Ledende overlæge: Ledelses-UTH’er skal frem i lyset

Hvad får en ledende overlæge til at dele en video på sociale medier, hvor han fortæller, at trivslen blandt hans speciallæger »kunne være bedre«, og at hans ledelse »skal justeres, for at folk skal have det godt«?

»Det er en form for kontrakt, der forpligter mig til at gøre det bedre. Og det vil jo være noget pinligt, hvis jeg kan sige det samme om et halvt år«, forklarer Ulf Hørlyk, der er ledende overlæge på Akutafdelingen på Regionshospitalet Horsens.

Ulf Hørlyk har været leder siden 2013 og ledende overlæge i Horsens siden 2016, og han er ikke bange for at indrømme, at det er en læringsproces. Erfaringerne og fejlene har han tidligere delt i Ugeskrift for Læger, og nu altså på sociale medier. Det er en bevidst strategi, for Ulf Hørlyk tror ikke på, at ledelsesmæssige fejl skal gemmes væk.

»Jeg deler mine fejl, fordi jeg synes, vi skal lære af dem. Jeg synes alle ledere i sundhedsvæsenet burde dele deres fejl, ligesom vi gør med UTH’er. Det her var en ledelsesmæssig UTH, og dem skal vi blive bedre til at tale om og lære af. Jeg tror ikke, der er en eneste leder i sundhedsvæsenet, der er fejlfri, så det giver ikke mening at lade som om«, konstaterer Ulf Hørlyk og fortsætter:

»Fejl i det skjulte er farlige, og det gælder også fejl i ledelse. Hvis vi skal have folk til at knokle i et underprioriteret sundhedsvæsen, så gælder det om at bevare motivationen – og dårlig ledelse gør det modsatte, det dræber motivationen«.

Når du begår denne her slags fejl, er det så et Ulf-problem eller et problem med lægelig ledelse?

»Jeg er ikke blind over for, at der findes masser af Ulf-problemer, men problemet med lægelig ledelse er generelt i sundhedsvæsenet. Læger uddannes i at blive gode læger og eksperter inden for deres speciale, og først når de når overlægestadiet, går de i gang med ledelse. Så vi lander som ledende overlæge med et ledelsesdeficit, der gør det svært.

Vi skal tænke ledelse på et langt tidligere tidspunkt, men jeg har også fornemmelsen af, at det er på vej mange steder. Her i Horsens har vi f.eks. mulighed for, at KBU-læger kan få en fornemmelse for ledelse igennem mindre opgaver. Og vi sørger for at spørge ind til, om opgaverne giver mening for dem, så de ikke bare bliver systemslaver«.

Er du sådan en afdelingslæge der kan give sin chef lidt velfortjente tæsk? https://t.co/9fSx6oMGPM #akutafdelingenihorsens pic.twitter.com/4crUt2Xm09

— Ulf Grue hørlyk (@akutulf) November 18, 2019

Overså signalerne

Det med den manglende trivsel kom frem på et speciallægemøde for nylig. Akutafdelingen har med Ulf Hørlyk i spidsen igennem længere tid arbejdet på to store forandringsprocesser, der skulle give langt mere tværfagligt arbejde og forbedre uddannelsesmiljøet. Men undervejs glemte Ulf Hørlyk at tjekke ind med sine speciallæger, og nogle af dem synes faktisk ikke, det var helt så sjovt at gå på arbejde, som det havde været.

»Jeg bliver tit så målsøgende, at jeg ikke ser de skader, der sker på vej imod målet. Og her havde jeg overset signalerne. Jeg havde overset, at nogle læger var blevet mere stille og gik og puttede med tingene selv. Jeg har ikke haft den fingerspitzengefühl, jeg selv synes, en leder skal have. Og når man ikke har det, så bliver man en tromler«, siger Ulf Hørlyk

Da Ulf Hørlyk kom til Akutafdelingen i Horsens, var det netop for at gennemføre forandringer, der med hans egne ord ville forvandle afdelingen fra »version 1.0 til version 2.0«. Det betød forandringer i personalegruppen, men nu er holdet sat og derfor var det bekymrende meldinger, at trivslen haltede.

»I forandringsprocessen blev jeg blind for, at jeg pressede speciallægerne for hårdt og forventede en meget større bevægelighed af dem end af alle andre, og til sidst fik de sagt til mig, at jeg bad dem passe på alle andre, men hvem skulle passe på dem?«, fortæller Ulf Hørlyk.

Processen imod mere tværfagligt arbejde havde fået Ulf Hørlyk til at lægge alt for mange opgaver over på speciallægerne. Han havde forventet en »urimelig robusthed« af sit hold, og han havde glemt at spørge til, hvordan de egentlig havde det.

»Når de ikke havde brokket sig, så var det nok o.k., men det var det jo ikke. Som leder er det noget, jeg virkelig kan gå i vandet på, jeg får ikke spurgt aktivt. Og så væltede digerne pludselig til det møde«, siger Ulf Hørlyk.

Siden mødet har den ledende overlæge mødtes med speciallægerne hver især for at snakke om deres trivsel og få input til, hvad han kunne ændre. For han vil gerne udvikle sig som leder.

»Som leder er jeg stadig så ny, at jeg kan ændre mig – og det vil jeg også gerne. Jeg begår fejl og nogle af dem flere gange, men det er ikke, fordi jeg ikke vil lære«, insisterer Ulf Hørlyk.