LF-formand: Livtag med defensiv medicin er det bedste, vi kan gøre for klimaet

Lægeforeningen har for længst meldt sig ind i kampen for en grønnere omstilling af sundhedsvæsenet.

I februar sidste år lancerede foreningen sit klimapolitiske udspil Klimapolitik er også sundhedspolitik, der bl.a. opfordrede regionerne og Folketinget til at udarbejde en national strategi specifikt for sundhedsvæsenet, der – ligesom den nationale klimastrategi – bør have som mål at reducere CO₂-udledningen med 70% frem mod 2030.

»Klima og sundhed skal nationalt tænkes sammen. Gør man noget for klimaet, gør man noget for borgernes sundhed og dermed for sundhedsvæsenet.

Der er meget fokus på landbrugets og transportsektorens CO₂-udledning, men det er også nødvendigt at opstille særlige målsætninger for at nedbringe det relativt store CO₂-aftryk fra sundhedsvæsenet.

Ligesom der fortsat er behov for mere forskning i klimaets indflydelse på vores sundhed og i bæredygtige løsninger.

Endelig er der brug for, at vi også ude på de enkelte afdelinger og i de enkelte praksisser bidrager til den grønne omstilling, således at mange bække små gør den store å«, siger formand for Lægeforeningen, Camilla Rathcke.

Er det dit indtryk, at bæredygtighed og klima for alvor er kommet på dagsordenen i regionerne og ude på hospitalsafdelingerne?

»Vores opfordringer er blevet taget godt imod af aktørerne omkring os, og vi har efterfølgende været i dialog med regionerne, som længe har haft fokus på CO₂-aftrykket i forbindelse med f.eks. indkøb og byggeri. De er kommet med ambitiøse udmeldinger, og siden vi præsenterede vores udspil, har området fået langt større bevågenhed, end vi havde turdet håbe på.

Vi har bl.a. peget på, at der regionalt kan iværksættes initiativer, som den enkelte medarbejder kan chippe ind i. Men når det kommer til forskning i sammenhæng mellem klima og sundhed og til konkrete handlingsanvisninger for den enkelte læge, har vi ikke rykket os lige så hurtigt, som man kunne ønske.

Mere forskning er imidlertid nødvendigt. Både for at fremskaffe evidens, men også for at blive klogere på, hvordan vi kan modificere og omlægge behandlingsforløb, så de bliver mere klimavenlige, uden at vi går på kompromis med behandlingskvaliteten.

Der har ikke været særligt stor tradition for den slags forskning. Ikke desto mindre er den helt essentiel, hvis vi skal skubbe på den grønne omstilling inden for sundhedsvæsenet«.

Ildsjæle er vigtige

Camilla Rathcke understreger, at Lægeforeningens aktive stemplen ind i kampen for den grønne omstilling er helt naturlig.

»Fra egne rækker har vi kun modtaget positive tilkendegivelser, formentlig fordi vores klimaudspil ligger i naturlig forlængelse af, at vi historisk har haft fokus på forebyggelse som f.eks. at sikre de mindst bemidlede borgere boliger, der ikke gør dem syge.

Som læger har vi en særlig forpligtelse til at bekæmpe sygdom og tilvejebringe sundhed, og derfor er vi også forpligtet til at bidrage til den grønne omstilling.

Klimaforandringer er ikke alene tsunamier langt væk og oversvømmelser, vi måske sjældent, men dog hyppigere ser. Det er også luftforurening, temperaturstigninger og øget forekomst af astma og allergi samt øget risiko for forværring af f.eks. hjerte-kar-sygdomme«.

Hvordan sikrer vi, at det ikke bliver enkelte enmandshære rundt omkring på sygehusene, der skal drive den grønne omstilling?

»Der sker ingen forandringer, hvis ikke der f.eks. er sygehusdirektioner eller lokale fyrtårne, der tager bolden op og driver processen fremad. Det sidste vil nok især være tilfældet de steder, hvor der ikke er et ensartet engagement. Det er der mange steder, men ikke alle. Og her er ildsjælene vigtige for at skubbe udviklingen i den rigtige retning. Husk på, at vi fortsat er i den spæde start, hvor det først og fremmest handler om at komme i gang«.

Men har læger overhovedet tid til at engagere sig i at fremme mere klimavenlige procedurer og arbejdsgange i en tid med massivt arbejdspres?

