Medicinsk cannabis blev et kort bekendtskab for de fleste patienter

Da medicinsk cannabis blev en realitet, stillede patienterne sig hurtigt i kø. Interessen var så stor, at ventetiden på Smertecenter Syd blev fordoblet, så patienterne skulle vente i ti måneder på at komme til i 2018, mod fem måneder i 2017. Men for langt de fleste patienter levede medicinsk cannabis ikke op til de høje forventninger, og derfor har de allerede stoppet behandlingen igen.

»Vi har oplevet relativt mange patienter, der er blevet skuffede. Det er ikke et mirakelmiddel, vi taler om, men mange kommer med det håb«, siger smertelæge Karin Bruun Plesner om sine foreløbige erfaringer.

Der var endda på forhånd sorteret kraftigt i patienterne, for medicinsk cannabis er kun blevet tilbudt dem, der har prøvet alt andet. Især THC har man været forsigtig med, da det kan skabe afhængighed, så det er tilbudt meget specifikke patientgrupper.

»THC er primært blevet tilbudt for neuropatiske smerter, som er et område, hvor der er lidt evidens for effekt. Af de patienter, jeg selv har behandlet, har der været en håndfuld, der har oplevet en rimelig effekt, men kun en enkelt er en decideret solstrålehistorie. Der er én patient, der har haft rigtig god glæde af det og har kunnet trappe meget langt ned i sin øvrige medicin og dermed er sluppet for nogle bivirkninger, og som, jeg kan se, har fået en bedre livskvalitet«, siger Karin Bruun Plesner.

Hun har behandlet cirka 20 patienter med THC for at finde den ene patient, der har haft rigtig god gavn af det. Hun forklarer, at det er godt i tråd med resultaterne fra et stort review, der er lavet for nylig, hvor man konkluderede, at 26 patienter skulle behandles, for at én fik en effekt.

Mange er stoppet igen

Selvom mange patienter har vist interesse for at prøve medicinsk cannabis, er det et fåtal af dem, der har været i længere forløb med THC, fordi de allerede er stoppet igen.

»Rigtig mange har opgivet behandlingen igen efter kort tid, fordi det ikke har givet den effekt, de havde håbet«, siger Karin Plesner.

Den patientgruppe er alligevel glad for at have fået lov til at prøve det, så de kan finde fred med deres situation, fortæller hun. For andre har produktet været for dyrt, imens andre igen ikke har villet opgive at køre bil for den lave effekt, de har opnået med cannabis.

Bivirkninger, der for godt et år siden var en af Karin Bruun Plesners store bekymringer, har også været medvirkende til, at nogle patienter har opgivet behandlingen. Men det er heldigvis færre og mindre alvorlige bivirkninger end frygtet.

»En enkelt patient nåede nærmest ikke at starte, før han måtte stoppe igen, fordi han kunne mærke det på sin psyke. Han fik simpelthen hallucinationer. Vi frygtede på forhånd, at cannabis kunne udløse psykotiske symptomer, men det har vi heldigvis kun set i dette ene tilfælde. Og for denne patient stoppede hallucinationerne igen, da han holdt med at tage cannabis«, siger smertelægen.

Godkendt smertemedicin kan dog også i sjældne tilfælde have birvirkning i form at psykotiske symptomer.

Stort arbejde med retningslinjer

På Smertecenter Syd brugte Karin Bruun Plesner og hendes kollegaer meget tid på at diskutere, hvordan de skulle gribe det an, inden forsøgsordningen gik i gang. Med manglende evidens var der ikke et fast fundament, de kunne støtte sig til. I stedet har de brugt hinanden, for at ingen skulle stå alene, og sammen har de prøvet at indsamle den viden, de manglede.

»Vi har set på de få eksisterende praktiske erfaringer, der er på området, og skævet til produktresuméer, der kunne give en idé om de bivirkninger, vi kunne forvente at se hos vores patienter. Ud fra det har vi lavet grundige retningslinjer til læger med henblik på langsom optrapning og den maksimale dosis samt en vejledning til patienterne«, siger Karin Bruun Plesner.

