De elektive afsnit på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital er kommet i søgelyset, fordi der har været overskridelser af kræftventetiden i hele 2022. Her ligger patienter efter operation for svær fremskreden kræft, primær kræft og patienter med benigne mave-tarm-lidelser, der kræver højtspecialiserede indgreb.
Cheflæge Charlotte Buchard Nørager vil gerne gå lidt tilbage i historikken for at beskrive situationen:
Før corona var der 26 senge på hvert af de to elektive sengeafsnit. I dag er der 19 på hvert af dem. Det har medført, at størstedelen af de benigne patienter har ventet på operation siden coronaepidemiens start, hvor de elektive operationer, undtagen kræft, ligesom alle andre steder, blev aflyst.
Sengelukningen skete jævnt hen over perioden. Men efter corona og sygeplejerskestrejken og endnu en gang corona var der personaleflugt blandt sengesygeplejerskerne, og det betød, at yderligere senge måtte lukkes.
I april 2022 var der altså lukket syv senge på hvert af de to sengeafsnit.
Mave- og tarmkirurgisk afdeling på AUH opererer mange forskellige kræftformer, fra primære kræftformer til recidiv eller fremskreden kræft. Afdelingen har landsfunktion for operationstypen cytoreduktiv kirurgi med HIPEC. Sammen med Herlev og Rigshospitalet varetager den forskellige andre højtspecialiserede kræftindgreb, blandt andet operation for recidiv rectumcancer samt sarkomer.
Patientgrupper af denne type er typisk indlagt 5-10 dage efter operation, og der er brug for højtspecialiseret erfarent plejepersonale til blandt andet postoperativ vurdering og pleje.
Læger, der opererer patienter i dette afsnit, er stået frem i DR med deres bekymring over, at kræftpatienter fra de patientgrupper med svær og fremskreden kræft venter længere end garantierne tilsiger.
Cheflæge Charlotte Buchard Nørager har tidligere – i oktober 2022 – i Ugeskrift for Læger beskrevet, hvordan afdelingen i de personaleknappe tider må manøvrere og sno sig for at få behandlet de mange patienter og gennemføre de mange forskellige behandlingstyper, de foretager. Og samtidig overholde uddannelsesforpligtelsen, så der er uddannede læger nok til at behandle patienterne. Det indebærer prioriteringer.
»Vi tilgodeser de patienter, der har størst behov. Det kan være en patient i 80’erne, der har en lille, ikkefremskreden kræft over for den unge patient, der har behov for operation, men som bare ikke hører under en kategori, der skal prioriteres ifølge loven. Men sagen er, at man kan faktisk godt dø af en godartet sygdom eller blive invalideret – og der prioriterer vi – og får altså samtidig uddannelsesoperationer«, sagde Charlotte Buchard Nørager dengang
Nu spørger vi til overskridelserne. Vi fanger hende på et tidspunkt, mellem mange møder, blandt andet om overskridelserne, og hvor hun endnu ikke er gravet ned i al statistik fra afdelingen i denne sag.
Men overskridelserne begyndte ifølge hende for alvor at vise sig efter sengelukningerne i april 2022 og blev eskaleret efter sommerferien 2022. Cancerpatienterne, som jo får en tid og for så vidt er elektive, blev sat på en stadigt voksende venteliste, fortæller hun.
»De godartede sygdomme, som man også kan blive rigtig syg af, kunne vi ikke længere give en tid – og de var allerede udsat i to år pga corona og strejke.«
Men der blev hele tiden arbejdet på at åbne nogle af de lukkede senge. Det lykkes i nogen grad, men her støder man ind i en anden af tidens problemstillinger, nemlig speciallægemanglen.
»Vi har ikke speciallæger nok til alle 52 senge«, konstaterer Charlotte Buchard Nørager.
Det er gået fremad siden sommerferien, om end patienter stadig venter længere end kræftventetiden tilsiger.
Efter sommerferien var der 42 overskridelser. I februar var der 14. Det drejer sig om overskridelser mellem en og 51 dage, medianen er 18 dage.
Afdelingen har gjort forskellige indsatser for at skabe overskud blandt sengeafdelingens plejepersonale, som er højt specialiserede. Dvs. de ved, hvad de skal holde øje med og kan foretage postoperativ vurdering og pleje, fortæller Charlotte Buchard.
