Myndighederne opfordrer medio juni 2024 til indkøb af jodtabletter til risikogrupper. Ugeskrift for Læger bringer derfor et nyt og opdateret interview med cheflæge Lars Thorbjørn Jensen fra Afdeling for Nuklearmedicin på Herlev og Gentofte Hospital.
Matas melder udsolgt af jodtabletter, og helsebixen.dk oplever stor efterspørgsel. Det skriver medwatch.dk.
Helsebixen.dk’s kommunikationschef siger til medwatch.dk, at ti procent af deres omsætning lige nu er jodtabletter.
»Vi snakker – det er lidt svært at sige i sådan helt præcise tal – tæt på en 100-dobling af salget. Det er jo noget, der ligger relativt lavt normalt, og både vi og de kan se, at der er en voldsom stigning i interessen for jodtabletter«, siger Klaus Fridorf til medwatch.dk. Han tilføjer, at den stigende efterspørgsel startede den 24. februar, da Rusland invaderede Ukraine.
Ruslands præsident Vladimir Putin har sat sine styrker med adgang til atomvåben i højt beredskab, og Rusland har kontrol med ruinerne af atomkraftværket Tjernobyl. Siden russerne fik kontrol med området, melder nogle kilder om øget radioaktivitet omkring det forseglede krater.
Lars Thorbjørn Jensen, ledende overlæge på Afdeling for Nuklearmedicin på Herlev og Gentofte Hospital, siger til Ugeskrift for Læger, at det er forventeligt, at folk bliver bange, når der tales om atomkraft og stråling.
»Som det ser ud i øjeblikket, skal man ikke frygte en ny Tjernobyl. Hvis de kører nogle tanks igennem området, kan nogle stoffer hvirvle op, men det sker helt lokalt«.
Folk frygter atombomberne, og flere tror, at det hjælper at spise jod, og at det vil redde dem. Det er for det første forkert, påpeger Lars Thorbjørn Jensen. For det andet har det ikke den store effekt i Danmark at spise jod, hvis der skulle ske noget i Ukraine, der er langt væk.
»Selv ved Tjernobyl, der udsendte meget store mængder radioaktivt jod, var der ikke grund til at spise stabilt (almindeligt) jod herhjemme. Selvom vinden gik i nord, var det ikke nødvendigt. Det er heller ikke nødvendigt at spise jod nu. Om folk vil købe det eller ej, må de selv om, men i så fald skal det blive i skuffen. Man skal kun tage det, når myndighederne anbefaler det, og det kommer myndighederne med meget stor sandsynlighed ikke til«, siger Lars Thorbjørn Jensen.
Han har sammen med Sundhedsstyrelsen netop opdateret den generelle jodinstruks. Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen, SIS, styrer processen.
Lars Thorbjørn Jensen var også involveret i håndteringen af bekymrede borgere efter katastrofen i Fukushima i Japan, da et atomkraftværk brød sammen i kølvandet på en tsunami i 2011.
»Nogle danske apoteker begyndte at producere jodtabletter, men i en anden dosis end anbefalet. Internationale anbefalinger bygger på tabletter med en dosis på 65 mg svarende til 50 mg jodid. Apotekerne lavede dosis på 125 mg per tablet, hvilket gjorde, at der var risiko for overdosering«
I forløbet efter Fukushima skrev Sundhedsstyrelsen et brev til de praktiserende læger og vedlagde doseringsvejledning og gjorde dem opmærksom på risikoen for fejldosering ved apotekernes jodtabletter, der var mere end dobbelt op.
Han peger på, at der har været massiv interesse fra medierne i de seneste par dage, og forventer flere spørgsmål fra bekymrede borgere, efterhånden som historien breder sig.
»Som læge er jeg nødt til at forholde mig til virkeligheden, og hvis borgerne er bekymrede, må vi prøve at vejlede dem. Det gælder for os læger om at mane til besindighed og sige til folk, at de skal tage det helt roligt. Folk skal lade være med at spise jod, ikke fordi risikoen ved at tage det er stor, men der er ingen grund til det. Og hvis man er over 40 år, skal man aldrig tage det, for det nytter ingenting. Ifølge WHO nytter det også kun i ganske særlige tilfælde, hvis man er mellem 20 og 40 år«.
Det er en storm i et glas vand, siger Lars Thorbjørn Jensen.
»Men det er sådan, befolkningen har det. Vi vil som mennesker gerne handle og føler os magtesløse, når vi intet kan stille op. Så risikerer vi at handle irrationelt«.
Samtidig har der været historier om, at norske forældre får jodtabletter med hjem fra børnehaven til at give deres børn, og det puster også til frygten, siger Lars Thorbjørn Jensen.
