Temperaturen stiger. De globale CO2-udledninger i 2022 var de største nogensinde. Vejret bliver mere ekstremt. Folkesundheden bliver påvirket på globalt plan. Og gabet mellem det, vi som verdenssamfund burde gøre, og det, vi rent faktisk gør, bliver trods erklæringer, Paris-aftale og nationale klimamål bare større, som klimaforsker og professor Sebastian Mernild fra SDU Climate Cluster konstaterede.
Jo, bagtæppet for temadagen om bæredygtig medicin under sidste uges Week of Health and Innovation (WHINN) var forudsigeligt dystert. WHINN er en todages international vidensfestival for innovativ life science og velfærdsteknologi. Den er et bredere samarbejde, men har rødder i Syddansk Sundhedsinnovation og har siden 2015 haft fokus på at fremme innovationen og sundhedspleje i et samarbejde på tværs af den offentlige og den private sektor. Og på tværs internt i begge sektorer.
Så hvad er bæredygtig medicin? Det findes der ud fra ind- og oplæggene på temakonferencen ikke noget enkelt svar på. Men den »lokale«, sundhedsfaglige motivation for at adressere klimaudfordringerne var ingen af deltagerne i tvivl om efter de indspark, som første del af dagen bød på.
De fleste læsere af Ugeskrift for Læger kender nok tallet: Sundhedsvæsenet står for 6,3% af Danmarks samlede CO2-aftryk. Produktion og håndtering af og behandling med medicin står for en fjerdedel af den andel. En procenttal og en andel, der kun vil stige i de kommende år med den demografiske udvikling in mente. Læg oven i det, at der både i Danmark og internationalt er dårligt styr på den vugge til grav-påvirkning, som medicin har på miljøet.
Derfor er det en meget god grund til at gennemlyse livscyklus i de behandlinger, der bliver givet i sundhedsvæsenet, lød det fra dagens to dirigenter: Mette Marie Hougaard Christensen, der er cheflæge på farmakologi på Odense Universitetshospital (OUH) og står i spidsen for leadområdet for netop bæredygtig medicin i Region Syddanmark, og Sidsel Arnspang Pedersen, der er speciallæge i klinisk farmakologi på OUH.
Netop sådan en gennemgribende livscyklusanalyse af hele det farmakologiske område er det, som Kelly Thornber arbejder med. Hun forsker i bæredygtig udvikling på det medicinske område på University of Exeter og står sammen med en kollega i spidsen for Pharma Pollution Hub, en uafhængig videns- og forskningsinstitution, der – skulle det vise sig – er et vigtigt forbillede for arbejdet med bæredygtig medicin på Syddansk Sundhedsinnovation.
På en videoforbindelse ridsede hun baggrunden for sit arbejde i hubben op og fremhævede f.eks. sundhedsvæsenets og medicinforbrugets påvirkning på noget så prosaisk som spildevandet: Op mod 90% af den medicin, der bliver givet til patienten, udskilles gennem urin og afføring til spildevandet, og en del af det ender i naturen. Indtil videre er det ikke i sig selv til fare for mennesker, men man har påvist f.eks. hormonelle påvirkninger hos fisk.
De enkelte præparater er designet til at være aktive ved lave koncentrationer og til at passere gennem biologiske membraner, og sammenholdt med en voldsomt øget brug af medicin betyder det tydelige langtidseffekter på miljøet:
»Vi kan se øgede niveauer af forurening med lægemidler, men vi ved ikke nok om det – vi mangler data«, sagde Kelly Thornber.
Manglen på data er sammenholdt med de modstridende interesser mellem det offentlige sundhedsvæsen og den privat medicinalindustri de største udfordringer i forhold til at udvikle bæredygtige løsninger.
Og ja, så er der hensynet til patienterne. Mange klinikere er skeptiske og vil ikke stigmatisere patienterne, hvis det f.eks. handler om at prioritere i en behandling i bæredygtighedens navn, som det blev konstateret fra salen.
Men, sagde Kelly Thornber, det skal heller ikke være patientens og nok heller ikke klinikernes ansvar. Det kræver ændringer og tiltag længere oppe i produktions- og politiksystemet, påpegede hun og viste den systemiske model, som hendes hub arbejder med.
Spørgsmålet er derfor ikke, om der skal gøres noget, men hvordan det skal gøres, og hvem der skal tage teten.
Lars Bo Nielsen, direktør i Lægemiddelstyrelsen, opridsede nogle af tankerne bag EU’s kommende nye lovgivning på det farmakologiske område. I forhold til lægemidler lægges der blandt andet op til, at et lægemiddel skal kunne afvises, hvis der i udvikling og produktion ikke er taget tilstrækkelige hensyn til miljøpåvirkningen, ligesom det skal være muligt at forlange opfølgende studier. Samtidig forsøger forslaget at tage højde for hele værdikæden – inklusive bortskaffelsen.
EU-forordningen er dog ikke noget, der lander i morgen – det bliver måske snarere i forbindelse med det danske formandskab i andet halvår af 2025, det kan blive vedtaget, sagde han.
Men Lægemiddelstyrelsen har en række bæredygtighedsinitiativer i gang, og såvel medicinalindustriens repræsentanter som en række indkøbs- og bæredygtighedsansvarlige fra regioner og kommuner pegede i ind- og oplæg på, at der både kan og skal handles – og at der allerede bliver gjort en del.
Efter en stribe korte pitches og workshops om emner fra behovet for og udfordringerne med at lave livscyklusanalyser på området over gennemsigtighed i produktion og leverandørkæder i forbindelse med grønne udbud til bortskaffelse og håndtering af spildevand var der udbredt enighed om et par centrale elementer: incitamenter og reguleringer på baggrund af fælles definitioner og mål. Der er, lød det fra en række deltagere, behov for at stille de samme høje krav til bæredygtighedsaspektet af et præparat, som man nu stiller til den farmakologiske og medicinske effekt.
Det kan – lidt stramt opsummeret – give medicinalfirmaerne nogle rammer at arbejde og konkurrere i, det kan give myndigheder og indkøbere fast grund under fødderne, når der skal stilles miljømæssige krav til udvikling, produktion, anvendelse og bortskaffelse af medicin – og det kan give klinikere og patienter mulighed for at inddrage et bæredygtighedsaspekt i den konkrete behandling.
For at nå derhen kræver det en fælles og åben samtale mellem alle interessenter, konstaterede moderator Mette Marie Hougaard Christensen, der altså står i spidsen for leadområdet for bæredygtig medicin i Region Syddanmark.
Derfor vil hun og folkene bag temadagen gerne kopiere den model, som Pharma Pollution Hub arbejder efter, og udbrede arbejdet fra regionalt til nationalt plan. For samtalen er kun lige begyndt, konstaterede hun.
Der var dog et lille aber dabei: De to moderatorer havde startet dagen med via en håndsoprækning at konstatere, hvilke interessenter der var til stede i Userlab på Syddansk Sundhedsinnovation. Hen imod slutningen og oven på konstateringen af behovet for overordnede incitamenter stod det pludselig klart, at der var én gruppe, der var helt fraværende i salen: politikerne.
Den konstatering gav valget af det stykke musik, som arrangørerne brugte til at kalde forsamlingen sammen efter de indlagte pauser, et ekstra bittert ironisk skær: Musikken var temaet fra Mission Impossible-filmene.
Læs mere om WHINN-konferencerne på whinn.dk.
Læs mere om Pharma Pollution Hub på pharmapollutionhub.org
Klimaaftryk af overdiagnostik