Der blev tilknyttet fysioterapeuter, en farmakonom, og en ergoterapeut – det har frigjort sygeplejerskerne til det sygeplejefaglige.
»Vi er nu der, hvor vi har fuld normering til sengene, og der kommer ansøgninger til afdelingen. Vi håber, at vi kan rekruttere yderligere i løbet af foråret og ansætte sygeplejersker, så 1-2 senge kan åbnes. Kan vi det, kan vi også operere flere patienter.«
Ifølge oplysningerne, som DR er kommet frem med, er der sket 293 overskridelser i 2022 og januar og februar i 2023.
»Tallene dækker over alle de typer kræftpatienter, vi har på afdelingen«, siger Charlotte Buchard.
En del af dem er patienter, der er henvist til operation på AUH, for indgreb, som AUH ifølge Sundhedsstyrelsens specialeplan har landsfunktion i. Det er typen cytoreduktiv kirurgi med HIPEC, hvor en kolorectal cancer har spredt sig igennem alle lag af tarmen og ud i bughulen. Ved indgrebet fjerner man al synlig cancer samt påvirkede organer, navle, ovarier mv. Derefter får patienten opvarmet kemoterapi direkte i bughulen. Indgrebet tager mellem en halv og en hel dag og øger femårsoverlevelsen med op til 40%.
Afdelingen opererer også for recidiv rectumcancer, hvilket ifølge specialeplanen skal foregå på AUH for patienter i vest og på Herlev for patienter fra Region Sjælland og Hovedstaden. Sarkomer behandles på AUH og Rigshospitalet.
Men her fandt Charlotte Buchard sidst på efteråret også en mulighed for at mindske presset på afdelingen. Det viste sig nemlig, at hendes afdeling opererede mange af patienterne i begge grupper, også dem fra Øst. Hun henvendte sig til afdelingsledelserne på Herlev og Rigshospitalet, som ifølge hende undrede sig over, at de ikke så patienter af denne type. De forfattede sammen en skrivelse, som gik ud til alle samarbejdspartnere, hvor patientfordelingen blev understreget.
»Nu er det alene patienter, der skal have cytoreduktiv kirurgi med HIPEC fra øst, der bliver henvist direkte til os. Det vil være med til at nedbringe overskridelser«, siger Charlotte Buchard.
Endnu et tiltag for at bedre situationen, som Charlotte Buchard har foreslået, er at oprette endnu et center for cytoreduktiv kirurgi med HIPEC – i øst. AUH er som sagt tildelt landsfunktion i specialeplanen, hvori det fremgår, at der er omkring 25-30 årlige indgreb. Det står også i den seneste udgave, som er revideret i februar i år. Men det tal er forældet, siger Charlotte Buchard – der har i de seneste fem år været omkring 80 om året.
»Det er også medvirkende til, at vi har måttet skubbe meget af det andet, vi laver, til side«, siger Charlotte Buchard, der ikke hidtil har fået opbakning til det forslag.
Patienter er blevet henvist til andre hospitaler for at aflaste, for eksempel er dem, der skal have foretaget indgreb på regionsfunktionsniveau henvist til andre af regionens hospitaler.. Herlev og Rigshospitalet har hver taget et par af de højtspecialiserede cancerindgreb, mens de cancerpatienter, der skal have det indgreb, som kun AUH laver her i landet, skal tilbydes behandling i udlandet – et hospital i England og et i Sverige blev fundet.
Det har, ifølge Charlotte Buchard, været en svær administrativ proces, man dermed skulle i gang med.
»Det var nyt for os, og det var kringlet, vi skulle indhente tilbud og så videre, og vi skulle have hjælp fra staben.«
Da aftaler med de to hospitaler kom på plads, lå der endnu en procedure, som afdelingens speciallæger skulle igennem for at få patienterne sendt afsted. Fra England var pakken, at patientens historie skal sendes over, oversat til engelsk, så lægerne der kan vurdere, om de kan operere, dernæst skal de i kontakt med patienten i form af en virtuel samtale, og så giver de patienten en operationsdato. Efter operationen skal patienten være indlagt i tre uger.
