Mere oplyst vej til rette hylde

Tidligere kunne nyslåede KBU’ere få erfaring med to eller tre specialer i flere introduktionsstillinger, inden de traf deres specialevalg. Men i dag er mantraet fremdrift, og lægerne skal have påbegyndt deres hoveduddannelse senest fem år efter start på KBU-forløb. Samtidig kan det i en presset klinisk hverdag være svært at sætte rammerne for den karriererådgivning, som er en obligatorisk del af den lægelige videreuddannelse, og som skal hjælpe den yngre læge til at lande ikke bare på den rette afdeling, men også på den rette hylde, hvor lægelivet kommer til at harmonere med privatlivet.

Karriereværket, som er et redskab til dialog og refleksion, kan den yngre læge og dennes vejleder bruge, når der holdes vejledersamtaler.

Det stiller spørgsmål ikke bare til lægelivet, men også til privatlivet og lægens personlighed, samt hvilke lægeroller man trives bedst i.

Hvad brænder man for? Foretrækker man meget eller lidt patientkontakt? Akutte eller mindre akutte patienter? Hvor meget skal børn, sport og andre fritidsaktiviteter fylde? Hvor vigtigt er det, at man har kort transporttid? Foretrækker man at fordybe sig eller jonglere med mange bolde? Er man solist, eller har man det bedst i et team?

Og – nok så vigtigt – man skal ikke alene tage udgangspunkt i sin nuværende livssituation og præferencer, men også forsøge at se både 10 og 15 år frem.

PLAN A, B OG C

Karriereværket er sat i søen af Danske Regioner og Yngre Læger og blev sidste år pilottestet i Region Nordjylland med foreløbig meget positive tilbagemeldinger.

„Jeg dekreterer ikke, at det er et redskab, som vejlederne skal bruge – der er i forvejen så mange obligatoriske dokumenter – men jeg anbefaler det. Og det er heller ikke et redskab, som man uden introduktion bare kan lade dumpe ned i organisationen. De yngre læger og vejlederne skal kunne se, hvad det kan bruges til. Men det er et rigtigt godt redskab, hvilket også fremgår af de tilbagemeldinger, jeg får“, siger uddannelseskoordinerende overlæge på Aalborg Universitetshospital, Susanne Nøhr.

„Det gode ved Karriereværket er, at lægerne sammen med kolleger, familie og venner kan forberede sig til samtalerne. Det er en god skabelon at tale ud fra, og det indbyder til, at man får konkretiseret nogle ting og får indsnævret, hvad der er det vigtigste for en i alle livsaspekter. Og ikke mindst, at det bliver klart for en, at der ikke kun er ét speciale, der passer til en, men at der både er en plan A, B og C. At man f.eks. når frem til, at man skal se at få aftalt et 14-dagesophold inden for et speciale, som man er interesseret i“, siger Susanne Nøhr.

Ifølge hende er målgruppen ikke blot de tvivlende KBU’ere, men også dem, der siger, at de er afklarede, og ved, at de skal være kardiologer.

Her kan Karriereværket bidrage til at åbne ens øjne for aspekter, som man måske ikke umiddelbart havde haft øje for. Det kan også bruges som karriererådgivning af introlæger, hoveduddannelseslæger (f.eks. i forhold til subspecialisering) og yngre læger i karrieresamtaler med f.eks. venner, kollegaer, studiekammerater og familie. Ligesom det kan bruges i den enkelte læges individuelle overvejelser om, hvad der er vigtigt for en.

Endelig vil Karriereværket også kunne bruges, når man som kandidatstuderende begynder sine karriereovervejelser.

„JEG VILLE HAVE ALTING“

Rikke Tolstrup blev færdig med sin KBU i ortopædkirurgi og almen praksis den 1. maj. Et forløb, der ikke gjorde hende så afklaret, som hun havde regnet med. Den 1. juni begyndte hun en introstilling i urologi på Aalborg Universitetshospital, hvilket i høj grad skyldes, at Rikke har brugt Karriereværket i netværksgruppen „kollegial sparring“.

„Efter mit halve år i almen praksis var jeg lidt på bar bund. Jeg syntes, at det meste var interessant: kirurgi, diagnostik – jeg var interesseret i lidt af det hele og ville have alting. Og inden jeg stiftede bekendtskab med Karriereværket, var det mest selve specialet, jeg så på.

Men efterhånden som jeg fik vendt spørgsmålene både med mig selv og andre i netværket, kunne jeg indsnævre mine muligheder. Jeg har således haft et godt øje til både urologi og gynækologi, men har fravalgt gynækologi på grund af den store og livslange vagtbelastning, og fordi det er svært at få en H-stilling uden at have skrevet en ph.d.

Jeg er nået frem til, at det er specialer, som har både medicinske og kirurgiske/praktiske færdigheder, som tiltaler mig – herunder også ØNH og lungemedicin.

Spørgsmålene i Karriereværket har givet anledning til mange refleksioner, jeg ellers ikke ville have haft. Også dem, der er afklarede i forhold til specialevalg, vil kunne drage nytte af at bruge det til at vurdere deres drømmespeciale i forhold til, hvem man er, hvor man er om ti år, og hvad man prioriterer i livet“.

„PÅ UNIVERSITETET VAR DET AKUTTE DET SJOVESTE I VERDEN“

Nina Sørensen er KBU-læge på Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Til september skal hun seks måneder i almen praksis, og derefter har hun planlagt at søge en introstilling i oftalmologi.

Hun sidder med spørgsmålene fra Karriereværket foran sig.

„Det er jo ikke raketvidenskab. Nogle af spørgsmålene – om man er til det akutte eller lidt eller meget patientkontakt – havde jeg overvejet i forvejen. Men de spørgsmål, der går mere på min personlighed – hvad der motiverer mig i det daglige, om jeg er til fordybelse eller til det at have flere bolde i luften, og hvad jeg brænder for – det var nye refleksioner, der gav mig meget. Vil jeg gerne sidde med patienten selv, eller vil jeg hellere være en af ti til en konference, hvor man drøfter en patient?

Karriereværket er klart et redskab, der vil kunne kvalificere de valg, jeg kommer til at træffe. Ligesom jeg vil kunne bruge det senere i livet, hvor jeg måske er løbet sur i en stilling. Så vil jeg kunne gå tilbage og se på, hvorfor jeg traf de valg, jeg i sin tid gjorde.

Da jeg gik på universitetet, var jeg sikker på, at det akutte var det sjoveste i verden. Nu har jeg fundet ud af, at jeg nok mere er til diagnostik. Og at det måske også er det, der er sjovest om både 10 og 15 år“.

LÆS OGSÅ

Dårlige matches er skyld i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb

Uddannelseslæger udfører årlig tilstandskontrol af uddannelsen

Uhensigtsmæssige uddannelsesforløb – også her kan vi blive klogere