Skip to main content

»Der er så mange benspænd for, at de særlige pladser kan blive brugt«

Intentionen bag de særlige pladser i psykiatrien fejler intet, men konstruktionen gør det umuligt at udnytte potentialet, og derfor står mange tomme og sluger penge. Direktør ønsker at omdanne de særlige pladser til almindelige pladser i den almene psykiatri. Sundhedsministeren er villig til at se på fremtidige løsninger for de særlige pladser.

Særlige pladser
På N1, de særlige pladser i Region Nordjylland, var der en belægningsprocent på 44% i fjerde kvartal 2022. »De særlige pladser kan sikre god og relevant behandling i mange tilfælde. Derfor er vi også ærgerlige over, at belægningsprocenten er så lav,« siger lægefaglig direktør i Psykiatrien i Region Nordjylland, Tina Gram Larsen. Foto: Lene Pedersen, Region Nordjylland.

Ditte Damsgaard, dd@dadl.dk 

31. mar. 2023
11 min.
Det er unikt, at vi har fået et tilbud, der kan give borgeren en helhedsorienteret indsats. Men man har lavet en hybrid med økonomi og stram visitation.Administrerende sygehusdirektør for psykiatrien i Region Syddanmark, Charlotte Rosenkrantz Josefsen.

De 150 særlige pladser til udvalgte patienter med psykisk sygdom har så svære og uigennemskuelige rammer, at flere senge står tomme.

En aktindsigt, som Ugeskrift for Læger har fået hos regionerne, viser, at der mange steder er en belægningsprocent på omkring 50. Mange regioner har omdannet de 25%, der er tilladt.

De 150 pladser er tiltænkt borgere, der er til fare for andre, og blev oprettet efter en række sager om vold, trusler og drab på bosteder, men de er født med en række udfordringer omkring finansiering. Folketinget fastsatte de samlede udgifter til driften af de 150 pladser til 285 mio. kr., og kommunerne skal betale 80% af udgifterne, regionerne 20%. Samtidig er visitationskriterierne snævre, og derfor er der ikke fuld belægning.

En evaluering fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – i 2021 konkluderede bl.a., at »udfordrende rammevilkår gør det svært at realisere potentialet. Kapaciteten på de særlige pladser bliver kun udnyttet i lav grad, hvilket medfører store kommunale udgifter til ubenyttede pladser«.

Danske Regioner har bedt regeringen om at ændre rammevilkårene for de 150 særlige pladser, så regionerne selv råder over pladserne, lyder det i en pressemeddelelse fra Danske Regioner.

At flere senge står tomme er paradoksalt i en tid med mangel på sengepladser i psykiatri, siger forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab, Merete Nordentoft, som derfor efterlyser en ændring af systemet, så langt flere pladser bliver omdannet.

»Ordningen skal laves om. Der var allerede kritiske røster, da de blev oprettet, om de ville blive brugt efter hensigten. Nu har vi haft dem så lang tid, at vi må lave dem om. Endnu flere pladser skal omdannes, og man kan holde fast i at have afdelinger, hvor man i særlig grad tager imod dem, der har størst risiko for at blive svingdørspatienter. Det er de mest ustabile, man gerne vil tilgodese«, siger Merete Nordentoft.

Andre kalder patienterne for de farligste patienter?

»Målgruppen var oprindeligt farlige patienter, men de fleste i den målgruppe er ikke farlige hele tiden. Pladserne blev stiftet på baggrund af drab på bosteder, men mange af dem, der er farlige, er mennesker med svære psykiske lidelser, som tager stoffer og ophører med at tage antipsykotisk medicin. Derfor kunne de særlige pladser blive en del af den øgede satsning, der skal være på dobbeltdiagnoseproblematikken«.

Et udvalg i Sundhedsstyrelsen, som Merete Nordentoft selv sidder i, skal lave visitationsretningslinjer og beslutte, hvem af dobbeltdiagnosepatienterne der skal have et integreret eller parallelt forløb i kommune og region.

Nogle bliver indlagt fra bostederne, fordi de har barrikaderet sig på værelserne, har taget en masse amfetamin og i henhold til deres dom bliver indlagt for at mindske risiko for ligeartet kriminalitet, som der står i lovens bestemmelser.

»De bliver så indlagt på almindelige psykiatriske pladser, og ikke engang bruger man den ekstra kapacitet på de særlige pladser. Det er dumt«, fastslår Merete Nordentoft.

