Ny direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed: »Jeg håber, at lægerne sænker skuldrene«

»Jeg ville ikke have overlevet coronaen, hvis jeg ikke kunne leve i et kaos. Men jeg har en vis evne til at bevare roen og krybe op i en helikopter og se det hele derfra, når situationen spidser til. Jeg står med et stort ansvar, og derfor er jeg også bange for at begå fejl – især dem, som kunne skade andre«.

Ordene kommer fra Anette Lykke Petri, nytiltrådt direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed. Hun har været konstitueret direktør siden foråret, hvor Anne-Marie Vangsted blev direktør for Testcenter Danmark.

Anette Lykke Petri trådte formelt til som direktør den 8. oktober – præcis fem år efter Styrelsen for Patientsikkerhed blev oprettet den 8. oktober 2015 for at styrke tilsynet med læger og andre sundhedspersoner.

Anette Lykke Petri er siden foråret blevet kastet direkte ud i jobbet og har en god håndfuld pressemøder side om side med sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsens direktør i bagagen allerede.

»Som leder bliver man tryktestet under en pandemi. Du skal finde løsninger inden for en snæver tidsperiode. Jeg har opbygget en stor coronaopsporingsenhed, og det kunne ikke lige vente. De smittede kommer hver dag, uanset hvad vi gør. Så vi har i høj grad skullet lægge skinnerne, imens toget kørte. Vi har både skullet udvikle og drifte på samme tid, samtidig med at vi har ansvar for, at der bliver smitteopsporet i Danmark«, siger den 52-årige samfundsmediciner.

Der er mange forskellige og indimellem modsatrettede hensyn, hun skal tage i sin position. Både sundhedsfaglige, juridiske hensyn og så det politiske. Det skal balancere, siger Anette Lykke Petri.

»Jeg plejer at sige, at vi sidder på en trebenet skammel. Og de tre ben skal på en måde spille sammen«.

Ugeskrift for Læger har fået plads i den travle direktørs kalender på vej fra et møde til et andet for at spørge hende, om skiftet fra farmaceuten Anne-Marie Vangsted til lægen Anette Lykke Petri som direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed betyder nye tider for tilsynet, og om lægerne kommer til at mærke det skifte.

Fejl som følgesvend

Tanken om at begå fejl har den nye direktør altid med sig.

»Det er min nærmeste følgesvend. Det er en del af livet. Man er nødt til at kunne leve med det. Det gælder, uanset om det er i privatlivet eller i det professionelle liv. Så kan vi altid begå fejl. Jeg vil nødig have et liv, hvor der ikke blev begået fejl, for så ville vi ikke udvikle os«, siger Anette Lykke Petri.

Fejl er dog ikke noget, Anette Lykke Petri frygter. Det er bare et livsvilkår, siger hun.

»Hvis man er konstant angst, bliver man handlingslammet. Det er et vilkår, man er nødsaget til at leve med, specielt når man har et stort ansvar. Det er et vilkår, jeg også havde i klinikken. Hvor man står i en sen nattetime alene med et stort ansvar for en patient. Hvis man har en høj uddannelse og får en høj løn, følger der et ansvar med, og det er uanset, hvilken branche du er i, og hvilken del af lægelivet du er i. Det ansvar skal man tage på sig«.

Med Anette Lykke Petri som direktør er der altså ikke en nulfejlskultur i Styrelsen for Patientsikkerhed, fastslår hun. Der er plads til at begå fejl.

Lægefagligheden sidder dybt

Anette Lykke Petris lægefaglighed sidder dybt i hende, forklarer hun. Men den er kun noget værd, hvis man kan omsætte den til gavn for patienterne, mener direktøren.

»Det er det, der har drevet mig, uanset om jeg har været klinisk arbejdende læge eller som nu direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed«.

Hun har lægefagligheden med i alle sammenhænge.

