Nu skriver læger under imod sexisme og chikane

Gruppen Uden Tavshedspligt planlægger nu en underskriftindsamling, som ligner den i mediebranchen.

Her skrev over 1.600 kvinder under på et støttebrev til tv-værten Sofie Linde, efter hun fortalte om sine oplevelser med krænkelser, da hun var helt ung i branchen.

Talsperson Frederikke Kjerulff Madsen forklarer, at tiden nu er moden til, at læger også siger fra over for sexisme og ubehagelig og grænseoverskridende opførsel.

»Essensen af, hvorfor vi gør det, er, at det skal være sikkert og trygt at gå på arbejde«, siger Frederikke Kjerulff Madsen.

Uden Tavshedspligt startede i 2017. Dengang skrevmere end 10.000 svenske og 3.000 norske læger under på, at de ønskede et opgør med sexisme inden for lægefaget.

Da projektet startede, var gruppen pragmatiske og justerede forventningerne til, hvor Danmark var i ligestillingsdebatten. Derfor indsamlede de historier fra læger og lavede de ikke manifest og underskriftindsamling, for de var ikke overbevist om, at kollegaerne kunne se, at der var et problem i lægeverdenen, siger Frederikke Kjerulff Madsen.

Men nu er tiden altså kommet, siger hun.

Den endelige tekst til underskriftindsamlingen er endnu ikke færdig, men Uden Tavshedspligt ønsker at skabe generel opmærksomhed om problemet.

»Vi skal sparke til den store bold, nemlig kulturen. Læger skal skrive under på, at problemet er reelt, og at vi ikke vil finde os i det. Alle kan skrive under. Uanset om de har oplevet det selv, været vidne til det eller bare finder det uacceptabelt«.

»Vi har ikke længere et behov for at sparke til vores fagforening, for de er med nu«.

Begrænset evidens

I 2018 blev Uden Tavshedspligt mødt med skepsis af nogle læger. Også fra Yngre Læger. Daværende formand Camilla Rathcke skrev som reaktion, at der ikke er evidens for, at sexisme generelt er et problem for læger i det danske sygehusvæsen:

»For mig tyder intet på, at vi har et særligt problem blandt læger. Og sagen er jo også, at det dybest set ikke er et fagforeningsansvar – det er et samfundsansvar, at sexisme og magtmisbrug ikke finder sted nogen steder«, skrev hun i Ugeskrift for Læger.

Siden har Uden Tavshedspligt samarbejdet med Yngre Læger, og Frederikke Kjerulff Madsens opfattelse er, at de er med nu.

»Vores ærinde var dengang at få historier på bordet og vise, at det foregår. Det lykkedes vi med. Vi kunne godt tænke os statistik, men det er svært. Det er svært og omkostningstungt at lave undersøgelser af god kvalitet på området«, siger Frederikke Kjerulff Madsen og henviser til en undersøgelse, der inkluderer læger. Her svarer 5,7% i 2016 »ja« til at have oplevet sexchikane inden for det sidste år. Det er højere end i de fleste brancher, men lavere end hos f.eks. sygeplejerskerne.

»Kvaliteten på undersøgelsen gør, at tallet nok er et voldsomt underestimat, men jeg synes heller ikke, at det er vigtigt, om det er 5,7% eller om det er halvdelen. Alle skal være trygge ved at gå på arbejde«.

Er der en tendens til, at læger skal have evidens for alting, før de tror på, at der er et problem?

»Ja, jeg tror, at det på mange måder er en sværere kamp end i andre brancher. Vi er nogle stædige sataner«.

Frygter for karrieren

Frederikke Kjerulff Madsen peger på, at læger generelt er bange for at udtale sig om sexisme og grænseoverskridende adfærd fra overordnede.

De frygter for alvorlige konsekvenser for deres karriere, siger hun.

»Det ved jeg selv. Jeg er formentlig den, der ved mest om sexchikane blandt læger, og jeg var tæt på ikke at udtale mig, fordi jeg aktuelt er jobsøgende. Den frygt er essensen af problemet. Yngre lægers ytringsfrihed er truet, når de ikke tør sige fra eller udtale sig offentligt af frygt for karrieren«.

Hun understreger, at hun ikke bebrejder alle dem, der lader være.

»Jeg fortæller ikke mine personlige oplevelser. Det bør ikke være relevant. Det er vigtigt at kunne snakke om det her som vidensperson, ikke som case«.

Hvad håber I at opnå?

