Skip to main content

Ny aftale med Springer Nature sparer forskere for egenbetaling

Danske forskere slipper nu for at betale et særligt gebyr for at læserne kan få øjeblikkelig og gratis adgang til deres artikler, så snart de er publiceret hos en række førende tidsskrifter.

cover
Forhandlingsansvarlig og vicedirektør ved Det Kgl. bibliotek Kira Stine Hansen (Foto: Det Kgl. Bibliotek)

Videnskabsjournalist Antje Gerd Poulse, antje@videnskabogsundhed.dk

3. mar. 2023
4 min.

En besparelse på adskillige millioner kroner er det meget konkrete resultat af en ny aftale om læseradgang til og publicering i en række videnskabelige tidsskrifter under et af de største forlag »Springer Nature Group.«

Det oplyser forhandlingsansvarlig og vicedirektør ved Det Kgl. bibliotek Kira Stine Hansen, som har forhandlet aftalen på plads på vegne af det nationale licenskonsortium. Det tæller universiteterne, andre videregående uddannelser og en lang række styrelser og institutioner inden for uddannelse og forskning

»Vi er stolte af den her aftale, for i dag betaler forskerne for at publicere Open Access – og det bliver gratis fremover. Vi forventer en gevinst på omkring 15 mio. kr. allerede det første år i aftalen,« siger hun.   

Farvel til en omdiskuteret model

Open Access er fri og øjeblikkelig adgang til videnskabelige artikler, og i Danmark har vi en national strategi for OA, som sigter på fuld OA i 2025, uden at det må koste ekstra.

Det er imidlertid vanskeligt at opnå, fordi de store videnskabelige forlag har udviklet en lukrativ forretningsmodel på ønsket om OA.

De har en lang række såkaldt »Hybrid-tidsskrifter«, som er abonnementsdrevne. Men forskerne kan frikøbe deres artikler fra at være låst bag en betalingsmur mod et forfattergebyr: APC (article processing charge). Dermed betaler forskerne regningen for OA.

Forfattergebyrerne varierer i størrelse, men en enkel forskningsgruppe, som publicerer mellem ti og 30 artikler om året risikerer at betale mellem en halv og en hel mio. kroner for publicering. Og da publicering ikke altid er dækket af forskningsmidlerne, må universiteterne og andre institutioner somme tider selv betale.

Hvis de ikke betaler, vil deres artikler kun være tilgængelige for abonnenter – i nogle tilfælde dog med mulighed for at de bliver frit tilgængelige efter en embargo-periode.

Der findes forskellige forretningsmodeller med variationer af embargo. I en model kan forskeren for eksempel efter en kort embargo-periode give adgang til artiklen gennem et offentligt arkiv uden merbetaling, samtidig med publicering i et traditionelt abonnement tidsskrift.

Modellen med både abonnement og forfattergebyrer er meget omdiskuteret, og har også været et kernepunkt i forhandlingerne med de to store forlag Elsevier og Wiley, som faldt på plads sidste og forrige år. Også her lykkedes det at slippe fri af forretningsmodellen, som af kritikere kaldes for »double dipping« på grund af den dobbelte betaling via henholdsvis abonnement og forfattergebyr. Forlagene hævder dog, at den enkelte artikel aldrig bliver betalt to gange.

»Jeg er meget tilfreds med, at vi igen har gjort op med embargoperioder og double dipping, så dansk forskningspublicering kan være åben og tilgængelig for hele verden i publiceringsøjeblikket,« siger Kira Stine Hansen.

Også rektor for Københavns Universitet, Henrik Wegener, der også er forhandlingsrepræsentant for Danske Universiteter, er glad for resultatet.

»Det er godt for dansk forskning, at vi så målrettet arbejder på at sikre Open Access, da vi ved, at adgang til nyeste forskningspublikationer er essentiel for forskere i kampen mod de store samfundskriser, som vi så under pandemien og i forhold til nuværende udfordringer som klima-, bæredygtighed- og energiforsyningskriser« siger han, ifølge en pressemeddelelse fra Danske Universiteter.

Aftalen er delt i to

Den nye aftale er delt i to, henholdsvis »Springer compact« og »Nature«.

»Springer Compact« er en aftale, som forener fri læseradgang og ret til at publicere Open Access i et samlet abonnement.

Aftalen omfatter knap 2100 »hybrid«- tidsskrifter, gælder for fire år og udgør langt den største del af aftale-duoen.

Danske forskere publicerer omkring 850 videnskabelige artikler i et af tidsskrifterne under »Springer Compact« om året. Og læseradgang koster 17. mio. kr.

Aftalen om »Nature« udgør den mindste del af aftalen. Danske forskere publicerer kun omkring 40 artikler i et Nature-tidsskrift om året og læseradgang koster omkring 8 mio. kr.

Og den del af den nye aftale er i realiteten en et-årig forlængelse af den eksisterende aftale. Så den skal genforhandles om et år.

Men inden da venter den næste store forhandlingsrunde allerede lige om hjørnet.

I år skal en ny aftale med den fjerde »store spiller«: Taylor & Francis nemlig på plads. Også her vil målet være at slippe fri af hybrid-modellen, oplyser Kira Stine Hansen.

Læs pressemeddelelsen her