For meget patos, for lidt substans

Budskaber i bogen som »vi lever på en måde, som skaber symptomer, mistrivsel og gør os syge« vil mange nok nikke til uden videre. Men påstande som »To ud af tre danskere over 16 år er syge af livsstilsproblematikker, der kan og bør forebygges« glider ikke så nemt ned uden dokumentation.

Forfatteren forsøger i et noget upræcist sprog og med en række citater fra kendte og kloge mennesker at argumentere for og skrive sig frem til, hvordan løsningen skal se ud.

Svaret er »bæredygtig sundhedsledelse« (BSL) – forfatterens egen konstruktion. Det er sat sammen af tre ganske positivt ladede ord, men alene sammensætningen sår for mig tvivl om, hvad det går ud på. Det er et generelt problem i bogen, at den er fyldt med positivt ladede ord og ret svulstige sammensætninger af dem, der kan lyde godt, uden at det hjælper læseren til at forstå mere.

Om BSL skriver RA f.eks.: »Essensen bag det handler om at udvikle en ny faglig forforståelse, der favner det kollektive samfundsansvar, som vi alle bærer under hjertet. Her bygger vi bro mellem faglig viden og medansvar for ejerskabet til livsstilsændringer, som ellers vil forhindre samarbejdet og udviklingen – det er bæredygtig sundhedsledelse i sin kerne«. Også her taber hun mig, og bogen er fyldt med sætninger som disse, hvor sproget tilsyneladende bærer af sted med forfatteren, og det hele bliver til for meget patos og for lidt logos, især for en »grundbog«, også for elever og studerende.

RA kan ikke give en kort og klar fremstilling af, hvad BSL dækker over. Der bruges mange ord på at beskrive, hvorfor og hvordan gamle paradigmer må falde, og det formuleres ikke klart, hvad definitionen på BSL egentlig er.

Det paradoksale er, at kernen, hvad opfordringen til læserne (fagprofessionelle, beslutningstagere og borgere), end er, handler om, at livsstilssygdomme og trivselsproblemer skal tackles ved screening af KRAM-faktorer, nattesøvn og polyfarmaci efterfulgt af »effektive livsstilssamtaler« og coaching af den enkelte (to ud af tre danskere?). Alt sammen velkendte elementer, som i forskningssammenhæng har vist sig at have så godt som ingen indflydelse på et menneskes adfærd, men som RA har store forhåbninger til, hvis vi alle gør det mere og bedre koordineret, tager opgaverne mere alvorligt, kalder det BSL og udbreder det til skoler, jobcentre og sundhedsvæsen.

Jeg savner egentlig dokumentation, sproglig klarhed og begrebsmæssig afklaring, især hvis bogen skal leve op til at være en »grundbog om kollektiv sundhed og trivsel, så det bliver lettere at lykkes i praksis« (undertitel).

Jeg tror, at bogen ville have profiteret af at blive reduceret i omfang fra 350 sider til 100 sider, og det er vel et redaktionelt svigt, at den er blevet til et så digert og upræcist værk, som den er. Især når man har meget på hjerte, har man brug for redaktionel stringent hjælp.