Ingen patienter er sendt til udlandet. Det er endnu ikke helt afdækket i alle tilfælde hvorfor. Men ifølge Charlotte Buchard har der været fire patienter, der har vist interesse, men i et tilfælde kom et tilbud med en dato, der lå så tæt på, at det ikke kunne nås, og afdelingen fandt ekstra kapacitet. Et par stykker ønskede det ikke, pga. den lange efterfølgende indlæggelsestid.
Og så er det muligt, at nogle er blevet afskrækket, fordi de ifølge hospitalets – fejlagtige – instruks fik at vide, at hvis de sagde ja tak til, at afdelingen undersøgte muligheden for operation i udlandet, så måtte de opgive den tid for operation, de allerede havde fået på AUH.
Det var en procedure, vi troede, var efter forskrifterne, men vi har nu fundet ud af, at den var forkert, siger Charlotte Buchard.
Hun siger, at det er afdelingens speciallæger, der har talt med patienterne, og at det ikke ud af journalen fremgår, at de rent faktisk har sagt det. Der står sagen lige nu.
Hvad gør I for at hjælpe de 14 patienter, der lige nu har ventet længere end to uger?
»De har en tid, og vi har hele tiden fokus på, hvad vi kan gøre. Vi holder øje med belægningsprocenten på afdelingen. Og helt aktuelt så var den faktisk grøn i sidste uge, dvs. der var ledige senge, og vi kunne kalde fire ekstra patienter ind. Jeg har også igangsat en slags pukkelafvikling for patientgruppen, der skal have cytoreduktiv kirurgi med HIPEC, hvor vi så udsætter nogle andre cancerpatienter.«
Charlotte Buchard opregner, at af de 14 overskridelser i februar var to af dem patienter, der skal have cytoreduktiv kirurgi med HIPC, og fire patienter med avanceret cancer og så i øvrigt cancerpatienter.
Dags dato, torsdag den 23. marts er der to overskridelser for patienter, der skal have cytoreduktiv kirurgi med HIPEC. Den ene er på syv dage, den anden på mere end 30 dage.
Med pukkelafviklingen, som Charlotte Buchard kalder det, er der planlagt ekstra patienter til hele næste uge og 15 dage frem, oplyser hun.
»Vi har fundet ud af lave 18 ekstrakørsler i den kommende tid, dvs vi har fundet 18 dage, hvor der bliver plads til 18 ekstra patienter. Jeg tænker, at med det og så de fire ekstra, vi kunne kalde ind sidste uge, vil det køre rimeligt – måske ryger vi endda ned under behandlingsgarantien.«
Hun tilføjer:
»Og så prøver vi at finde løsninger for vores andre cancerpatienter.«
Det er blandt andet dem, der har primærcancer.
»De er uden spredning endnu. Men hvis de går for længe, risikerer de spredning – og dem kan vi helbrede ved at operere nu«, siger Charlotte Buchard.
»Det er en balancegang mellem, hvad der er vigtigst, hvem der er sygest – jeg vil tro, at de med primær cancer også mener, at de er ret syge og er bange for spredning.«
Og så er der patienterne, der fejler noget godartet, nogle af dem er kommet i klemme i de senere år.
»De har en højtspecialiseret eller fremskreden sygdom, og vi har ikke kunnet operere ret mange af de patienter i to år. De begynder at komme ind nu, akut dårlige. Nogle af disse har en spiserørsproblematik, så de ikke kan spise, de er truet på deres ernæringstilstand. Det kan blive livstruende. Andre bliver opereret for akut tarmslyng, og det er også potentielt farligt.«
Charlotte Buchard vil gerne have fokus på sundhedsvæsenets situation.
»Det offentlige sundhedsvæsen har en kæmpe problematik, og det begynder at gå ud over kræftpatienter. Under valgkampen hørte vi politikere sige, at situationen ikke går ud over kræftpatienter. Der stod vi og tænkte, det er ikke rigtigt.«
Og hvad tænker du her og nu?
»Der håber jeg virkelig, at problemerne for patienterne, der skal have cytoreduktiv kirurgi med HIPEC vil føre til, at Sundhedsstyrelsen vil arbejde på at oprette endnu et center for den type indgreb. Ellers kan vi stå i denne situation i mange år endnu.«