Hun forklarer, at de internt har lavet erfaringsopsamling, hvor de i en database har samlet data om dosis, virkning, øvrig medicin, bivirkninger osv. Men fordi der er så lidt evidens, har de hele tiden skullet orientere sig om nye udviklinger. Da forsøgsordningen startede, var det med to cannabisteer, så de har været nødt til også at sætte sig ind i de magistrelle produkter, til der kom dråber på markedet.

»Vi er ikke blevet oplyst om noget som helst, sådan har det været hele vejen igennem. Vi skal selv ud at finde nye oplysninger, og det betyder, at det kan blive lidt tilfældigt, hvor godt orienterede, vi er. Det gør det svært at holde patientvejledning og interne retningslinjer opdaterede«, siger Karin Bruun Plesner.

Hun fremhæver især problematikken vedr. at køre bil, der er opstået efter at forsøgsordningen har givet adgang til cannabis. Færdselsloven er i forbindelse med forsøgsordningen blevet ændret, så der ikke længere er nultolerance over for THC-indhold i blodet, hvis man har en recept, og det var den, de i starten tog udgangspunkt i på smertecentret.

»Men så blev vi på et tidspunkt opmærksomme på, at Styrelsen for Patientsikkerhed havde lavet nogle retningslinjer, der gik den modsatte vej. Lovgivningen siger et, styrelsen noget andet. Så det er med at holde tungen lige i munden. Styrelsen siger, at vi skal give kørselsforbud til alle, der får THC. Fordi vi ikke ved, hvad der rent faktisk sker, hvis en patient bliver taget med THC i blodet, har vi besluttet at rette os efter Styrelsen«, siger Karin Bruun Plesner.

En svær proces

Som læge har det ikke været uden bekymringer, at forsøgsordningen blev etableret uden den store evidens at bygge på.

»Det har været en proces for os her på smertecentret, for vi har været i indre oprør med os selv og vores faglighed undervejs. Inden vi gik i gang, nåede jeg frem til at kalde mig selv 'forsigtigt imødekommende', men det har også på mange måder været grænseoverskridende, fordi det er et kontroversielt stof«, siger Karin Bruun Plesner og fortsætter:

»Det har af og til været med følelsen af at stå med det ene ben på en bananskræl, for hvordan ville det nu komme til at gå?«.

Hun holder fast i, at hun ville have foretrukket, at processen var blevet vendt om og havde taget udgangspunkt i kontrollerede forsøg, der kunne give læger, patienter og lovgiverne mere viden. Alligevel føler hun sig allerede langt mere kompetent i arbejdet med medicinsk cannabis.

»Jeg føler mig mere sikker, når det kommer til at rådgive patienter. Nu kan jeg med en vis autoritet sige, at evidensen for en effekt er lav, og at det stemmer med vores erfaringer. På den anden side er jeg ikke længere så utryg ved bivirkningerne. De findes, men det er ikke noget, der skræmmer mig, for det er ikke værre end det, jeg ellers ser med de præparater, vi anvender«, siger Karin Bruun Plesner.

Større tryghed og mindre frygt betyder dog ikke, at smertelægen kan se medicinsk cannabis som en fast bestanddel af den behandling, der bliver tilbudt smertepatienter.

»Jeg har enkelte patienter, der er meget lidende, og hvor vi har prøvet alt. Her kan det være relevant at prøve lidt eksotisk behandling, hvis de skal have en lidt bedre livskvalitet. Medicinsk cannabis er noget, vi måske kan have i skuffen i udvalgte, sjældnere tilfælde. Det er det perspektiv, jeg ser på langt sigt«.

Læs hvad Karin Bruun Plesner tænkte om medicinsk cannabis før forsøgsordningen gik i gang eller lyt til podcasten.