I har som selskab kendt til problemet i årevis – har I gjort nok for at få stoppet tomgangen?

»Vi har været kritiske, og nu, hvor der skal gennemføres mange ændringer i psykiatrien, skal vi også kigge på dette. Det er en fejlkonstruktion, for der er så mange benspænd for, at det kan blive brugt til noget«.

Fakta

Belægningsprocenter på de særlige pladser

Der er behov for at gøre noget ved den nuværende ordning, og jeg er villig til at drøfte fremtidige løsninger for de særlige pladser og integrationen med den øvrige psykiatri med Danske Regioner og KLSundhedsminister Sophie Løhde (V)

Alle pladser bør omdannes

Rammerne om de særlige pladser er noget, som alle regioner tumler med, og alle ønsker at gøre noget ved den tomme kapacitet, siger administrerende sygehusdirektør for psykiatrien i Region Syddanmark, Charlotte Rosenkrantz Josefsen.

Her er der aktuelt en belægningsprocent på 42 på de særlige pladser i Odense og i Esbjerg på 42. De har omdannet de 25%, de må, og har nu 24 pladser frem for 32.

Charlotte Rosenkrantz Josefsen er klar til at omdanne alle de særlige pladser til almenpsykiatriske sengepladser, som der er mangel på.

»Jeg forstår til fulde lægernes frustration, og det er også en drøftelse, vi har her. Det er svært at forstå for medarbejderne, at vi i én afdeling har overbelægning og på en anden har ledig kapacitet. Det skal vi have gjort noget ved. Jeg er glad for, at der blæser nye vinde, hvor alle ønsker, at der skal ske forandring med de særlige pladser«, siger hun.

Kommunerne finansierer 75% af tomdriften. Regionerne skal selv finansiere de 25%. Det er alt for mange penge at bruge på tomme pladser, mener Charlotte Rosenkrantz Josefsen.

Pladserne er etableret i bedste mening og med gode formål om at binde psykiatri sammen med sociale indsatser og misbrugsproblematikker, siger hun videre.

»Det er mennesker, som har levet omtumlede liv, er farlige, har frekventeret psykiatri og mange sociale foranstaltninger gennem årene. Vi har i psykiatrien set rigtigt mange dårlige liv, mange er droppet ud af de forskellige tilbud«.

Intentionen med at lave pladserne har hun ellers været begejstret for fra dag et, men peger på udfordring omkring finansiering og de stramme visitationskriterier.

Da de særlige pladser blev oprettet, var visitionskriterierne endnu strammere. Der er sket opblødninger undervejs, men det er stadig svært at have alle pladser belagt, også fordi pladserne er dyre. Både KL og Danske Regioner har været i dialog med ministeriet for at gøre klart, at det er unødvendigt svært at få borgerne igennem nåleøjerne, siger sygehusdirektøren.

»De skal blødes op. Visitationsudvalg skal godkende, og borgeren skal selv give samtykke til at komme ind på de særlige pladser. Det har virkelig givet udfordringer. Mange af borgerne har lidt nederlag og er ikke nødvendigvis motiveret for at prøve en tiende foranstaltning«.

Desuden mister borgeren bopæl ved samtykke til at flytte til de særlige pladser. I servicelovens § 108, stk. 4, står, at visitation til en særlig plads på psykiatrisk afdeling er betinget af, at borgeren samtykker i opsigelse af sin bolig i tilbuddet.

Rammerne tilgodeser ikke borgeren, siger Charlotte Rosenkrantz Josefsen.

»Kommunerne kan ikke både finansiere en særlig plads og en bopæl på f.eks. et bosted som venteforanstaltning. Det er svært at få det hele til at gå borgerens vej, for så ville det være rigtigt ressourcekrævende. Og derfor er det svært at få pladserne udnyttet«.

I Region Syddanmark er der også flere eksempler på gode forløb, siger sygehusdirektøren.

»Vi har masser af gode historier og solstrålehistorier om, hvordan en borger på de særlige pladser har fået et anderledes godt liv, har opdaget somatiske sygdomme undervejs, misbruget er bragt ned. Når misbruget styres, kan man se symptomerne på somatisk sygdom, og det har været en kæmpe styrke, at vi har fået dem i behandling for noget af alt det, de fejler. Der er også mange ting om tandsundhed, som er blevet opdaget«.

Hvad er den bedste model for at hjælpe de patienter?

