Et nyt, integreret dobbeltdiagnosetilbud i regionerne til mennesker med dobbeltdiagnoser.
Det er en realitet, efter at regeringen har indgået en aftale med KL og Danske Regioner. Aftalen er faldet på plads som led i årets økonomforhandlinger. Tilbuddet tager udgangspunkt i en faglig visitationsretningslinje, lyder det i en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet.
Aftalen rummer også omdannelse af de særlige pladser. De har længe skabt hovedbrud og frustration, men nu skal de nedskaleres fra 114 til 88, og samtidig forankres i den regionale psykiatri frem for den konstruktion, hvor kommunerne skal betale 80% af udgifterne, regionerne 20%.
Parterne skønner, at målgruppen for dobbeltdiagnosetilbuddet udgør ca. 9.200 personer.
Sundhedsminister Sophie Løhde siger i pressemeddelelsen, at det har været vigtigt for hende at sikre den sårbare gruppe med både en psykisk diagnose og et misbrug et samlet tilbud af høj kvalitet.
»Derfor er jeg utrolig tilfreds med, at det nu endelig er lykkedes at nå til enighed med regioner og kommuner om et nyt samlet tilbud, og at vi sikrer en tæt faglig opfølgning på kvaliteten«.
Om de særlige pladser siger hun:
»Med omlægningen af de særlige pladser i psykiatrien sikrer vi, at pladserne bliver langt mere fleksible, så vi bruger de samlede ressourcer bedst muligt. Dermed undgår vi, at sengepladser står tomme i en presset psykiatri, men at de tværtimod gavner den særlige gruppe af mennesker, der har så hårdt brug for dem«.
Målgruppe er større
Forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab Merete Nordentoft udtrykker glæde, men kommer også med et »men«:
»Vi har lavet beregninger, som tyder på, at målgruppen er større end de 9.200. Registerdata peger på 12-16.000, som har brug for denne hjælp – altså dem, som har psykose eller skizofreni og bipolar sygdom og samtidig har et misbrug. Danske Regioner kom selv med et højere tal til at starte med, men 9.200 er, hvad de kunne blive enige om. Det er mærkeligt, at man politisk kan afgøre, hvor mange der har brug for hjælp, når det er så nemt at finde ud af«, siger Merete Nordentoft.
Det er et vigtigt skridt på vejen, understreger hun. Kompromiset handler også om økonomi.
»Det er en start, og vi er i proces om tiårsplanen. Om to år kan vi se, hvor mange der kommer, og hvor mange der står i kø«.
Regionerne kompenseres for at etablere et nyt dobbeltdiagnosetilbud med 323 mio. kr. og får oveni tilført 108 mio. kr. svarende til merudgifterne ved omlægningen af de særlige pladser, lyder det i pressemeddelelsen.
Det lyder af mange penge, men 9.200 mennesker skal have del i beløbet, og gruppen kræver en særlig intensitet i behandlingen, siger forpersonen.
»Det er en personalekrævende gruppe, der har mange sociale problemer. De har komplicerede behov«.
Hun håber, at man vil bruge det opsøgende psykoseteam for misbrug og psykose, som ligger under Sct. Hans og er placeret på Østerbro, som model for det, der nu skal bygges op. Gør man det, vil det dog kræve flere penge, lyder det.
»Nu skal vi i gang, og hvis der er for få midler, må forligspartierne bag psykiatriaftalen være til at tale med«.
At de særlige pladser omdannes og forankres i psykiatrien, er ren win-win, siger Merete Nordentoft.
»Vi har brug for sengepladser til dem, der har allermest komplicerede behov«.
Fuld valuta
Charlotte Rosenkrantz Josefsen, administrerende sygehusdirektør for psykiatrien i Region Syddanmark, har også en betænkelighed ved målgruppens størrelse.
»Vi har fra regionernes side sagt, at målgruppen snarere er op mod 16.000. Men det må vi se over tid. Det vigtigste er at komme i gang, og så må vi tage det andet i næste omgang«, siger Charlotte Rosenkrantz Josefsen.
Det samlede behandlingstilbud til patienter med dobbeltdiagnoser vil gøre en kæmpe forskel for patienterne, fastslår hun.
»De falder ikke længere mellem stolene, når det kommer til behandlingsansvar. Nu bliver behandlingsansvaret en regional opgave. Hvis man er psykisk syg og samtidig har et misbrug, skal vi lave en integreret behandling, og det kommer patienterne til at vinde på. Nu kommer der endelig en løsning«.
Charlotte Rosenkrantz Josefsen, siger, at psykiatrien nu kan få fuld valuta for de særlige pladser, der blev etableret i 2018.
»Det bliver dog færre pladser, end vi har i dag, så vi skal lige finde ud af, hvad aftalen betyder for os. Det har vi ikke helt overblikket over endnu«, siger psykiatridirektøren.
I har før haft tomme pladser, og tomgangen skal finansieres, så nedskalering stemmer måske meget godt overens med virkeligheden?
»Det tror jeg sagtens, at man kan sige, og aftalen er så velkommen. Vi får hybridmodellen med 80 % finansiering fra kommunen, 20% fra regionen på plads, så den kommer til at ligne den måde, vi ellers driver sundhed på. Og vi får midler til at løse det fuldt og helt, og vi får også nedlagt den måde at lave visitation på, som også har været rigtig vanskelig og har krævet masser af administrativ og bureaukratisk kraft«.
At aftalen rummer både dobbeltdiagnoser og særlige pladser, er et udtryk for, at mange af de patienter, der visiteres til de særlige pladser, også har en misbrugsproblematik. Derfor skal det løses i et og samme hug, påpeger Charlotte Rosenkrantz Josefsen.
For at blive visiteret til en særlig plads skal man være i risiko for at blive til fare for andre, og farlighed udløses tit hos psykiatriske patienter, hvis de ikke tager deres medicin, eller hvis de misbruger, forklarer hun.
»Det er alkohol, stoffer og hash, og så dukker psykosen op igen. Farlighed er tit knyttet til misbrug«.
Lægeforeningen: Godt, at der endelig lander en løsning
Det er glædeligt, at patienter med psykisk lidelse og samtidigt misbrug nu kan se frem til et samlet behandlingstilbud i regionerne, mener Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke:
»Det er en sårbar patientgruppe, der har været faldet imellem to stole, når de skal have behandling. Deres psykiske lidelse og misbrug hænger i de fleste tilfælde uløseligt sammen, så det er positivt, at kommunerne, regionerne og regeringen nu har fundet en løsning, så der kan oprettes et nyt, integreret tilbud i regionerne. Fra Lægeforeningens side har vi presset på for en løsning til gavn for patienterne, og det er godt, at den nu kommer«, siger Camilla Rathcke og fortsætter:
»Lægeforeningen kommer til at følge oprettelsen af de nye behandlingstilbud tæt. Det har været nødvendigt med en afgrænsning af målgruppen, for at regionerne kan komme i gang med arbejdet. Men målgruppens afgrænsning er i sidste ende et sundhedsfagligt spørgsmål, så der skal naturligvis evalueres og eventuelt justeres på størrelsen af den gruppe, man aktuelt tænker skal have dette tilbud. Det er vigtigt, pengene følger med patienternes behov og ikke omvendt – helt som på andre sygdomsområder, vi sætter penge af til«, siger hun.
Tilbuddet indfases gradvist fra næste år – startende med den gruppe, som ikke i dag får behandling for deres misbrug.
