur til at undersøge det indre øre tog fart for 10-15 år siden, til dels drevet af danske producenter af høreapparater.
»Tidligere var det enormt svært at finde ud af, præcis hvad patienterne fejlede. Det er jo et ukarakteristisk symptom at være svimmel, som kan dække over mange forskellige lidelser og tilstande. Og vi havde slet ikke så mange muligheder for at måle objektivt, hvad der var galt, som vi har i dag. Vi vidste heller ikke så meget om det. Da jeg gik på medicinstudiet, var der ingen, der i detaljer underviste mig i, hvordan det indre øre fungerede, og mange af de behandlinger, vi tilbyder i dag, fandtes ikke dengang«, fortæller han.
»Da jeg så startede som speciallæge for 12 år siden, havde vi stort set ingen udstyr til at udrede den her type patienter. Og der var faktisk heller ikke rigtig nogen patienter, for der var ikke opmærksomhed om sygdomme i det indre øre – ud over nedsat hørelse. Så det var ret svært i begyndelsen at overbevise nogen om, at der her var et udækket behov. Patienterne cirklede rundt i systemet og kom primært i almen praksis og hos privatpraktiserende øre-næse-hals-læger«.
Det viste sig dog hurtigt, at der var et stort behov, og det strømmede til med patienter.
I dag er her tre faste speciallæger, fysioterapeuter, sekretærer, flere assistenter plus nogle yngre læger på skift. I alt 2.800 patienter kommer på centeret om året. Først og fremmest fra Nordjylland, men også fra andre steder i landet.
Maskinparken tæller bl.a. en computerstyret dynamisk posturograf og tre mekaniske ørestensstole.
»Vi er faktisk det sted i verden, som har flest ørestensstole«, siger Dan Dupont Hougaard.
»Med ørestensstolene er diagnostikken meget mere præcis. Og så kan man også målrette behandlingen meget bedre. Der er mange flere typer af behandlinger, man kan tilbyde med sådan en stol, i forhold til standardbehandling på et undersøgelsesleje«.
Før ørestensstolenes indtog i Danmark i 2013 var »almindelig standardbehandling« den eneste behandlingsmulighed, og den bruges stadig i almen praksis og hos privatpraktiserende øre-næse-hals-læger. Her hjælper lægen patienten gennem en serie af undersøgelser, planlagt ud fra anatomien i det indre øre. Patienten skal med skiftende hovedstillinger bevæge sig fra siddende til liggende, på ryggen, på siden og op igen for at få ørestenene til at bevæge sig rundt i de tre buegange.
Metoden er ret effektiv, men nogle læger oplever den som vanskelig. Derfor har Dan Dupont Hougaard sat gang i et forskningsprojekt, hvor en ph.d.-studerende bl.a. skal undersøge, om metoden kan optimeres.
»I princippet er det simpelt, men i praksis kan det være udfordrende at bevæge patienten så præcist, at man undersøger de rigtige buegange. Og får man ikke drejet patienten rigtigt eller lagt vedkommende grundigt nok bagover, så kan undersøgelsen falde ud som ,normal’ på trods af, at patienten faktisk har løse øresten. Mange patienter går derfor med invaliderende symptomer, længe før de får en korrekt diagnose«.
Det er tanken, at data fra det projekt skal danne grundlag for anbefalinger til forbedring af den traditionelle diagnostiske metode.
Med ørestensstolen som fast inventar flere steder bliver der også forsket mere i øresten, og en stor del af forskningen på centeret i Aalborg gælder netop øresten, både de løse, dem, der sidder fast, og dem, som måske slet ikke er øresten, men noget helt andet.
»Når det er et nyt område, hvor en masse nyt udstyr løbende udvikles, så er der endnu ikke så meget evidens for diagnostik og behandling. Og vi skal jo tilbyde evidensbaseret behandling, så det forsøger vi at bidrage med igennem vores kliniske forskning. I dag fylder løse øresten langt størstedelen af afdelingens forskning. Vi vil gerne som minimum validere effekten, men også gerne bidrage til at forbedre gængs diagnostik og behandling. Derfor har vi også et forskningsprojekt, hvor vi sammenligner traditionel diagnostik i almen praksis med den diagnostik, vi foretager med en ørestensstol«.
Internationalt er Danmark godt med på forskningsområdet, vurderer Dan Dupont Hougaard. Dog er Holland lidt længere fremme.
En hollandsk professor, som i øvrigt er tilknyttet afdelingen i Aalborg, har f.eks. været med til at udvikle et vestibulært implantat, altså elektroder, der kan sættes ind i balanceorganerne. Og det kan hjælpe patienten til at genvinde noget af den tabte funktion, hvis funktionen af begge balanceorganer er nedsat.
»Implantatet findes i Holland, hvor det dog udelukkende tilbydes eksperimentelt. Realistisk set vil jeg skyde på, at vi kan tilbyde det til voksne i løbet af ti år«, siger overlægen.
»Det nye implantat er en stor landvinding, for behovet kan være lige så stort som for et cochleaimplantat. Og faktisk er man allerede ved at udvikle kombinationsimplantater, hvor man indopererer elektroder i begge organer samtidig. Mange af patienterne er nemlig både døve og har nedsat funktion af balanceorganet i samme side«.
Den teknologiske udvikling ruller altså fortsat derudad, men for de ældre, som Therese Ovesen har gjort opmærksom på, som i dag ikke får udredning af deres svimmelhed, kan noget mindre indgribende og avanceret formentlig gøre en stor forskel: hjul.
»Den nyeste af vores ørestensstole er udstyret med hjul. Og den vil man kunne transportere ud til f.eks. ældrecentre for at teste nogle af de mange, der går rundt og har et balanceproblem eller føler sig svimle«, siger Dan Dupont Hougaard.
Det gode ved stolene er, at de kræver minimal grad af samarbejdsevne, og det kan være en stor fordel for både ældre og svækkede patienter.
»Og undersøgelsen og behandlingen er jo standardiseret, så mange forskellige fagprofessionelle som fysioterapeuter, læger og sygeplejersker vil kunne betjene den, hvis de er klædt på til det«, siger Dan Dupont Hougaard.
At føre idéen ud i praksis vil dog kræve en minibus og ekstra personale, som endnu ikke er på plads. Men ørestensstolen på hjul – den findes altså i Aalborg.
