Fakta
I kældrene under Panum gemmer sig en mørk arv: hundreder af kranier og skeletter, indsamlet under tvivlsomme omstændigheder fra hele verden – heriblandt Grønland. DR’s nye tv-serie udforsker de etiske dilemmaer bag denne samling og kaster lys over koloniseringens skyggesider og kampen for at »repatriere« menneskelige rester.
‘Mange af kranierne i Panums samling blev erhvervet gennem gravrøveri, særligt under ekspeditioner i 1800-tallet, såsom Konebådsekspeditionen og Thuleekspeditionen. Her blev grønlandske skeletter opgravet, og kranierne blev bragt til Danmark – ofte uden lokalbefolkningens viden eller samtykke.
Denne problematik er omdrejningspunktet i DR’s nye dokumentarserie i tre dele, der behandler kranier, menneskeudstillinger og raceteorier. Serien er velproduceret og sikkert ledet af journalist Lotte Mathilde Nielsen, som gennem interviews med eksperter og berørte personer forsøger at afdække historien bag de menneskelige rester. Hvert afsnit varer cirka 30 minutter og kan streames på dr.dk.
Serien bygger på solid research og trækker på udtalelser fra eksperter inden for antropologi, historie, etnologi og beslægtede fagområder. En central stemme i serien er professor i historie, Poul Duedahl, som har været afgørende for at skaffe adgang til det arkivmaterialer og de dokumenter, der udgør en væsentlig del af kildematerialet. Samtidig formår han at formidle seriens centrale dilemma med indsigt og nuancer. Også personer med personlig tilknytning til sagen får en stemme – blandt dem Aqqaluk Lynge, der i årtier har arbejdet for at få de grønlandske kranier tilbageført. Denne proces kaldes repatriering.
Et centralt tema i serien er, hvordan vi i dag skal forholde os til handlinger, der i fortiden var lovlige eller tolererede, men som i dag betragtes som illegitim tilegnelse af menneskelige rester. Serien sætter fokus på nutidens krav om respekt for de kulturer og individer, der led under kolonialismens tvang og fratagelsen af deres døde. Dette bliver særlig intenst, når vi gennem de tre afsnit præsenteres for forskellige forskers divergerende holdninger: En forsker afviser at formidle adgang til kildematerialet, da det »har et sprogbrug, vi absolut ikke ønsker at formidle videre«, mens en anden forsker betoner, at »vi kan ikke omgøre ting, der skete for 120 år siden, men vi kan ændre vores tankegang – og måske kan vi på den måde hele sårene«.
For læger og sundhedsprofessionelle er tv-serien særlig relevant. Den rejser ikke kun etiske og historiske spørgsmål, men minder også om den grundlæggende betydning af respekt for menneskeliv, døden og kulturel arv. Det er en medrivende og fængslende dokumentar, der både udfordrer og underholder. Perfekt til en aften med kvalitetstid foran skærmen. Den kan varmt anbefales.
Dén ene patient
