Flere læger er trådt frem på mediescenen under coronaepidemien. Befolkningen efterspørger håndfaste råd, men evidensgrundlaget om coronavirus er spinkelt, og medielægerne vover sig ud i en vanskelig balancegang mellem at puste til panik eller opfordre til ligegyldighed. Man skal være fornuftig uden at være firkantet, som en af dem siger.
Frygt er en lidelse, som æder fornuften.
Sådan indledte Ida Donkin sin klumme i Berlingske den 27. februar, hvor hun revsede medierne for deres voldsomme fokus på enkelthistorier om coronavirus. I stedet manede hun til ro.
Samme dag nåede det samlede dødstal som følge af COVID-19 i Italien op på 17. Det var også dagen, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed kunne oplyse, at Danmark havde fået sit første bekræftede tilfælde af COVID-19.
Ida Donkin er læge og via sit engagement i styregruppen bag Læger Formidler en forholdsvis trænet sundhedsformidler. Alligevel blev hun overrumplet af coronavirussets eksplosivitet. To uger senere måtte hun skrive en ny klumme.
»Der var en uheldig timing i min første klumme. Jeg lagde vægt på sundhedsfaren for det enkelte individ, som jo ikke er voldsom, medmindre man tilhører risikogrupperne, og jeg havde haft løbende dialog og clearet det overordnede indhold i klummen med både Sundhedsstyrelsen og infektionsmedicinere. Men pludselig udviklede situationen sig meget hurtigt, og fokus skiftede i løbet af få dage til risikoen for, at en coronaepidemi presser sundhedsvæsenets kapacitet til bristepunktet«, siger hun.
»Det perspektiv havde jeg slet ikke fået med i min første klumme, og det er jeg ærgerlig over i dag«.
Ida Donkin er ikke den eneste, som er blevet løbet over ende af coronavirus og har måttet skifte toning i sine hidtidige vurderinger og udsagn. Det spinkle evidensgrundlag og de manglende håndfaste kliniske retningslinjer gør COVID-19 til et usædvanligt usikkert område for lægefaglig sundhedskommunikation til den brede befolkning.
Men i befolkningen er der et nærmest umætteligt behov for forståelig information og rådgivning. Derfor har flere læger under coronakrisen trodset usikkerheden og har valgt at agere som rådgivere, informanter eller debattører. Nogle af lægerne har erfaring med sundhedsinformation i et større forum, for andre er det deres ilddåb.
Ugeskrift for Læger beskriver her nogle af erfaringerne fra medielæger i coronatiden.
»Vi er jo bare reservelæger«
En stor del af Læger Formidlers hidtidige information har været rettet mod småbørnsforældre og har handlet om børns sundhed og sygdom. Med coronavirus begav de sig ud i ukendt farvand.
»Der er enormt stor forskel på at kommunikere om lus og skoldkopper, hvor det videnskabelige grundlag er forholdsvis let at finde rundt i, og så til at kommunikere om corona, hvor alt er nyt, kilderne er svære at verificere, og der ustandselig indløber nye informationer«, forklarer Ida Donkin.
»Det er ikke kun oplysning om en konkret sygdom, men det handler pludselig også om sundhedsvæsenets kapacitet og om at støtte op om en politisk og samfundsøkonomisk linje«.
Lægerne i styregruppen bag Læger Formidler valgte at fokusere på misinformation og på at rydde op i myter om COVID-19.
»Vi vil gerne skabe ro og tryghed. I mediebilledet er der fokus på de sjældne tilfælde, på dødstallet og de værste eksempler, hvor yngre mennesker uden konkurrerende sygdomme bliver meget syge. Til gengæld hæfter de sig ikke så meget ved de mange milde forløb og ved det, der går som forventet. I vores formidling stræber vi også efter at skelne skarpt mellem sygdomsrisikoen for den enkelte og hensynet til at beskytte et sundhedsvæsen med en begrænset kapacitet«.
