Ny honorarstruktur og fireårig aftale: »Det vil føre til markant bedre trivsel for den enkelte læge«

De praktiserende læger får med den ny fireårige Aftale27 bedre mulighed for at arbejde fleksibelt og tilrettelægge behandlingen efter patienternes behov, lyder det fra PLO’s formand, Jørgen Skadborg.

En ny og stærkt forenklet honorarstruktur skal sikre, at patienterne kan få håndteret flere problemstillinger på samme tid hos den praktiserende læge, eftersom lægerne slipper for at skulle tilpasse patientbehandlingen til en lang række detaljerede ydelser.

Mange ydelser erstattes fremover af fire konsultationstyper: kort, almindelig, lang, kompleks.

»Det nye er først og fremmest, at lægen nu kan gøre det, man synes er passende, og disponere over sin tid uden at skulle skele til alle mulige regler for, hvad der er tilladt«, siger Jørgen Skadborg.

»Det betyder ikke, at patienterne kan ringe til sekretæren med en hel masse ting og bestille en lang konsultation. Men hvis lægen vurderer, at det er nødvendigt at sætte mere tid af til at få klaret flere eller komplekse problemstillinger, så kan vi sætte den nødvendige tid af uden at risikere, at controllere fra regionen kommer efter os. Vi vil meget gerne gøre det mere fleksibelt, så patienterne ikke behøver at bestille ny tid, men det skal stadig ske med respekt for lægens arbejdstid og opgaver«.

Så det er ikke et tag selv-bord for patienterne?

»Nej, vi har som læger et ansvar for at drage omsorg for den samlede population, og så må vi fordele vores kræfter, tid og personale på bedste vis mellem patienterne. Vi er jo ikke blevet flere læger – der kommer heldigvis flere næste år – så det vil komme trinvist«.

Markant bedre trivsel

Med Aftale27 kommer lægerne til at stifte bekendtskab med en helt ny honorarstruktur, der fremover skal regulere almen praksis. I 2023 kom Honorarstrukturrådet, som var nedsat af PLO og Danske Regioner, med forslag til en ny honorarstruktur, der reducerede antallet af ydelser fra ca. 200 til 20. Helt så langt er man ikke kommet i den nye aftale, men hvis man kun ser på ydelser i dagtid – minus vagtydelser og profylakseydelser – er man gået fra 105 ydelser til 26.

»Vi har i den grad haft glæde af Honorarstrukturrådet, som skabte forståelse for, at det var nødvendigt at gøre noget ved strukturen – og det har vi i høj grad gjort. Vi har fulgt Rådets udspil på de overordnede linjer, selv om der stadig er lidt flere koder, end de lagde op til – men det giver jo ikke mening at nedlægge f.eks. tillægsydelsen for tolkning«.

Bliver det med denne aftale en ny og anderledes hverdag for de praktiserende læger?

»Ja, det håber jeg bestemt. Med denne fireårige aftale kan vi for første gang se, at politikerne er indstillet på at investere i almen praksis og betale det, det koster, at vi bliver markant flere læger med sundhedsreformen. Det har ikke stået klart før, og det har været med til at skabe utryghed for både nuværende og kommende praktiserende læger. Men med aftalen bliver der bedre tid til især de komplekse patienter. Det er et meget vigtigt signal over for de unge læger, som vi gerne skal have til at tilvælge almen praksis i fremtiden«, siger Jørgen Skadborg.

»Jeg er sikker på, at det vil føre til markant bedre trivsel for den enkelte læge, og det har været et hovedformål for os i PLO i mange år. Nu er forudsætningerne der for, at det kan lykkes. Arbejdspresset har simpelthen været usundt for mine kolleger, og de yngre læger er blevet skræmt væk af udsigten til så hårde vilkår og udbrændthed«.

Afviste patienter

Aftalen opererer med et differentieret basishonorar udregnet på baggrund af patientantal og – som noget nyt – sygdomsbyrden i den enkelte klinik baseret på udregninger fra den nationale fordelingsmodel. Det har været et stærkt politisk ønske, at læger med mange komplekse patienter, der ofte er i områder med lægemangel, får bedre muligheder for at tage sig af deres patienter.

Kan det ikke give modstand blandt læger i områder med mindre sygdomsbyrde?

»Fra begyndelsen af forhandlingerne har vi krævet, at ingen læger skulle gå ned i fast honorar – heller ikke selv om de har en patienttyngde, der ligger under gennemsnittet på 1,0. Det faste honorar er det samme som i dag, og ydelserne er ikke differentierede ud fra patienttyngde. Det har været helt afgørende for PLO, for ellers vidste vi, at halvdelen af vores medlemmer ville stemme imod. På et tidspunkt var der nogle tanker om, at man bare kunne tage pengene fra lægerne på Østerbro. Det ville vi ikke være med til, og det er heller ikke sket. Ingen praksis går ned i fast honorar pr. sikret«, siger Jørgen Skadborg.

Basishonoraret stiger, men der er jo også medlemmer af PLO, der er stærke modstandere af en fastere løn, hvor den enkelte læges arbejdsindsats og evne til at organisere sin praksis får mindre betydning. Frygter du modstand fra dem?

»Nej, for vi er ikke kommet på fast løn. Der er stadig en stabil fordeling mellem basishonorering og ydelseshonorering, hvor basishonoreringen i runde tal udgør omtrent en tredjedel«.

En af de tillægsydelser, der er kommet med i den nye aftale, er ydelsen for tværsektoriel kommunikation. Hvad betyder det for jer – og for sundhedsreformen?

»Det var et ufravigeligt krav fra vores side. Der var et massivt pres fra mit bagland for, at det skulle løses nu. Det er jo de afviste patienter, der spøger; det har været meget frustrerende for os at ringe rundt til sygehusafdelinger for at sikre den rette behandling til patienterne, når vi ikke fik penge for det, mens alle dem, vi snakker med, får penge for at snakke med os. Det er en ubalanceret urimelighed, som nu er blevet løst, og det var på tide. Og det er helt essentielt for sundhedsreformen«, siger Jørgen Skadborg.

Mere retfærdigt

Med den nye aftale erstattes de nuværende individuelle højestegrænser af et såkaldt omsætningsbånd, og det er i første omgang de læger, der står for de største overskridelser, der skal modregnes.

»Det har været svære forhandlinger. Men den økonomiske ramme er blevet løftet så meget, så der er plads til betydelig øget aktivitet og dermed øgede omkostninger, og derfor er det mindre sandsynligt, at læger kommer til at opleve, at de skal modregnes«, siger Jørgen Skadborg.

»Samtidig får vi en mere retfærdig ordning, hvor det også er blevet indført, at regionen nu skal optage dialog med de klinikker, der rammer båndet, med henblik på at drøfte, om båndet skal justeres«.

Jørgen Skadborg er fortsat af den opfattelse, at den nationale fordelingsmodel, som anvendes i aftalen, er alt for upræcis på enkeltklinikniveau. Det er derfor, at modellen modificeres ud fra historiske regionale mønstre, når den anvendes til omsætningsbåndet, og at der er aftalt både et minimumbasishonorar og klinikhonorar for at afbøde de værste konsekvenser af modellen ved beregning af basishonoraret.

Når det er sagt, er han meget opmærksom på, at det er besluttet og politisk vedtaget, at modellen skal bruges, men at den også skal evalueres i slutningen af dette år. For PLO er det magtpåliggende, at modellen revideres, sådan at den bliver langt mere retvisende på klinikniveau, og det vil være et hovedfokus for PLO i årene fremover.