»Lige siden har jeg hadet fyrværkeri næsten lige så meget som cigaretter«

Hvornår vidste du, at du ville forske?

»Under min kandidatgrad på Københavns Universitet deltog jeg i forskning på Det Nordiske Cochrane Center, hvor jeg lærte meget om forskningsprincipper. Peter Gøtzsche var også dengang en kontroversiel person, men han vidste utroligt meget om forskningsmetodik og var god til at lære fra sig. Det gav mig lysten til at forske«.

Hvilket øjeblik i dit arbejdsliv har gjort størst indtryk på dig?

»Personligt er det, da jeg på en af mine første vagter var forvagt på traumecenteret på Rigshospitalet en nytårsaften. Vi fik utroligt mange helt unge mennesker ind, som var kommet meget slemt til skade ved fyrværkeriulykker og ved styrt på cyklen uden cykelhjelm. Nogle af dem døde. Unge mennesker, der havde fået sprængt halvdelen af ansigtet af. Det er så meningsløst, fordi det nemt kan undgås. Den vagt gjorde et meget stort indtryk på mig, og lige siden har jeg hadet fyrværkeri næsten lige så meget som cigaretter.

Forskningsmæssigt må det være, da min mentor, professor Christian von Buchwald, tilbød mig at skrive en oversigtsartikel over HPV og hoved-hals-kræft. Det gjorde jeg, og siden har vi skrevet over 80 artikler sammen om emnet, ligesom jeg har skrevet ph.d. og disputats om den patientgruppe. Det er ikke så tit, at der dukker nye sygdomme op, som der gjorde, da man begyndte at forske i sammenhængen mellem HPV og hoved-hals-kræft. Dén spæde rejse kom jeg med på, og jeg har været så heldig, at jeg har været med til at forme meget af den viden om sygdommen, som vi bruger i dag.

Hvad har forskningsmæssigt optaget dig mest inden for dit speciale?

»Jeg har forsket mest i patienter med HPV-relateret hoved-hals-kræft. Men i de senere år er jeg i stigende grad blevet optaget af to andre store grupper af patienter med hoved-hals-kræft: skjoldbruskkirtelkræft, hvor patienterne hovedsageligt klarer sig utroligt godt, samt ikke-HPV-relateret hoved-hals-kræft, hvor patienterne hovedsageligt klarer sig utroligt dårligt«.

Hvad er det største videnskabelige gennembrud inden for dit speciale i løbet af dit arbejdsliv?

»Implementeringen af robotkirurgisk teknik til behandlingen af svælgkræft. Før robotkirurgien havde patienterne kun én behandlingsmulighed, strålebehandling, som der er betydelige bivirkninger ved. Det har revolutioneret behandlingen, at vi nu kan tilbyde dem at vælge mellem to muligheder«.

Hvad er den største myte eller misforståelse om dit speciale?

»At øre-næse-hals-specialet mest er kirurgi. Det er utroligt meget mere end det. Det meste af faget er faktisk ikke kirurgi, men diagnostiske og medicinske problemstillinger – og så den del, som mange ikke er klar over – en hverdag med rigtig meget udstyr; man skal i den grad kunne lide instrumenter, skoper, ultralyd i mange arter, robotter og apparater for at trives i øre-næse-hals-faget. Egentlig ville øre-næse-hals-med-tech være en lige så korrekt betegnelse«.

Hvilket spørgsmål inden for dit speciale så du allerhelst, at man – realistisk – fandt et svar på?

»Lige nu er femårsoverlevelsen på 50% eller under for en af de mest udsatte og svage patientpopulationer i sundhedsvæsenet, patienter med ikke-HPV-relateret hoved-hals-kræft. De har levet hårde liv med for mange cigaretter, for mange øl og generelt dårlig livsstil. Ud over kræften fejler de ofte mange andre ting. Den patientgruppe er kernen af ulighed i sundhed, og deres overlevelse har stået i stampe omkring de 50% i årevis. Jeg kunne utroligt godt tænke mig, at vi kunne gøre mere for dem.

Hvad er den største forskel på dit speciale, fra du startede til i dag?

»De seneste 10 år er vi blevet stadigt hurtigere, bedre og mere præcise i at udrede og behandle vores patienter med hoved-hals-kræft i det, jeg uden tøven vil kalde verdens bedste kræftpakkeforløb. Men samtidig synes jeg også, at vi er blevet bedre til at italesætte, tydeliggøre og anbefale, at kurativ behandling ikke altid er mulig, og at prisen for at komme dertil næppe altid er ønskelig på grund af senfølgerne. Det er et helt andet liv, man kommer til at leve, efter man har været igennem behandlingen for sin kræftsygdom. Jeg synes, at vi er blevet meget bedre til at tage den samtale med patienterne: ,Er du villig til at betale den pris?’ Det har ændret sig«.

Hvordan ser du dit speciale udvikle sig de næste 10 år?

»Mere end 90% af alle øre-næse-hals-specialets opgaver varetages allerede i dag af de praktiserende øre-næse-hals-læger. Det er en kæmpe bedrift og et foregangsbillede for hele sundhedsvæsenet, at patienterne bliver behandlet særdeles effektivt på et meget højt fagligt niveau og tæt ved egen bolig. Jeg forventer, at endnu flere hospitalsopgaver med opfølgning og kontrol flytter ud til de praktiserende speciallæger. På hospitalet er vi rigtig gode til innovation, og der kommer hele tiden nye behandlingstilbud i et højt tempo. Vi trykker virkelig på speederen, men samtidig med innovationen skal vi fortsætte med at tilpasse behandling og udredning til den enkelte patient og undgå overbehandling. Et eksempel er knuder i skjoldbruskkirtlen, hvor jeg mener, at der i øjeblikket er massiv overbehandling og overdiagnostik. Fremtiden byder på ægte personlig udredning og behandling«.

Hvilken videnskabelig artikel ville du ønske, at du selv havde skrevet?

»Der er flere, men hvis jeg skal vælge en, må det være denne artikel fra Finland: Syrjänen K et al. Morphological and immunohistochemical evidence suggesting human papillomavirus (HPV) involvement in oral squamous cell carcinogenesis. Int J of Oral Surg. 1983;12(6):418-24 (https://doi.org/10.1016/s0300-9785(83)80033-7). Den blev udgivet, da jeg kun var ét år gammel – så det ville have været svært. Men det var den allerførste artikel, der beskrev, at HPV kan være årsag til hoved-hals-kræft.