»I Sverige og Finland, hvor de har atomreaktorer, har de et jodberedskab, der er meget større end i Danmark. Det har vi ikke i Danmark. Vi har jodtabletter, til når vi sender folk ud i verden til at rydde op efter katastrofer«.
Hvis der kommer atomkrig i Europa, er det slet ikke sikkert, at der kommer radioaktivt jod til Danmark, påpeger Lars Thorbjørn Jensen.
Jod beskytter desuden ikke mod andre former for radioaktivt materiale fra en atombombe.
»Der er lidt massefrustration over det. Bekymringen kan vi alle forstå, og vi er alle bekymrede for det, der foregår i Ukraine. Men jodtabletter i Danmark er desværre ikke løsningen på problemerne«.
Hvis en stråling kommer, er der et beredskab, og der findes vejledninger til at behandle folk, der har været udsat for ioniserende stråling. Men selvom de smider atombomber i Ukraine, er der ingen, der tror på, at selv de værst tænkelig vejrforhold kan sende en sky herop.
»Vi vil kunne måle mikromængder; det kunne vi også efter Tjernobyl, men det er ikke det, der gør, at hele Danmarks befolkning falder døde om. Under Tjernobyl og Fukushima delte vi i øvrigt ikke jodtabletter ud. Det gjorde man i øvrigt heller ikke i Sverige, der har masser af jod«.
Videnskabeligt er der ifølge WHO i øvrigt begrænset evidens for, at jodtabletter gavner, påpeger Lars Thorbjørn Jensen. Der er en teoretisk virkning, men der er aldrig lavet forsøg for alvor.
Han tilføjer, at jod aktuelt betragtes som et kosttilskud. Og at sådanne jodtabletter ofte vil indeholde meget små mængder jod i forhold til de gængse jodtabletter til brug i en krisesituation.
Det, som hele frygten centrerer sig omkring, er kræft i skjoldbruskkirtlen.
Nils Jakob Knudsen, klinisk lektor og overlæge på Endokronologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital, mener heller ikke, at det giver mening at spise jodtabletter. Det er inden for de nærmeste kilometer af en atomeksplosion, at man har glæde af jodtabletterne.
»Fidusen er, at man mætter sin skjoldbruskkirtel med jod, og så optager den ikke det radioaktive jod, der kommer fra eksplosionen. Dermed bliver det radioaktive jod udskilt fra kroppen med det samme igen«.
Han har i årevis forsket i jod og har været involveret i at sikre tilstrækkeligt med jod til befolkningen. Hvis man mangler jod, er der for mange, der får struma og for højt stofskifte, forklarer han. Og det var tilfældet indtil 2000, hvor man i Danmark begyndte at tilsætte jod til saltet.
Man kan ikke bare spise ubegrænsede mængder jod – så vil man udsætte sig selv for sundhedsrisici, siger Nils Jakob Knudsen.
»Hvis man spiser for meget på en gang, er der risiko for at få forhøjet stofskifte, og hvis man spiser for meget jod kronisk, kan man få for lavt stofskifte. Det er veldokumenteret, at de steder, hvor man får for meget, f.eks. i USA, er der langt flere, der får for lavt stofskifte, end herhjemme. Vi har forsøgt at ramme den dosis, der er rigtig for befolkningen. Vi vil helst ligge i et snævert interval. Danmark er det eneste sted i verden, hvor vi bruger så meget krudt på det og styrer befolkningens indtag ret præcist. Vi justerede på jodtilskuddet til salt for to år siden, så vi får lidt mere nu end for få år siden«.
Derfor er det ikke så hensigtsmæssigt, hvis folk tager en masse jod. For langt de fleste vil det dog ikke betyde det store med en enkelt høj dosis jod, siger Nils Jakob Knudsen.
Hvorfor kommer frygten på denne måde nu?
»Det kom også bag på mig. Men folk husker Tjernobyl. Og der var øget forekomst af cancer i skjoldbruskkirtlen efter Tjernobyl i nærområdet. Specielt børn var udsatte. Men det var ikke mange tilfælde, og det er en sjælden sygdom. Men frygten er vågnet hos folk«.
Kan du forstå, at nogle synes, at det er rart at have på lager?
»Jeg havde slet ikke selv tænkt tanken, selvom jeg ved meget om det. Hvis man ved noget om det, giver det ikke meget mening. Det kan give mening for den enkelte rent psykologisk«.
Det pudsige er, at behandlingen af struma i mange tilfælde er radioaktivt jod.
»Det bliver hyppigt brugt som behandlingsredskab og bliver hyppigt brugt flere 1.000 gange hvert år til at behandle struma og højt stofskifte, og det er også sammen med operation den primære behandling af cancer i skjoldbruskkirtlen«, siger Nils Jakob Knudsen.