»Jeg tror ikke, man skal se det som en opgave, der kommer oveni. For de enkelte medarbejdere, der involverer sig i forskning på området, vil det selvfølgelig være en ekstraopgave, men det er det ofte også i mange andre sammenhænge, når man går i gang med et forskningsprojekt. Derudover skal vi huske på, at den grønne omstilling langt hen ad vejen handler om at sikre mere CO₂-venlige arbejdsgange samt forbrugs- og indkøbsmønstre. Og jeg ved, det er noget, man arbejder med i regionernes indkøbsafdelinger«.

Patientens bedste vil altid have forrang

Som det bl.a. fremgår andetsteds i dette nummer af Ugeskrift for Læger, peger nyere studier generelt på, at indtaget af animalske produkter bør begrænses, da animalske produkter bidrager til vækst af ugunstige tarmbakterier og dermed inflammation, mens det ikke er tilfældet for plantebaseret kost.

Vegetarisk kost har også vist sig at kunne sænke LDL-kolesterolniveauet hos patienter med hjerte-kar-sygdom signifikant.

Endvidere fremgår det, at kommunerne tilbyder naturbaserede »sundhedstilbud«, som også læger har mulighed for at henvise til.

Hvor langt skal og bør læger gå: Skal de opfordre patienterne til at spise en mere plantebaseret kost og ordinere brug af naturen i stedet for f.eks. medicin?

»Vi skal aldrig gå på kompromis med udrednings- og behandlingskvaliteten. Det betyder, at vi selvfølgelig ikke skal undlade at give patienterne en virksom, men mere CO₂-belastende behandling til fordel for en behandling, der er mere klimavenlig.

Vi vil jo fortsat anvende inhalatorer, der indeholder plastic, og anæstesigasser, selv om de er CO₂-belastende. Hensyn til patientens bedste vil altid have forrang.

Til gengæld vil vi på f.eks. EU-niveau tage dialogen med lægemiddelproducenterne og medikoindustrien med henblik på, at de producerer deres præparater på mere klimavenlig vis.

Når det kommer til kostråd, er de både klima- og sundhedsvenlige, så her er der ingen konflikt mellem, hvad der er til gavn for patienterne, og hvad der er klimavenligt«.

I en af artiklerne i dette nummer af Ugeskrift for Læger fremgår det, at den største CO₂e-reduktion opnås, hvis man undgår unødvendige undersøgelser og behandlinger. Således argumenteres der for, at op mod 40% af den kliniske aktivitet, der finder sted i dag, kan undværes, uden at det skader patienterne. Hvad tænker du om det?

»Når vi generelt taler om at mindske CO₂-aftrykket, er fokus rettet mod at gøre tingene på en ny, mere bæredygtig måde. Men der er ingen tvivl om, at det, vi undlader at foretage os og helt kan spare væk, er det allerbedste, vi kan gøre for klimaet. Hvis vi derfor over en bred kam kan gøre op med defensiv medicin med marginal eller decideret ingen sundhedsfaglig værdi, vil vi for alvor rykke os i forhold til et mere bæredygtigt sundhedsvæsen.

Så af mange grunde – og også af hensyn til klimaet – bør vi tage livtag med defensiv medicin«.

Har du selv rykket dig i forhold til, hvor meget den enkelte læge selv kan og bør gøre?

»Det er noget, jeg hele tiden er opmærksom på. For mig er det privat lettere at gøre noget, end det er som læge på et hospital, hvor jeg har min gang, når jeg ser patienter. På min egen afdeling er vi os bevidst, hvad det f.eks. er for noget lejepapir, vi anvender, og om vi i stedet for brug af papir kan nøjes med at afspritte briksen, afhængig af hvilke undersøgelser vi laver.

Regionen er opmærksom på mere bæredygtige løsninger. En opmærksomhed, som forplanter sig til hospitals- og afdelingsledelserne og dermed til den enkelte medarbejder.

Selvfølgelig kan man ønske sig, at udviklingen går endnu hurtigere, men der er grund til at glæde sig over, at den er påbegyndt, og at der er igangsat forskning og iværksat tiltag, der skal gøre os klogere og tilvejebringe den evidens, der er så vigtig«, slutter Camilla Rathcke.

Internationale undersøgelser estimerer, at det danske sundhedsvæsen står for 6% af det samlede CO₂-aftryk, men det er ikke systematisk opgjort.