»Vi bliver præsenteret for mange forskellige faglige problemstillinger. Vi skal ikke være specialister. Vi har eksterne eksperter, som vi beder om udtalelser hos i sagerne. Men min lægefaglighed gør, at jeg sommetider kan vurdere sagerne på en anden måde, end hvis jeg ikke havde lægefagligheden«, siger hun og tilføjer:

»Jeg kender normen i sundhedsvæsenet, jeg kender arbejdsgangene. Jeg fanger på et tidligere tidspunkt, hvornår noget er helt galt, men også hvis der ikke er grundlag for at gribe ind«.

Vil den indsigt komme lægerne til gavn?

»Ja, det vil jeg håbe. Men jeg vil også håbe, at den kommer patienterne til gavn«.

Flere muskler med strammerpakken

Det er ikke en hvilken som helst direktørpost, Anette Lykke Petri overtager, og det er ikke en styrelse uden betydning for den danske lægestand. Før oprettelsen af den nye styrelse lå tilsynet med sundhedspersoner hos Sundhedsstyrelsen. Men på grund af nogle sager, der satte spørgsmålstegn ved kvaliteten af det tilsyn, mente daværende sundhedsminister Sophie Løhde (V), at en ny styrelse måtte træde til.

Det skulle være muligt at gribe hurtigere ind over for læger og andre sundhedspersoner, som var til fare for patienterne.

Der gik ikke længe fra oprettelsen af Styrelsen for Patientsikkerhed, før Sophie Løhde gav dem nye muskler i form af strammerpakken, som blev fremsat i januar 2016.

Den gik blandt andet ud på, at læger og andre sundhedspersoner nemmere skulle kunne fratages deres autorisation.

Sundhedsministeren ville styrke tilsynsmyndighedernes muligheder for at føre tilsyn med læger og andre sundhedspersoner og hurtigere skride ind over for sundhedspersoner, der fejlbehandler, udskriver afhængighedsskabende medicin på uforsvarlig vis eller på anden måde udgør en risiko for patienterne.

Det fastslog Sophie Løhde i pressemeddelelsen om lovpakken, »som giver Styrelsen for Patientsikkerhed bedre muligheder for hurtigere at stoppe farlige sundhedspersoner«.

Sophie Løhde indførte også et såkaldt farekriterie, som betød, at Styrelsen for Patientsikkerhed kunne inddrage en autorisation, hvis en læge efter styrelsens opfattelse er til »fare« for patientsikkerheden på grund af grove fejl, skriver Sundhedsministeriet.

Strammerpakken kom oven på en række sager, f.eks. psykiatersagen, hvor en hjerneskadet psykiater havde fortsat med at behandle patienter. I februar 2016 politianmeldte Styrelsen for Patientsikkerhed psykiateren.

Genopretning af tillid

Styrelsen for Patientsikkerhed rådgav også politiet i en anden sag, hvor en læge blev politianmeldt. Lægen var fra Svendborg, og sagen blev døbt Svendborgsagen.

Lægen blev først kendt skyldig for grov forsømmelse i Landsretten og senere frikendt i Højesteret. Men her satte 9.035 læger foden ned i et mistillidsvotum til styrelsen i 2018.

Det satte gang i kampagnen #DetKuHaVæretMig, hvor læger landet over protesterede imod Styrelsen for Patientsikkerheds nye muskler og aggressive fremfærd med politianmeldelser og tilsyn.

Tilliden imellem Styrelsen for Patientsikkerhed og lægestanden havde lidt et knæk.

I januar 2018 fremsatte daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) den såkaldte tillidspakke, som skulle genoprette tilliden.

Resultaterne af tillidspakken er kommet drypvist siden, f.eks. blev resultaterne fra arbejdsgruppen om journalføring offentliggjort i 2019, og der arbejdes fortsat med det endelige udkast til en ny bekendtgørelse.

Et centralt problem i Svendborgsagen var nemlig den tidstro dokumentation, fordi lægen mundtligt bad en sygeplejerske om at måle et blodsukker. Hun skrev det ikke ned.

Styrelsen for Patientsikkerhed forventer, at journalføringsbekendtgørelsen ligger klar juli 2021. Senest er punkt nr. 1, Ankenævnet, på tapetet, hvor læger skal kunne anke afgørelser af tilsynet. Det er en del af regeringens nye lovprogram.