»Kampen er en maraton. Vi håber, at vi får et boost nu. Sofie Linde kom med druesukker til en kamp, som lå forholdsvist fladt. Den summede, men det var hårdt. Vi har brug for mere brændstof«.

Uden Tavshedspligt samarbejder med fagforeningerne om konkrete tiltag og informationsmaterialer.

»Vi håber at skabe opmærksomhed, så flere indser, at det er et problem. At flere ledere indser, at det sker, og at de har ansvar for, at det ikke sker på deres afdeling. At folk siger fra, når de ser det. Vi er allerede meget længere, end da #MeToo-bølgen ramte i 2017. Vi håber, at debatten kan blive mere konkret og løsningsorienteret, og at det materiale bliver modtaget med taknemmelighed frem for skepsis.

Er det her et stort kulturopgør med f.eks. mobning også?

»Helt bestemt. Sexchikane er jo bare en specifik form for mobning. Vi ønsker at gøre op med en kultur og struktur, der gør det nemt at overskride sine yngre kollegers grænser uden nogen form for konsekvens. Alle, der går ind for det, bør skrive under. Som jeg sagde i starten: Det skal være trygt og sikkert at gå på arbejde. Det er det vi vil. Uanset køn«.

YL: Okay at sige fra

I Yngre Læger ser formand Helga Schultz dog helt anderledes på debatten, end foreningen gjorde dengang.

Dengang var det svært at gøre så meget, når Yngre Læger ikke fik henvendelser fra medlemmer. Men det er netop et af problemerne, at folk ikke tør at sige noget, siger Helga Schultz.

»Vi har talt om det i bestyrelsen og er kommet frem til, at når sexisme findes på alle andre arbejdspladser med hierarkisk struktur, findes det nok også i lægeverdenen. Vi har ingen tal andet end almindelige arbejdsmarkedsundersøgelser. Men når man taler med læger rundt omkring, har de fleste oplevet noget lignende eller kender nogen, som har oplevet en form for sexisme. Måske ikke ligefrem overgreb. Men at finde sig i noget, fordi andre har magt, ses også i lægeverdenen«.

Helga Schultz peger på, at læger ofte har korte ansættelser, hvor de nærmest er på vej væk, så snart de er begyndt.

»Vi har en struktur, hvor der går mange år fra universitet til fastansættelse. Man er hele tiden på vej til det næste job«, siger hun og henviser til en undersøgelse fra Trygfonden, der viser, at personer med løs tilknytning til arbejdsmarkedet er mere udsatte for seksuel chikane end andre.

Hvad skal der til?

»Lægeverdenen er ikke anderledes end andre verdener. Vi skal skabe en kultur, hvor det er okay at sige fra. Det er ledelsens ansvar at sikre, at arbejdsmiljøet er i orden. Sexisme er et arbejdsmiljøproblem, og ligesom man ikke skal udsættes for farlig kemi og dårlige arbejdsstillinger, skal man heller ikke udsættes for sexisme«, mener Yngre Læger-formanden.

Yngre Læger arbejder med sexisme i arbejdsmiljøudvalget, som også arbejder med trusler, voldelig adfærd og krænkelser.

Hierarki i lægeverdenen

Helga Schultz mener, at antisexisme er relevant at engagere sig i, fordi der findes en struktur med et meget konkret hierarki i lægeverdenen.

Læger af afhængige af deres chefer for at kunne bevæge sig op i hierarkiet.

»Du kan ikke bare tage til et andet hospital i den anden ende af landet, for alle snakker sammen på kryds og tværs. Dine ophold og kompetencer skal godkendes, før du kan komme videre. Det er en opskrift på, at folk med magt kan misbruge den«.

Er der ikke risiko for, at diskussionen bliver for sart, og arbejdspladserne humorforladte?

»Det er en relevant diskussion, men vi skal være modige. Hvis nogen siger, at en oplevelse er krænkende, skal man kunne tage imod kritikken. Vi er langt, hvis folk kan fortælle, at de føler sig krænkede. Så kan man tale om tonen. Så ville vi være langt«, siger Helga Schultz og fortsætter:

»I nogle specialer og områder er humoren hård, og tonen kan være hård. Selvom det ikke er sexisme, vil nogen ikke trives i det miljø. Vi er et sted i samfundsudviklingen lige nu, hvor det er fint at tale om, om vi har en ordentlig omgangstone«.

Du finder underskriftindsamlingen her.