Den gamle, slidte talemåde: »Der skal et godt helbred til at være syg«, dækker ikke rigtig den situation, som flere og flere patienter befinder sig i, når de med mange diagnoser i bagagen forsøger at finde vej gennem sundhedsvæsenet. »Der skal et særligt godt helbred til at være multisyg«, ville være en passende omskrivning. For det er, hvad ny forskning viser.
»I bedste mening udsætter vi patienter for en række belastninger. Og de vokser med antallet af sygdomme. Det er vi nødt til at gøre noget ved, for det påvirker deres helbred negativt«, siger praktiserende læge og seniorforsker Anders Prior fra Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet.
Han er førsteforfatter på et nyt registerstudie, hvor han sammen med fem forskerkolleger fra Aarhus Universitet og en enkelt fra Trinity College i Dublin analyserer sammenhængen mellem på den ene side multisyge med fragmenterede patientforløb og på den anden side fejlmedicinering og dødelighed.
»Nu ved vi, at det har en negativ effekt på patienternes helbred, når de bliver kastet rundt mellem forskellige læger«Anders Prior, praktiserende læge og seniorforsker
I et kohortestudie har forskerne via de nationale sundhedsregistre taget fat i 4,7 mio. danskere over 18 år og samtlige kontakter til egen læge og hospitaler i 2018. De har dernæst analyseret data om deres videre patientforløb op til et år efter.
Ved at tælle antal af kontakter, involverede sundhedsprofessionelle, overgange fra en behandler til en anden og hospitalsforløb har de identificeret, hvor fragmenterede de enkelte patientforløb har været.
Tallene tegner et billede af patienternes vej gennem sundhedsvæsenet i løbet af et år. For eksempel havde en patient med over seks sygdomme i snit 34 kontakter med sundhedsvæsenet, var i forbindelse med syv forskellige sundhedsprofessionelle og oplevede 14 overgange fra en til en anden behandler eller sektor.
Og forskerne fandt, at der er en sammenhæng mellem meget fragmenterede forløb med tab af kontinuitet og fejlmedicinering og dødelighed.
Størst var sammenhængen for patienter med flere end 20 kontakter til sundhedsprofessionelle og flere end 20 sygehuskontakter på et år.
»Dem med mange sygdomme er meget syge, så det er klart, at de har høj dødelighed, men når vi tager højde for det i analysen, ser det ud til at være en selvstændig risikofaktor at have sådan et fragmenteret forløb«, siger Anders Prior.
Resultaterne overrasker ikke Anders Prior, som har gjort psykisk belastning og multisygdom til sit forskningsfelt. Han har blandt andet været med til at vise, at nogle patienter med mange diagnoser får psykisk stress i mødet med sundhedsvæsenet.
Det sker for eksempel, fordi de bliver mødt med krav om at stille op til mange kontroller og undersøgelser hos specialister på forskellige adresser, hvoraf nogle indebærer lang transport, fordi de forventes at holde styr på et arsenal af pilleæsker med tabletter, som skal tages i bestemte mængder og nogle endda på klokkeslæt, og fordi de også helst skal leve op til velmente råd om at spise sundt, sove bedre og motionere mere – og for resten sørge for at have et socialt liv og tænke positive tanker om det hele.
Patientens egen læge er ikke altid opmærksom på, hvad patienterne oplever i andre dele af sundhedsvæsenet.
»Som læge ser man som regel kun sit eget, altså for eksempel, at der er gået tre måneder, siden man sidst så patienten. Men måske har patienten haft tre kontakter til vagtlægen, to sygehuskontakter og en indlæggelse, siden man så patienten sidst«.
Særligt sårbare er patienter, som både har somatisk og psykisk sygdom. 19% af patienterne med multisygdom har en mental lidelse.
»Det er enormt svært at være meget angst eller deprimeret, hvis man også skal håndtere diabetes eller et cancerforløb«Anders Prior, praktiserende læge og seniorforsker
»Jeg har set nogle af de her komplicerede forløb i almen praksis. At være multisyg på den måde betyder meget for, hvordan man håndterer sin kroniske sygdom. Det er enormt svært at være meget angst eller deprimeret, hvis man også skal håndtere diabetes eller et cancerforløb«, siger han.
Der er derfor behov for en større bevidsthed hos lægerne om betydningen af samspillet mellem psykisk og somatisk sygdom, mener Anders Prior.
»Psykisk lidelse medfører større risiko for at udvikle fysisk sygdom, og omvendt, hvis du har meget fysisk lidelse, belaster det så meget, at du kan udvikle angst eller depression«, siger Anders Prior.
Han blev selv gjort opmærksom på det psykiske aspekt af en praktiserende læge, da han var nyuddannet og i uddannelsesstilling i almen praksis.
»En dag fandt jeg en lap papir med en note fra lægen på mit bord. Der stod de diagnostiske kriterier for depression – og bemærkningen: ,det her overser vi ofte’. Det var med til, at jeg blev bevidst om ikke at overse det psykiske aspekt hos patienter, som opsøger lægen med somatiske diagnoser«.
Derfra voksede Anders Priors interesse for patienter med flere diagnoser og den zigzagkurs, de ofte bliver sendt på mellem sundhedsprofessionelle.
Resultaterne af studiet gør det endnu mere påtrængende at få løst problemet med fragmenterede patientforløb, mener Anders Prior.
»Nu ved vi, at det har en negativ effekt på patienternes helbred, når de bliver kastet rundt mellem forskellige læger«, siger han.
Det nye studie viser ikke alene, hvad der er galt, men også, hvor løsningen kan ligge.
Resultaterne tyder nemlig på, at tæt kontakt til egen læge, færre overgange og bedre koordination hænger sammen med bedre behandlingsresultater uanset antallet af diagnoser.
»Vi ved også fra andre studier, at dem, der har en tættere tilknytning til egen læge, har en reduceret risiko for medicinfejl og dødelighed«, siger Anders Prior.
At hjælpe multisyge bedre gennem sundhedsvæsenet hviler derfor i høj grad på den praktiserende læge, mener Anders Prior.
Han håber, at de igangværende forsøg med overblikskonsultationer for personer med mange diagnoser kan vise sig at være et nyttigt redskab til at løfte den opgave.