Anette Lykke Petri peger på, at hun skal varetage både patienternes og sundhedspersonalets interesser. Hun skal sikre, at retssikkerheden går begge veje. En af opgaverne bliver netop genopretningen af tilliden imellem Styrelsen for Patientsikkerhed og lægestanden.

»Der er mange initiativer i gang. Blandt andet på det kommende lovprogram, hvor Ankenævnet er et af initiativerne. Det har jeg støttet alle dage, for det er en god idé. Det synes jeg blandt andet på grund af retssikkerheden. De afgørelser, vi træffer i Styrelsen for Patientsikkerhed, skal kunne klare at blive afprøvet i et ankenævn«, siger Anette Lykke Petri.

Kriminalisering

Da Lægeforeningen fik Camilla Rathcke som ny formand, sagde hun i et interview med Ugeskrift for Læger, at hun ikke vil have et tilsyn, der kriminaliserer helt almindelige, hårdtarbejdende og samvittighedsfulde læger.

»Jeg vil have et tilsyn, der gør lægerne bedre ved åbent at hjælpe os med at lære

af de fejl, der sker«, sagde Camilla Rathcke.

Anette Lykke Petri siger, at hun er enig med Camilla Rathcke et stykke hen ad vejen.

»Men vi må også erkende, at sundhedsvæsenet afspejler det øvrige samfund. Langt størstedelen af de ansatte i sundhedsvæsenet går på arbejde som ansvarlige mennesker, der vil bidrage professionelt og ansvarligt. Men vi bliver nødt til at erkende, at der også i sundhedsvæsenet vil være medarbejdere, som har et misbrug. Nogle er psykisk syge, og for andre er der et misforhold imellem deres kompetencer og det stykke arbejde, der skal udføres«, siger direktøren.

Hvis der er sådan nogle forhold, og hvis patientsikkerheden er truet, skal læger og andre sundhedspersoner stoppes, siger Anette Lykke Petri.

Hun ville dog ønske, at de blev stoppet af kolleger og lokale ledelser, før de havnede som en sag på styrelsens bord, fordi en patient er skadet eller er død.

I den forbindelse kan Anette Lykke Petri se en kulturforandring i sundhedsvæsenet.

»Vi kan konstatere, at vi får langt flere indberetninger omkring sundhedspersoner, der har misbrug. Der er kommet en anden kultur på hospitalerne, hvor man ikke vender ryggen til, når man ser, at en kollega har et misbrug. Så bliver de indberettet. Det er både af hensyn til patienterne og lægen selv«, siger Anette Lykke Petri og nævner som eksempel en læge, som selv kontaktede hende om sit misbrug for at få styrelsens bevågenhed.

Du siger, at du er enig med Camilla Rathcke et stykke hen ad vejen. Hvad er det så, du er enig med hende i i forhold til kriminaliseringen?

»En fejl er ikke bare en fejl. Man er nødt til at se nuanceret på fejl. Hvis lægen laver et hændeligt uheld på en vagt, skal man kigge anderledes på det, end hvis der er en hel række af grove fejl, altså grov uagtsomhed. Det skal gribes an forskelligt. Der skal være proportionalitet i vurderingerne i forhold til typen af fejl og konsekvenserne«.

Slip angsten

Anette Lykke Petri ser frem til samarbejdet med lægestanden og håber, at de får skuldrene ned og ikke er så angste for at begå fejl, siger hun.

»Jeg vil bidrage, alt hvad jeg kan. Vi har et meget dygtigt sundhedsvæsen i Danmark, og vi har god grund til at ranke ryggen. Men der er også en god grund til få skuldrene ned. De skal ikke gå og være angste for tilsynssager, når angsten ikke er sagligt begrundet«.

Men kan du forstå, at de er angste?

»Hvis man kigger på det faktuelle og på tallene i forhold til sanktioner, er det en forsvindende lille promilledel, der får sanktioner. Der er ikke noget fagligt belæg for det. Men de historier, der har kørt, har meget stor betydning for mange læger, og historierne har gjort mange bange. Det er derfor, jeg gerne vil have dialogen med lægerne«.

