Alle pladser bør omdannes
Rammerne om de særlige pladser er noget, som alle regioner tumler med, og alle ønsker at gøre noget ved den tomme kapacitet, siger administrerende sygehusdirektør for psykiatrien i Region Syddanmark, Charlotte Rosenkrantz Josefsen.
Her er der aktuelt en belægningsprocent på 42 på de særlige pladser i Odense og i Esbjerg på 42. De har omdannet de 25%, de må, og har nu 24 pladser frem for 32.
Charlotte Rosenkrantz Josefsen er klar til at omdanne alle de særlige pladser til almenpsykiatriske sengepladser, som der er mangel på.
»Jeg forstår til fulde lægernes frustration, og det er også en drøftelse, vi har her. Det er svært at forstå for medarbejderne, at vi i én afdeling har overbelægning og på en anden har ledig kapacitet. Det skal vi have gjort noget ved. Jeg er glad for, at der blæser nye vinde, hvor alle ønsker, at der skal ske forandring med de særlige pladser«, siger hun.
Kommunerne finansierer 75% af tomdriften. Regionerne skal selv finansiere de 25%. Det er alt for mange penge at bruge på tomme pladser, mener Charlotte Rosenkrantz Josefsen.
Pladserne er etableret i bedste mening og med gode formål om at binde psykiatri sammen med sociale indsatser og misbrugsproblematikker, siger hun videre.
»Det er mennesker, som har levet omtumlede liv, er farlige, har frekventeret psykiatri og mange sociale foranstaltninger gennem årene. Vi har i psykiatrien set rigtigt mange dårlige liv, mange er droppet ud af de forskellige tilbud«.
Intentionen med at lave pladserne har hun ellers været begejstret for fra dag et, men peger på udfordring omkring finansiering og de stramme visitationskriterier.
Da de særlige pladser blev oprettet, var visitionskriterierne endnu strammere. Der er sket opblødninger undervejs, men det er stadig svært at have alle pladser belagt, også fordi pladserne er dyre. Både KL og Danske Regioner har været i dialog med ministeriet for at gøre klart, at det er unødvendigt svært at få borgerne igennem nåleøjerne, siger sygehusdirektøren.
»De skal blødes op. Visitationsudvalg skal godkende, og borgeren skal selv give samtykke til at komme ind på de særlige pladser. Det har virkelig givet udfordringer. Mange af borgerne har lidt nederlag og er ikke nødvendigvis motiveret for at prøve en tiende foranstaltning«.
Desuden mister borgeren bopæl ved samtykke til at flytte til de særlige pladser. I servicelovens § 108, stk. 4, står, at visitation til en særlig plads på psykiatrisk afdeling er betinget af, at borgeren samtykker i opsigelse af sin bolig i tilbuddet.
Rammerne tilgodeser ikke borgeren, siger Charlotte Rosenkrantz Josefsen.
»Kommunerne kan ikke både finansiere en særlig plads og en bopæl på f.eks. et bosted som venteforanstaltning. Det er svært at få det hele til at gå borgerens vej, for så ville det være rigtigt ressourcekrævende. Og derfor er det svært at få pladserne udnyttet«.
I Region Syddanmark er der også flere eksempler på gode forløb, siger sygehusdirektøren.
»Vi har masser af gode historier og solstrålehistorier om, hvordan en borger på de særlige pladser har fået et anderledes godt liv, har opdaget somatiske sygdomme undervejs, misbruget er bragt ned. Når misbruget styres, kan man se symptomerne på somatisk sygdom, og det har været en kæmpe styrke, at vi har fået dem i behandling for noget af alt det, de fejler. Der er også mange ting om tandsundhed, som er blevet opdaget«.
Hvad er den bedste model for at hjælpe de patienter?
»Jeg er begejstret for den model, hvor man bringer sundhedskompetencer sammen med viden om misbrug og sociale kompetencer. Det er unikt, at vi har fået et tilbud, der kan give borgeren en helhedsorienteret indsats. Men man har lavet en hybrid med økonomi og stram visitation. I min verden skal man lave pladserne om til at være fulde, regionale pladser, hvor regionerne visiterede til pladserne, men man bør opretholde hele tænkningen omkring målgruppen med langvarig rehabilitering. I en akut psykiatri, der er så presset, ville vi have svært ved at gøre netop det, så det skal man holde fast i. Vi har brug for, at de allermest belastede borgere kan komme i nogle gode forløb«.
Samme melding kommer fra Danske Regioner i deres forslag, hvor de skriver, at pladserne fortsat skal være målrettet gruppen af særligt udsatte personer, som kan have gavn af længerevarende indlæggelser.
»De særlige pladser virker efter hensigten – det er fagpersoner, patienter og pårørende helt enige om. De bidrager til, at vi undgår nogle svære konflikter og voldsepisoder. Derfor er det også helt hen i vejret, at vi ikke udnytter pladserne effektivt«, siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau, i pressemeddelelsen.
Region Midtjylland har fået dispensation til at omdanne flere end 25% til regionale pladser, og Region Syddanmark har et forslag i høring, som blandt andet indeholder omdannelse af yderligere fire af de særlige pladser.
Regionen oplyser, at Regionsrådet i Region Midtjylland i december bad Indenrigs- og Sundhedsministeriet om lov til at ommærke seks af regionens særlige pladser. Dette blev godkendt i starten af marts 2023, hvorfor de nu har ommærket yderligere seks pladser, som blev taget i brug fra 15. marts 2023.