»Fra begyndelsen af forhandlingerne har vi krævet, at ingen læger skulle gå ned i fast honorar – heller ikke selv om de har en patienttyngde, der ligger under gennemsnittet på 1,0. Det faste honorar er det samme som i dag, og ydelserne er ikke differentierede ud fra patienttyngde. Det har været helt afgørende for PLO, for ellers vidste vi, at halvdelen af vores medlemmer ville stemme imod. På et tidspunkt var der nogle tanker om, at man bare kunne tage pengene fra lægerne på Østerbro. Det ville vi ikke være med til, og det er heller ikke sket. Ingen praksis går ned i fast honorar pr. sikret«, siger Jørgen Skadborg.