Lige siden Læger Formidler blev stiftet i 2016, har de unge læger i foreningen trådt frem på en scene, hvor læger uden en speciallægeuddannelse normalt ikke befinder sig. De har da også adskillige gange stillet sig selv spørgsmålet: »Hvem tror vi egentlig, at vi er?«.
»Det kører hele tiden i baghovedet. Vi er et meget hierarkisk og konservativt fag, og vi er som unge læger vant til, at der ikke altid er plads til os ved konferencebordet, og at vi lytter, når de store taler. Vi er jo bare reservelæger, og vi har ofte spurgt os selv, om vi tager for meget på os. Det er noget, vi har kæmpet lidt med, men vi har alligevel valgt at blive ved, for vi synes, at de lægefaglige stemmer mangler derude, hvor befolkningen er, og hvor misinformation hurtigt spreder sig – for eksempel på Facebook og i tv-programmer som Go’ morgen Danmark«, siger Ida Donkin.
Når lægerne i Læger Formidler bevæger sig ind på områder, hvor der er brug for specialistviden, sørger de først for at tjekke deres budskaber med speciallæger og relevante lægevidenskabelige selskaber.
Læger Formidler har fået en del ros fra lægekolleger for deres arbejde, men under coronakrisen har de for første gang oplevet, at der fra lægelig side offentligt er blevet stillet spørgsmål ved deres manglende specialistviden om for eksempel infektionsmedicin og lungesygdomme. Det er fint, at den kritik bliver rejst, mener Ida Donkin.
»Vi stiller op til meget, fordi der ikke har været så mange andre lægefaglige stemmer derude. Det er første gang, vi har oplevet at få kritik fra lægelig side, men jeg vil gerne opfordre til, at læger henvender sig til os – også, hvis vi rammer forkert. Vi vil gerne lære og blive bedre«.
Facebookgruppe om coronavirus
Der gik kun tre timer, fra de fik idéen, til de to yngre læger havde oprettet gruppen »Spørg en læge om coronavirus« på Facebook. Det var 15. marts, og for lægerne Elif Orbe og Andreas Pihl har der været tale om lidt af et gennembrud. Når en læge i deres Facebookgruppe besvarer spørgsmål om coronavirus, kan der være op til 25.000, der læser svaret.
»Vi fornemmede, at folk var bekymrede og havde en masse spørgsmål, som de savnede svar på. Der var enormt tryk på derude, og vi ville gerne hjælpe til at fjerne den unødvendige bekymring«, siger Andreas Pihl.
I dag er der 92 læger tilknyttet »Spørg en læge om coronavirus«, og derudover er der 20 seniore læger, som konsulteres i tvivlsspørgsmål. Facebookgruppen har i skrivende stund cirka 25.000 medlemmer.
Fra begyndelsen har gruppen være et forum med nøje udstukne retningslinjer. Man må ikke skrive personlige helbredsoplysninger, og man må ikke spørge til konkrete behandlingsforløb. Det har vist sig vanskeligt at overholde for mange spørgere.
»Vi bruger meget lang tid på at sortere, og vi sorterer godt halvdelen af spørgsmålene fra, blandt andet fordi folk er meget villige til at dele private helbredsoplysninger i det offentlige rum. Vi sletter de personlige spørgsmål og beder folk om at omformulere spørgsmålet, så det bliver mere generelt. Hvis man ønsker svar på et personligt spørgsmål, opfordrer vi til, at man henvender sig til sin egen læge«, siger Andreas Pihl.
Efter nogle dages eksistens i Facebook-universet viste det sig, at der var behov for flere restriktioner i gruppen. Et spørgsmål og et svar kunne hurtigt afføde et meget levende kommentarspor med mange farverige holdninger til teststrategier, sundhedspolitik m.m.
»Folk er vant til, at Facebook er en diskussionsklub, hvor de kan lufte deres meninger om alt mellem himmel og jord. Det er bare ikke hensigten med vores gruppe, så derfor har vi skrevet, at det ikke er tilladt at debattere, og vi lukker hurtigt ned for kommentarerne«.