Selvom det er få, som er blevet politianmeldt af Styrelsen for Patientsikkerhed, fylder det hos lægerne.

I 2019 blev syv læger anmeldt til politiet af Styrelsen for Patientsikkerhed, i 2017 var der tale om 12 læger.

»Jeg kan fornemme, at der har været en stor angst i lægeverdenen for at få en sag hos os. Den angst vil jeg gerne bidrage til at mane i jorden«.

Erfaring fra styrelse og klinik

Kommer lægerne til at mærke, at der nu er en læge ved roret?

»Lige nu er jeg et sted i mit arbejdsliv, hvor jeg har lige lang tids erfaring med klinisk arbejde med patienter og arbejde i centraladministrationen i styrelser. Jeg har ti års erfaring fra klinikken og ti år fra styrelser. Jeg ved på godt og på ondt, hvordan en hektisk vagt kan være på et sygehus, og jeg ved også, hvilke dilemmaer man kan stå i som klinisk arbejdende læge i forhold til problemstillinger med patienterne«.

Den nye direktør tror, at kommunikation er vejen frem.

»Der har manglet en masse nuancer i debatten de seneste år. Det har været meget sort-hvidt. Der vil jeg gerne bidrage med at øge kommunikationen«.

Anette Lykke Petri nævner sin erfaring med at undervise kommende speciallæger på SOL, som er et kursus i sundhedsvæsenets organisation og ledelse.

Når hun har dem ansigt til ansigt og har mulighed for at indgå i dialog og forklare sagernes sammenhæng og give flere nuancer, opstår der et rum med tillid og fortrolighed, siger hun.

Betyder en ny direktør med lægefaglig baggrund, at der kommer et nyt tilsyn?

»Nu er et ikke mig, der bestemmer alene, hvordan tilsynet skal være. Det er nedskrevet i loven. Det er en politisk beslutning i sidste ende. Nu skal der være en evaluering af det risikobaserede tilsyn, og den evaluering står Sundheds- og Ældreministeriet for. Jeg vil være lydhør over for, hvad evalueringen vil vise. Men jeg har også selv tanker om nogle ændringer, som man kunne lave i forhold til tilsynet. Helt overordnet kan jeg sige, at der er nogle områder i det danske sundhedsvæsen, som trænger mere til tilsyn end andre. Det gælder om at fokusere ressourcerne der, hvor behovet er«.

Evalueringen af det risikobaserede tilsyn hos Styrelsen for Patientsikkerhed og af strammerpakken var også på regeringens tegnebræt i februar, men det blev udskudt på grund af coronapandemien.

En evaluering har ellers været efterlyst og ønsket længe fra flere sider – heriblandt Lægeforeningen og Lægevidenskabelige Selskaber.

Sundhedsministeriet skriver i en mail til Ugeskrift for Læger, at sundhedsministeren forventer at genoptage arbejdet med evalueringen i det nye år.

Mange typer fejl

Anette Lykke Petri ønsker ikke at løfte sløret for, hvad det er for nogle ændringer, hun påtænker.

»Nu skal processen omkring evalueringen have lov at køre, og så tager vi stilling til, hvad der skal ske, når vi kender resultatet. Og det kræver en hel del inddragelse fra aktører i sundhedsvæsenet og fra patientforeninger«.

Kan du forstå kritikken af, at der har været nogle problematiske forhold vedrørende tilsynet? Er det derfor, at noget skal ændres?

»Der er mange forskellige typer tilsyn. Vi kan ikke have et sundhedsvæsen uden tilsyn. Selvfølgelig skal der være et tilsyn, og så kan man diskutere, hvordan det tilsyn skal være, og hvordan man skal gribe det an. Og det skal jeg bidrage til som ny direktør«.

Du nævner, at lægerne har været angste. Har I været for aggressive og aktivistiske i jeres fremgangsmåde?

