Skip to main content

Livsbekræftende film om tilblivelsen af IVF-metoden

Filmen »Joy« er en livsbekræftende film om tilblivelsen af det første IVF-barn. Den er også et vidnesbyrd om, at banebrydende forskning kræver ildsjæle, skriver professor og ledende overlæge Anja Pinborg.

Still fra filmen: Kerry Brown/Netflix

Anja Pinborg, professor og ledende overlæge, Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet. Interessekonflikter ingen

15. jan. 2025
2 min.

Fakta og vurdering

Joy

»Joy« er en livsbekræftende film om tilblivelsen af det første IVF-barn, Louise Joy Brown, som kom til verden den 25. juli 1978. Det er historien om de tre mennesker, som viede ti år af deres liv på at udvikle IVF-metoden.

Filmen handler om deres passion, vedholdenhed og ukuelige tro på projektet, som fik dem til at fortsætte trods deres utallige fejlslagne forsøg, mangel på forskningsmidler samt ekstrem modstand fra omgivelserne, specielt kirken og pressen. Men også deres inderlige ønske om at behandle de kvinder, som ikke selv kunne få børn.

Robert Edwards var biologen, Patrick Steptoe var gynækologen, og Jean Purdy var sygeplejersken og embryologen. De to førstnævnte modtog i 2010 Nobelprisen for deres arbejde, men på det tidspunkt var Robert Edwards dement, og Patrick Steptoe var død flere år før.

Filmen er et vidnesbyrd om, at banebrydende forskning kræver ildsjæle, som er opfyldt af tro og passion for projektetAnja Pinborg, professor og ledende overlæge, Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet.

Jean Purdy blev aldrig anerkendt for sit banebrydende arbejde, men fik dog en inskription på den mindeplade, som i dag hænger på Bourn Hall Fertility Clinic i Cambridgeshire i England, hvor de tre efter 1978 fik stor succes med behandlingerne.

Filmen er et vidnesbyrd om, at banebrydende forskning kræver ildsjæle, som er opfyldt af tro og passion for projektet. Men også om deres mod til at turde, selv om alverden var overbevist om, at IVF-metoden ville forårsage misdannelser hos børnene. I dag er mere end 12 mio. børn født efter metoden, og vi ved, at børnene kun har en meget lille risiko for misdannelser.

Still fra filmen: Kerry Brown / Netflix

Først da bl.a. nordiske undersøgelser havde vist, at risikoen var minimal, turde man anerkende de to forskere med Nobelprisen. Men de tre turde fortsætte trods de meget ringe odds for, at det ville lykkes, og med den usikkerhed, de vidste, der var. Man kan kun blive ydmyg over for deres mod, når man ser filmen.

Skuespillerkræfterne er eminente med Thomasin McKenzie som Jean Purdy, James Norton som Robert Edwards og Bill Nighy som Patrick Steptoe, og de er med til at gøre den meget fine historie endnu bedre.