Facebookgruppen bygger på, at læger er villige til uden honorering at bruge deres fritid på at oplyse og rådgive om coronasmitte. Interessen fra kollegerne har været overvældende. Blandt andet er mange læger på barsel aktive i gruppen og svarer på spørgsmål mellem amning og bleskift.
Lægerne skal også være villige til at anvende deres private Facebookprofiler, når de besvarer spørgsmål. Det er ikke optimalt, siger Andreas Pihl, men det var det, der var muligt.
»Vi har oplevet, at nogle har skrevet til lægerne på deres personlige profiler via Messenger. Dem blokerer vi for, og de får ikke svar«, siger han.
Facebookgruppen får mange tilkendegivelser om, at folk er glade for at få besvarelserne.
»I krisetider bliver folk usikre, når de læser usandheder. Det sker også nu. Selvom der findes en masse vigtig info på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, er det ikke altid, folk kan finde det og forstår, hvad de læser. Vi forsøger at skrive i et lettilgængeligt sprog, og på Facebook befinder en meget stor del af danskerne sig i forvejen«, forklarer Andreas Pihl.
Strid om chloroquin
Den 29. februar udsendte speciallæge i almen medicin Stig Ekkert en pressemeddelelse via Ritzau om, at kineserne havde succes med at behandle patienter med COVID-19 med malariamedicinen hydroxychloroquin. Stig Ekkert skrev i pressemeddelelsen, at han også vil udskrive chloroquin til egne patienter, der udviser symptomer på at være smittet med coronavirus.
Kort efter lagde Lægemiddelstyrelsen afstand til indholdet i Stig Ekkerts pressemeddelelse, som blev omtalt som »udokumenterede påstande og ikke-myndighedsgodkendte anbefalinger«.
Ugeskrift for Læger har spurgt Stig Ekkert, hvorfor han valgte at gå ud med en pressemeddelelse.
»Jeg var med min hustru i Rom i slutningen af februar. Vi fulgte situationen i Lombardiet, hvor antallet af smittede blev fordoblet fra dag til dag. Det var foruroligende, og vi valgte at tage hjem før tid«, forklarer han.
»På grund af mit engagement i Patientens.dk [organisation, som Stig Ekkert er medstifter af, red.] begyndte jeg at læse alt om COVID-19 i forskellige tidsskrifter og kunne blandt andet se, at 67 kinesiske eksperter anbefalede, at man som officiel rekommandation vil behandle alle niveauer af patienter med COVID-19 med chloroquin. Jeg læste også, at englænderne forbød eksport af chloroquin, fordi de kunne se, at det kunne blive en mangelvare under en coronaepidemi. Jeg syntes, at det var nødvendigt, at den viden blev spredt hurtigt«.
Selv om Stig Ekkerts handlemåde er omdiskuteret og er blevet skarpt kritiseret, har han også opnået noget. I et samarbejde med professor Thomas Benfield fra Hvidovre Hospital gennemfører han et dobbeltblindet, randomiseret kontrolleret forskningsforsøg, der skal vise, om chloroquin kan anvendes som forebyggelse og tidlig behandling mod COVID-19.
Stig Ekkerts pressemeddelelse havde en voldsom effekt, og han opnåede at optræde på både landsdækkende medier og på tv med sit budskab. Men billedet er mere grumset end som så.
Den 22. marts begrænsede Lægemiddelstyrelsen adgangen til at ordinere lægemidler indeholdende hydroxychloroquin, så læger ikke længere kan udskrive det til patienter med COVID-19.
Der er blevet igangsat forsøg med chloroquin, men samtidig kan du ikke længere anvende chloroquin til dine egne patienter med COVID-19. Er du glad eller mellemfornøjet med udbyttet af din pressemeddelelse?
»Jeg er mellemfornøjet. Det er godt, at der er sat så meget forskning i gang, men jeg ville gerne have muligheden for at kunne udskrive chloroquin til mine egne patienter. Det er ærgerligt, at det er blevet nødvendigt med sådan en panikhandling, fordi man ikke lukkede af, mens tid var, ligesom englænderne gjorde«, siger Stig Ekkert.