»Vi har pligt til at følge loven. Der, hvor jeg tror, at vi har forsømt os, er, at vi ikke er gået mere ind i debatten. Og måske nuanceret debatten noget mere«.

Har I gemt jer for meget?

»Ja. Men jeg vil nødig kigge bagud. For det var en anden, der sad ved roret dengang, og hvad andre mennesker gør på deres vagt, tilkommer ikke mig at kommentere på. Jeg vil udelukkende forholde mig til, hvad der vil ske på min vagt fremadrettet«.

Vil lægerne se en mindre aggressiv fremfærd på din vagt fremadrettet?

»Vi vil altid skulle overholde lovgivningen, men jeg tror, at vi skal se mere nuanceret på de enkelte sager. En fejl er ikke bare en fejl i min optik. Der er mange typer fejl, og fejl skal behandles forskelligt – også tilsynsmæssigt. For mig er der forskel på et hændeligt uheld og grov uagtsomhed. Og vi er nødt til at have alle nuancer med. For selvfølgelig begås der fejl. Det er en naturlig del af livet. Også af lægelivet. Men det er ikke alle fejl, der skal sanktioneres fra tilsynets side. Styrelsen for Patientsikkerhed er sat i verden for patienternes skyld, men vi har stor respekt for det arbejde, der leveres i sundhedsvæsenet«.

Lægeformand: Nedlæg STPS

På Lægemødet 2020 spillede Camilla Rathcke fra talerstolen ud med et ønske om at nedlægge Styrelsen for Patientsikkerhed.

I interviewet med Ugeskrift for Læger efterfølgende sagde hun:

»Styrelsen for Patientsikkerhed har på en række punkter fejlet stort og har ikke leveret det, vi alle sammen forventede: bedre patientsikkerhed. På mange måder er vi slået tilbage til tiden, før vi opbyggede systemet med utilsigtede hændelser«.

Anette Lykke Petri mener, at argumenterne for at nedlægge Styrelsen for Patientsikkerhed er for ensidige.

»Camilla Rathcke glemmer alle de sager, hvor styrelsen beslutter ikke at sanktionere læger. Dem er der heldigvis flest af. Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed blev nedlagt, ville patienterne og de pårørende stadig kunne gå til politiet med en sag. Men så ville vi mangle til at vurdere sagen rent sundhedsfagligt og sundhedsjuridisk over for politiet. Om det er en sag med grundlag for at rejse tiltale«.

Hvordan vil du arbejde for, at det bliver mere trygt at begå fejl?

»Vi har en lang række initiativer i gang. Blandt andet for det lærende sundhedsvæsen. Der foregår meget fint læringsarbejde ude i sundhedsvæsenet. Vi har øget fokus på læringsaktiviteter, vi ruster op i vores enhed for læring, og vi står over for modernisering af vores database for utilsigtede hændelser og den bagvedliggende lovgivning. Formålet er en balance imellem de ressourcer, vi bruger på at rapportere utilsigtede hændelser, og så den læring, der kommer af rapporteringen af utilsigtede hændelser«.

Anette Lykke Petri har også en ambition om at hjælpe med at gøre det svære sundhedsjuridiske stof mere lettilgængeligt.

»Vi skal have en bedre formidling. Vi har haft nogle projekter, hvor kliniske læger har bidraget med viden om nogle patientsikkerhedsmæssige problemer, og det har vi lavet en læringsindsats på«.

Hvad med åbenhed om fejl og tabuer om det; hvordan kan man komme det til livs, så det bliver muligt at tale om fejl?

»Det er en rigtig god idé af flere grunde. Der kan drages læring, ikke bare for den enkelte, men for hele lægestanden. Det er også en god ting for den læge, der har begået fejlen, at tale om det. Der kommer noget refleksion ind i problemstillingen, når man taler om det. Det kan være med til også at forebygge tilsynsaktiviteter, hvis der kommer større læringsfokus. Jeg vil gerne ned ad den sti, hvor vi har så meget læring, at tilsynet er minimalt, fordi der ikke er behov«

Læs også 
Ny direktør – nyt tilsyn?