Fakta og vurdering
12. udgave af »Adams and Victor’s« klassiske neurologilærebog markerer bogens 50-årsjubilæum. Bogen er en fuldstændig guide til neurologien, struktureret med en overordnet opdeling i to dele, en symptomorienteret og anatomisk funderet 1. del og en ætiologisk og sygdomsinddelt 2. del.
Derudover gennemgås paraklinik, udvikling, aldring og grænselandet mellem neurologi og psykiatri i seks kortere kapitler. De sygdomsorienterede kapitler indledes ofte af en detaljeret historisk diskussion, der leder frem til nutidige patofysiologiske teorier, som giver en omfattende kontekst til de enkelte sygdommes kliniske karakteristika.
På trods af denne omfangsrigdom, der strækker sig over 1.400 sider med tæt dobbeltspaltet tekst, har vi imidlertid en række forbehold over for bogen.
Alle neurologiens mange sygdomme oplistes igennem lange kapitler, hvor det ofte kan være svært at danne sig et overblik. Omkostningen ved bogens encyklopædiske komplethed er, at den bliver begrænset i de hyppige sygdomme og samtidigt utilstrækkelig for de sjældne.
Mange beskrivelser i teksten af neurologiske manifestationer forudsætter erfaring for, at man kan se det beskrevne for sig. Her ville bedre brug af billeder og illustrationer samt links til videoer give mere læring. Konkurrerende værker som »Bradley’s Neurology« har en ledsagende videosamling, men det har »Adams and Victor’s« ikke.
Mange af bogens referencer er gamle; de historiske diskussioner kræver ofte historisk kendskab for at vække genklang, og dette fortrænger plads i forhold til tilføjelser af nyere referencer og især numeriske detaljer om bl.a. prævalensestimater, symptomfrekvenser og numerisk præcisering af resultaterne af vigtige studier.
Bogens primære målgruppe er neurologiske kursister, der ønsker en komplet guide til neurologien. Blandt bogens styrker er anvendelsen af forfatternes kliniske metode til at gruppere sygdomspræsentationer og den systematik, det tilføjer differentialdiagnostikken.
I rimeligt omfang er gennemgangen krydret med forfatternes egne erfaringsbaserede kommentarer til grænsetilfælde. Denne didaktiske indføring i den erfarne neurologs tankegang er vævet ind i teksten, og det er godt, hvis man læser et helt kapitel, men det kan efterfølgende være svært at genfinde, hvis man ønsker at bruge bogen som reference og opslagsværk, som dens overordnede struktur og opbygning inviterer til.
I 2024 skal man derfor overveje, om der kan være bedre alternativer, der separat omhandler den kliniske tankegang, metode og proces suppleret med andre opdaterede oplysninger om individuelle sygdomme og videoreferencer, som i forhold til mange dele af neurologien er rene tekstbeskrivelser langt overlegne.
Samlet henvender bogen sig mest til dem, som ønsker en omfattende samlet gennemgang af neurologien med et stærkt historisk fokus, og som allerede har et solidt fundament at bygge videre på.