De danske forsøg med chloroquin står langtfra alene, og i adskillige andre lande forskes der også i medicinens mulige effekt mod COVID-19.
1. april indskærpede Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), at chloroquin og hydroxychloroquin kun må anvendes mod COVID-19 i kliniske forsøg eller i nationale nødbehandlingsprogrammer.
Årsagen er frygt for hamstring, så patienter med autoimmune sygdomme som for eksempel lupus ikke længere vil kunne få medicinen.
EMA’s indgreb ærgrer Stig Ekkert, men han glæder sig over, at chloroquin fortsat må bruges til forsøg.
Alt går som forventet
Thomas Benfield er blevet et kendt ansigt hjemme i de danske stuer. Fra tidlig morgen, hvor han slubrer morgenkaffe på kontoret på Hvidovre Hospital med stetoskopet om halsen, til de sene nyhedsudsendelser er professoren i infektionsmedicin klar til at svare på journalisters og tv-seeres spørgsmål om coronaepidemien.
»Jeg synes, at dækningen i medierne har været utroligt lødig og sober. Egentlig kan man undre sig over, at der er skabt en så voldsom frygt i befolkningen, men jeg tror, det skyldes, at dækningen er så massiv. Alt handler om corona. Det kan være svært at komme igennem med det budskab, at jeg ikke er bekymret for den enkelte raske og sunde borgers sundhed. Jeg bekymrer mig om vores samfund og vores sundhedsvæsen«, siger Thomas Benfield.
Budskabet om, at der ikke er alvorlig grund til bekymring for den enkelte, forplumres da også af historier om en engelsk 13-årig dreng, der er død af COVID-19, og tilsvarende om en 16-årig fransk pige.
»Hvor hårdt det end kan lyde, så er det jo statistik. Når du er oppe på omkring en million mennesker, der er coronasmittede, så er der alle tænkelige varianter. En 13-årig, der er død, er en tragedie, men det er ikke et stort problem i håndteringen af sygdommen. Det ville det være, hvis der var ti 13-årige englændere, som pludselig var døde. Indtil videre ser alt ud som forventet. Ved andre infektionssygdomme ser vi også, at en banal infektion udvikler sig helt forkert og fatalt. Nu får det bare meget opmærksomhed«.
Det var i januar, at de første medier begyndte at interessere sig for coronavirus og ringede til Thomas Benfield. Dengang blev han mest spurgt til, hvad vi gjorde i Danmark, og hvor forberedte vi var på dette virus.
»Nu er det bare gået amok«, siger han.
Spørgsmålene bliver ved med at vælte ind. Hvor mange meter skal der præcis være mellem to mennesker for at være sikker på, at der ikke er smitterisiko? Er det okay at invitere familien på en påskefrokost på terrassen? Må børnene have legeaftaler, hvor mange må de lege med, og må de sidde på værelset og bygge med LEGO og spille PlayStation?
»Folk efterspørger meget præcise måder at gøre tingene på. Men der er ikke noget eksakt svar. Det er situationsafhængigt, og man skal være fornuftig uden at være firkantet. Det budskab kan være svært at kommunikere«, siger Thomas Benfield, der også er assisterende videnskabelig redaktør på Ugeskrift for Læger.
Forude venter en yderst vanskelig kommunikationsproces, når samfundet efter påske gradvist skal genåbnes igen. Der er ingen overhængende risiko for, at spørgelysten fra befolkningen tørrer ud i den forbindelse.
»Det er en kæmpestor kommunikationsopgave og en vanskelig balancegang. Der vil komme flere aflysninger, folk vil blive skuffede, men vi må prøve at forklare, at livet går videre, og der kommer nye familiefester og nye festivaler«, siger Thomas Benfield.
LÆS OGSÅ: Læges ord om coronavirus spredte håb på Facebook
OVERBLIK: Læs alle artikler om coronavirus på Ugeskriftet.dk
