Content area

|

»Måske er det bare svært at lave science-dokumentarer«

CPH:DOX / Dokumentaren »The Invisible Extinction« følger stjerneforskerne Martin Blaser og Gloria Dominguez-Bello, der undersøger, hvordan udryddelsen af sunde bakterier påvirker vores helbred. Filmen formår ikke at præsentere en ellers vigtig og særdeles relevant sag, skriver anmelder Rune Aabenhus.
Foto: The invisible extinction, CPH:DOX
Forfatter(e)
Rune Aabenhus, læge, ph.d., lektor. Interessekonflikter: forsker selv i antibiotika og infektioner

Det er sandsynligvis et kæmpe problem, at vi mister biodiversitet i vores mikrobiomer på grund af nymodens levestil og antibiotika. Men uanset hvor vigtig en relevant og vigtig en sag det er, må der være grænser for, hvor dårligt det skal præsenteres på film. I hvert fald til et lægepublikum. Men for the record startede jeg faktisk med at se filmen sammen med hele familien, kun for at ende alene tilbage i sofaen mindre end halvvejs inde.

»The Invisible Extinction«

Kategori: Dokumentar. Instruktører: Steven Lawrence og Sarah Schenck . Premiere: 24. marts 2022. Varighed: 1 time og 25 minutter.

Spilleperiode: 24. marts – 28. marts 2022 på CPH:DOX

1 ud af 5 stjerner

Hvorfor? Emnet er jo relevant, og potentielt kan vi helbrede både kræft, allergi og autisme og samtidig stoppe fedmeepidemien. Bare ved at forstå vores mikrobiom.

Vi ved det bare ikke endnu, og det gør »superforskerne«, vi følger, heller ikke. Den dynamiske duo, ægteparret Martin Blaser og Gloria Dominguez-Bello, er på en ædel mission for at beskytte og redde vores mikrober, før det hele nok er for sent.

Måske er det bare svært at lave science-dokumentarer. Desværre lykkedes det heller ikke her. Det er jo også i udgangspunktet ret udfordrende at lave film om noget, som er usynligt! Men det hele fremstilles uden skyggen af tvivl, og man kunne godt ønske lidt videnskabelig ydmyghed undervejs.

Det virker næsten som introafsnittet af en forskningsansøgning om penge til et projekt med kæmpe potentiale. I det hele taget er det for meget af det gode. Alle forskere er castet i helteroller som dybt engagerede lykkelige familiemennesker, som rejser verden rundt, løber, cykler, er slanke, altid kysser farvel om morgenen og spiller musik med deres børn. Hvorfor er det vigtigt for fortællingen?

Til gengæld er der en forfærdelig grafik, hvor alle mikrober er i kraftige farver og æder hinanden. Og den grafik bruger de alt for mange gange.

Beklager, men til Ugeskrift for Lægers læsere er der intet nyt, ingen spænding eller nye måder at fortælle om det kæmpestore spændende og hastigt udviklende felt, som omhandler vores mikrobiom. For vi stammer jo ikke fra aberne, men fra mikroberne. Interesseret? Så hør hellere podcast »Mærk dit mikrobiom« med Lone Frank og Oluf Borbye Pedersen.

 

Læs også:

»Filmen er en smuk og sanselig beskrivelse af de helende bånd mellem mennesker«

Filmen er en grotesk, mystisk og humoristisk oplevelse

»Filmen ,Rose’ er vellykket og en god skildring af at leve med sygdommen skizofreni«

Blad nummer: 

Right side

af Thorkild I.A. Sørensen | 09/12
1 Kommentar
af Morten Ellemose Gulev | 06/12
1 Kommentar
af Jon Erik Fraes Diernæs | 05/12
1 Kommentar
af Jon Erik Fraes Diernæs | 05/12
10 kommentarer
af Sven Refslund Poulsen | 05/12
2 kommentarer
af Kim Varming | 05/12
1 Kommentar