Nuklearmediciner maner til ro om jodtabletter

Hvis man gerne vil følge myndighedernes opfordring, er jodtabletter ikke det første, man skal styrte ud at købe. Sådan lyder rådet fra nuklearmediciner Lars Thorbjørn Jensen, der er cheflæge på Afdeling for Nuklearmedicin på Herlev og Gentofte Hospital.

Beredskabsstyrelsen har opdateret anbefalingerne om jodtabletter og anbefaler nu, at børn og unge samt gravide og ammende og voksne under 40 år skal have jodtabletter hjemme. Men Sundhedsstyrelsen har ikke ændret anbefalingerne for, hvornår tabletterne skal tages.

»Folk må meget gerne købe jod, hvis de har det bedst med det. Men min store bekymring er, at folk køber jod, men ikke kan finde ud af, hvornår de skal bruge det. Og her er meldingen altså: Lad være med at tage jod, før myndighederne siger, at det skal man«, siger Lars Thorbjørn Jensen, der har skrevet vejledningen for indtagelse af jodtabletter på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Ind fra sidelinjen

Sundhedsstyrelsen skriver, at den bedste måde at beskytte sig ved en nuklear ulykke er at gå inden døre og lukke døre og vinduer. Jodtabletter kan anvendes som et supplement til beskyttelse mod den ioniserende stråling fra radioaktivt jod og ikke mod anden stråling.

»Anbefalingen om at købe jodtabletter er kommet ind fra sidelinjen. Trusselsbilledet mod Danmark er steget, fordi vi frygter, at nogle hackere kan lukke for vand, strøm og gas. Det er derfor, befolkningen nu rådes til at indkøbe vand m.m., så alle kan klare sig i tre dage. Men vi har ikke brug for jodtabletter, hvis hackere lukker for strømmen eller vandet i et par dage«, siger Lars Thorbjørn Jensen.

Trusselsbilledet for en nuklear ulykke er derimod ikke ændret ifølge den nationale risikovurdering.

»Jeg er lidt ked af, at de to scenarier er blevet blandet sammen på den måde. Jeg er med på, at vi skal forberede os på strømsvigt, men risikoen for en atomulykke er noget helt andet«.

Sund fornuft

Der er ifølge WHO begrænset evidens for, at jodtabletter forebygger skader på skjoldbruskkirtlen i tilfælde af ioniserende stråling med radioaktivt jod. Men det er ikke det samme som, at det ikke giver god mening. For det gør det.

»Af etiske årsager kan man ikke gennemføre forsøg, hvor man opdeler folk i to grupper – en, der får jod, og en, der ikke gør – hvorpå man udsætter dem for radioaktivt jod«, siger Lars Thorbjørn Jensen.

»Men teoretisk må det hjælpe at mætte skjoldbruskkirtlen med jod, hvis der er risiko for optagelse af radioaktivt jod. Almindelig sund fornuft siger, at det virker, og derfor anbefaler WHO tabletterne til personer under 40 år«.

Egentlig giver jodtabletter ikke så meget mening for personer, der er udvoksede, siger Lars Thorbjørn Jensen, så grænsen kunne godt ligge omkring de 18-20 år. Men WHO har valgt 40 år for at være på den sikre side.

Erfaringer fra ulykker

Spørgsmålet er så, hvor påvirkelig skjoldbruskkirtlen er for stråling. Store amerikanske studier, som i årevis har fulgt bl.a. radiografer, har ikke vist grund til større bekymring, siger Lars Thorbjørn Jensen:

»Skjoldbruskkirtlen er ikke specielt strålefølsom. Den udgør lidt abstrakt kun 4% af vores samlede strålefølsomhed«.

Erfaringer fra tidligere ulykker på atomkraftværker har heller ikke påvist en stor risiko, anfører han.

»Teoretisk er der en øget risiko for kræft i skjoldbruskkirtlen hos børn og helt unge – selvfølgelig især hvis de bliver udsat for store doser radioaktivt jod. Men det kan være svært at finde evidensen, når man dykker ned i tallene efter Tjernobyl-ulykken i 1986 og Fukushima-ulykken i 2011«.

Efter Tjernobyl opererede russerne over 6.000 børn for forstadier til kræft i skjoldbruskkirtlen, fortæller Lars Thorbjørn Jensen.

»Men det er en operation med en vis risiko. Man fandt celleforandringer hos en del børn, men spørgsmålet er, om forstadierne nogensinde ville have udviklet sig til kræft. Anerkendte britiske strålebiologer har postuleret, at der er noget, der tyder på, at man udsatte 6.000 børn for unødig risiko ved operationerne«.

Belært af de erfaringer besluttede japanerne efter Fukushima-ulykken, at de ikke ville undersøge børn for skjoldbruskkirtelkræft.

Lars Thorbjørn Jensen siger:

»I Japan kan man nu, 13 år efter Fukushima, konstatere, at ulykken ikke resulterede i et eneste ekstra kræfttilfælde hos børn«.

Tilbage til indledningen om indkøb af jodtabletter.

Lars Thorbjørn Jensen siger, at han godt vil være med til at nedtone det med jodtabletter lidt.

»Altså på den måde at det ikke behøver at stå øverst på listen. Der vil jeg nok anbefale noget vand, mad og radio i stedet. Men hvis jodtabletterne kan bruges til at berolige folk, er det helt fint«.

Ugeskrift for Læger skrev nedenstående artikel 2. marts 2022 i forbindelse med stigende efterspørgsel på jodtabletter som følge af den russiske invasion i Ukraine.