At Danmark får et nyt internationalt antibiotikaresistenscenter glæder den 75-årige læge og mikrobiolog Jette Elisabeth Kristiansen. Hun håber nemlig, at den øgede opmærksomhed om antimikrobiel resistens (AMR) kan resultere i fornyet interesse i hendes hjertebarn: opdagelsen af, at velkendte lægemidler kan anvendes til at gøre multiresistente bakterier følsomme over for behandling med antibiotika igen.
»Det handler om, hvordan vi lærer at leve med den resistens, som altid har været der«, siger Jette Elisabeth Kristiansen.
Hun synes, at debatten om AMR er præget af skrækscenarier mere end af konstruktive forslag.
»Der findes jo løsninger – så hvorfor ikke forske i dem?«, spørger hun.
Hendes egen interesse for AMR er mere end 30 år gammel og udspringer af en konkret oplevelse med en patient, da hun var 1. reservelæge på Roskilde Amtssygehus. Patienten havde meningitis og var meget urolig. Derfor fik han sovemedicin før penicillin, og effekten var forbløffende god. Tilsyneladende havde sovemedicinen en antimikrobiel effekt, og de to stoffer havde en synergieffekt.
Det fænomen ville Jette Elisabeth Kristiansen gerne undersøge nærmere. Hun kastede sig over klinisk mikrobiologi og lod sig inspirere af den tyske nobelpristager Paul Ehrlich, der i 1890'erne arbejdede med det syntetiske farvestof methylenblåt og den kemiske grundstruktur af stoffet kaldet phenothiazin. Stoffet bliver anvendt mod malaria, og fra 1950'erne blev den kemiske struktur »modelleret« til anvendelse som basis i en lang række psykofarmaka.
I 1977 blev hun ansat i Antibiotikaafdelingen på Statens Serum Institut, hvor hun forskede i psykofarmakas effekt på bakterier.
»Man lo af, at jeg gav psykofarmaka til mikroorganismer – de er jo ikke sindssyge. Men det viste sig, at alle lægemidler, som påvirker nervesystemet, også er antimikrobielle«.
Det er rystende, at vi har lovende løsninger til at reversere resistens, forhale resistens og nedbringe antibiotikaforbruget – endda billigt – og så vil man ikke udvikle det.
Det var kun begyndelsen. Forskningen kastede også et andet resultat af sig: Ikke alene virker psykofarmaka antimikrobielt og i synergi med antibiotika, stofferne kan også »omvende« resistente bakterier og gøre dem følsomme over for antibiotika igen.
En af de mest udbredte resistensstrategier for bakterier er, at de pumper antibiotika ud af cellerne, lige så hurtigt som de kommer ind. Det sker ved hjælp af proteiner i membranen, men stoffer i psykofarmaka kan angribe proteinerne og dermed lukke »pumperne«. Hvis stofferne gives som hjælpestoffer sammen med antibiotika, er det derfor muligt at få has på de resistente bakterier med velkendt medicin.
Opdagelserne blev til en doktordisputats og åbnede for det helt nye forskningsfelt: antomicrobial activity of non-antibiotics. Ved nonantibiotika forstås lægemidler, der ikke er udviklede som antibiotika/kemoterapeutika, men som alligevel har en antimikrobiel effekt.
Sammen med sin chef overlæge Villy Frølund Thomsen, som dengang var leder af Antibiotikaafdelingen på Statens Serum Institut, arrangerede Jette Elisabeth Kristiansen verdens første kongres om nonantibiotika i København i 1990. Rundt omkring i Tyskland, USA, Ungarn, Indien, Storbritannien og mange andre lande sad nemlig mikrobiologer, som arbejdede med eller blev inspireret til at arbejde med lignende teorier. Kongressen resulterede i, at der blev etableret et internationalt videnskabeligt selskab for nonantibiotika, International Society of Non-Antibiotics (ISN).
»I dag taler man om 'non-antibiotic drugs' over hele verden, men det er altså startet i Antibiotikaafdelingen på Statens Serum Institut«, siger Jette Elisabeth Kristiansen.
Hun så gerne, at hele nonantibiotika-området fik plads som et selvstændigt videnskabeligt felt.
»Det er et værktøj, en åben dør til en hel verden af nye muligheder, hvor vi kan undersøge, om det vi i dag kalder lægemidlernes bivirkninger, kan fjernes eller bruges positivt. Men det kræver en anden tankegang, hvor vi forstår, at lægemidlerne påvirker hele organismen, inklusive kroppens mikroorganismer, som jo har fået større forskningsmæssig opmærksomhed i de seneste år«, siger hun.
Til Jette Elisabeth Kristiansen store beklagelse blev Antibiotikaafdelingen lukket ned som led i en omstrukturering, da ledelsen på Statens Serum Institut i 1993 valgte primært at satse på resistensovervågning.
»Over for os i Antibiotikaafdelingen var begrundelsen, 'at vi ikke havde resistens af betydning i Danmark'«, siger hun.
Jette Elisabeth Kristiansen fortsatte dog sin forskning, nu som læge på Sønderborg Sygehus, som del af tre fortløbende EU-projekter og i tæt samarbejde med sit store internationale netværk.
Hendes fokus har hele tiden været på antimikrobielle effekter i almindelighed, på skizofrenimidler og i især på midlet thioridazin. Sammen med danske og udenlandske kolleger har Jette Elisabeth Kristiansen påvist, at det kan bruges til at »omvende« bl.a. resistente bakterier som stafylokokker og tuberkulosebakterier i mus og mennesker. Som anerkendt skizofrenimiddel er thioridazin nu undersøgt som nonantibiotikum og hjælpestof i mikrobiologiske undersøgelser verden over.
Men thioridazin blev som skizofrenimiddel trukket af markedet i 2005 bl.a. på grund af alvorlige bivirkninger. Til antimikrobielt brug skal det derfor modificeres. En oprenset form af stoffet, som ikke påvirker centralnervesystemet og hjertet, er opkaldt efter Jette Elisabeth Kristiansen, og patenteret som – thioridazin, (JEK47). Og Jette Elisabeth Kristiansen er nu ved hjælp af en helt ny metode og med assistance fra en norsk forsker ved at optimere stoffet yderligere. De foreløbige resultater tyder på, at det lykkes at rense stoffet, så det bliver 100 procent rent. Næste step er dyreforsøg, som kolleger på Johns Hopkins University er klar til at gå i gang med.
Trods et kæmpe pionerarbejde og den enestående opdagelse, som forskere internationalt refererer til, har Jette Elisabeth Kristiansen mødt stor modstand og har bl.a. måttet kæmpe i retten til patentet på JEK47. Og hun har brugt mere end 30 år af sit liv på forskningen. Netop derfor håber hun, at opdagelsen snart kan blive løftet til gavn for bl.a. de mange fattige ofre for tuberkulose. Hver 18. sekund dør et menneske af tuberkulose, ifølge Læger uden Grænser. Og mange har ikke adgang til medicin. Men endnu er der lang vej til, at stoffet kan nå ud til patienterne. Medicinalfirmaerne står ikke ligefrem i kø.
»Der er et kæmpe gab fra grundforskning til anvendt forskning – og industrien står som en mur. Men det er da rystende, at vi har lovende løsninger til at reversere resistens, forhale resistens og nedbringe antibiotikaforbruget – og endda billigt, og så vil man ikke udvikle det«, siger Jette Elisabeth Kristiansen.
Læs også: »Internationalt resistenscenter får base i Danmark «
Faktaboks