»Jeg er begejstret for den model, hvor man bringer sundhedskompetencer sammen med viden om misbrug og sociale kompetencer. Det er unikt, at vi har fået et tilbud, der kan give borgeren en helhedsorienteret indsats. Men man har lavet en hybrid med økonomi og stram visitation. I min verden skal man lave pladserne om til at være fulde, regionale pladser, hvor regionerne visiterede til pladserne, men man bør opretholde hele tænkningen omkring målgruppen med langvarig rehabilitering. I en akut psykiatri, der er så presset, ville vi have svært ved at gøre netop det, så det skal man holde fast i. Vi har brug for, at de allermest belastede borgere kan komme i nogle gode forløb«.

Samme melding kommer fra Danske Regioner i deres forslag, hvor de skriver, at pladserne fortsat skal være målrettet gruppen af særligt udsatte personer, som kan have gavn af længerevarende indlæggelser.

»De særlige pladser virker efter hensigten – det er fagpersoner, patienter og pårørende helt enige om. De bidrager til, at vi undgår nogle svære konflikter og voldsepisoder. Derfor er det også helt hen i vejret, at vi ikke udnytter pladserne effektivt«, siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau, i pressemeddelelsen.

Region Midtjylland har fået dispensation til at omdanne flere end 25% til regionale pladser, og Region Syddanmark har et forslag i høring, som blandt andet indeholder omdannelse af yderligere fire af de særlige pladser.

Regionen oplyser, at Regionsrådet i Region Midtjylland i december bad Indenrigs- og Sundhedsministeriet om lov til at ommærke seks af regionens særlige pladser. Dette blev godkendt i starten af marts 2023, hvorfor de nu har ommærket yderligere seks pladser, som blev taget i brug fra 15. marts 2023.

Gårdhave på N1 i Nordjylland. Flere afdelinger med særlige pladser har gode forløb, og patienterne får en unik støtte. De gode forløb skal fortsætte, selvom pladserne bliver omdannet til almenpsykiatriske pladser, lyder det fra flere. Foto: Lene Pedersen, Region Nordjylland.
Endnu flere pladser skal omdannes, og man kan holde fast i at have afdelinger, hvor man i særlig grad tager imod dem, der har størst risiko for at blive svingdørspatienter.Merete Nordentoft, forperson i Dansk Psykiatrisk Selskab.

Minister vil se på løsninger

Belægningsprocenterne svinger. I Region Sjælland er belægningsprocenten højere, belægningsprocenten for januar og februar 2023 var henholdsvis 78 og 71. I første kvartal i 2022 var den dog helt nede på 32.

Også i Region Nordjylland er der et stort spænd. Fra 77% i første kvartal til 44% i fjerde kvartal 2022.

Her bemærker lægefaglig direktør i Psykiatrien i Region Nordjylland, Tina Gram Larsen, i en mail:

»De særlige pladser kan sikre god og relevant behandling i mange tilfælde. Derfor er vi også ærgerlige over, at belægningsprocenten er så lav. Men yderligere ommærkning af pladserne vil kræve tilførsel af økonomi. Hvis ikke den medfølger, så vil en yderligere ommærkning derfor ikke være anbefalelsesværdig«.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) skriver via sin presseafdeling til Ugeskrift for Læger:

»Der synes generelt at være enighed om, at de særlige pladser er et godt og relevant tilbud til en afgrænset gruppe af mennesker med psykiske lidelser. Men jeg er bevidst om, at der samtidig er en helt generel udfordring i flere regioner med ubenyttede pladser og en forståelig utilfredshed i kommunerne med betaling for tomme senge. I en presset psykiatri er vi nødt til at være meget opmærksomme på, at vi udnytter den eksisterende sengekapacitet på den bedst mulige måde til gavn for patienterne. Og det står klart, at det ikke er tilfældet, når dyre senge, der er øremærket til særlige pladser i psykiatrien, står tomme samtidig med, at der er hårdt brug for senge i den almene psykiatri. Det var også på den baggrund, at Region Midtjyllands konkrete anmodning om dispensation til ekstra ommærkning blev imødekommet med umiddelbar virkning efter aftale med Danske Regioner.

Der er behov for at gøre noget ved den nuværende ordning, og jeg er villig til at drøfte fremtidige løsninger for de særlige pladser og integrationen med den øvrige psykiatri med Danske Regioner og KL«.

Fakta

Visitationskriterier