Ny karrierevej: simulationsansvarlig afdelingslæge

Tine Bennedsen er speciallæge fra 2019, afdelingslæge på Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og fra 1. september en af ni simulationsansvarlige afdelingslæger på Aalborg Universitetshospital.

»Uanset om jeg skal ende som afdelings- eller overlæge, er jeg interesseret i at styrke mine ledelsesmæssige kompetencer og det tværfaglige samarbejde på afdelingen. Jeg har ikke påtaget mig opgaven som simulationsansvarlig som et målrettet skridt mod at blive overlæge, men fordi det er en både spændende og vigtig funktion«, siger Tine Bennedsen.

Det er lægelig leder i NordSim, Aalborg Universitetshospitals center for færdighedstræning og simulation, Mikkel Lønborg Friis, der fik idéen til at oprette den nye funktion.

Idéen opstod, da der i forbindelse med OK21 for Yngre Læger blev afsat i alt 80 millioner kroner over to år til forsøg for afdelingslæger – også kaldet afdelingslægeprojektet (se boks). Projektet skal fremme alternative og mere attraktive udviklingsmuligheder og karriereveje for den voksende gruppe af afdelingslæger som Tine Bennedsen.

»Jeg så muligheden for, at vi med afdelingslægeprojektet kunne gøre simulation til en anerkendt karrierevej. Ofte er vores samarbejde om simulationstræning med de enkelte afdelinger afhængig af lokale ildsjæle, og der mangler systematik og ensartethed på området.

Simulationsansvarlige afdelingslæger er tiltænkt at være nøglepersoner, der både kan styrke samarbejdet mellem simulationscenteret og afdelingerne, og som kan være med til at udvikle, synliggøre og forankre simulationstræning på egen afdeling«, siger Mikkel Lønborg Friis.

Han understreger, at der er store forskelle på graden af simulation i såvel den præ- som postgraduate lægeuddannelse – dels mellem de enkelte sygehuse, dels mellem specialerne.

»Nogle afdelinger bruger os meget, mens andre vel næppe aner, vi eksisterer.

Jeg har selv arbejdet som kirurg i 25 år og ved godt, hvor svært det er at frigøre folk til undervisning i en travl hverdag. Men jeg har også erfaret konsekvenserne, når uddannelseslægen ikke får de planlagte følgevagter, hvor hun skal lære at mestre forskellige færdigheder. Når man træner på en simulator væk fra afdelingen, er der mindre risiko for, at man bliver omplaceret i tilfælde af kollegers sygdom og andet fravær.

Simulationstræning kan i vidt omfang erstatte supervision fra en mere erfaren kollega, og den tid, der bruges i centeret, er godt givet ud. Det sikres, at der er transfer til klinikken, så man ikke bare bliver god på en simulator, men også i virkeligheden«, siger Mikkel Lønborg Friis og fremhæver også værdien af teamtræning, hvor forskellige faggrupper i f.eks. en akutmodtagelse træner samarbejde i sjældne eller tidskritiske situationer via simulationstræning med efterfølgende debriefing.

Patientsikkerhed det vigtigste

Netop det tværfaglige samarbejde har Tine Bennedsens opmærksomhed.

Lige nu er hun ved at udarbejde en analyse af Hæmatologisk Afdelings behov for simulationstræning, og hvilke personalegrupper der skal involveres.

Allerede nu foregår træningen i stort omfang ude på afdelingerne, og sådan bliver det også, når der flyttes ud på Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU).

Hermed sikres det, at man ikke overser praktiske og fysiske udfordringer, ligesom det kan være tidsbesparende og mere trygt at træne i vante omgivelser.

»Når vi kommer ud på NAU, vil vi skulle flytte sammen med onkologerne, og en af de andre simulationsansvarlige afdelingslæger er onkolog. Så det tværfaglige samarbejde, der skal ske, når vi flytter ud, kan vi allerede nu forberede os på«, siger Tine Bennedsen, for hvem patientsikkerheden er den væsentligste gevinst ved simulationstræningen.

»Selvom der ikke er tradition for, at Hæmatologisk Afdeling anvender simulationstræning, er der navnlig akutte situationer, hvor vi kan have gavn af simulation til at træne teamsamarbejdet.

Hos en del af vores patienter opstår der både septisk og anafylaktisk shock, der kræver hurtig og præcis indsats fra alle personalegrupper, og her kommer scenarietræning især til sin ret«, siger Tine Bennedsen.

Blivende ildsjæle

I Sundhedsstyrelsens rapport fra 2019 »Simulationsbaseret træning i den lægelige videreuddannelse« understreges patientsikkerheden og de mange andre fordele ved simulationsbaseret træning, ligesom det fremgår, at der er et stigende behov for at få simulation skrevet ind i uddannelsesprogrammerne for de forskellige specialer.

I en artikel i Ugeskrift for Læger fra 2019 om evidensen bag effektiv simulationsbaseret oplæring i tekniske kliniske færdigheder er en af konklusionerne, at simulationstræning af læger i nye procedurer bør være et naturligt obligatorisk element for at sikre kvalitet i patientbehandlingen.

Af artiklen fremgår det, at kun et fåtal af de uddannelsessøgende læger bruger de faciliteter, som findes på de danske simulationscentre.

»Det er dog min klare fornemmelse, at der er grøde på området. Forskellige former for simulationstræning er begyndt at blive en del af vores hoveduddannelseskurser.

Dertil kommer, at de yngste læger har erfaring med simulationstræning under studiet, så det er allerede en del af opdragelsen blandt de unge læger«, siger Tine Bennedsen.

De ni simulationansvarlige afdelingslæger er rekrutteret fra otte specialer, og deres erfaring med simulationstræning er meget forskellig. Nogle, som Tine Bennedsen, er uddannet som simulatorinstruktør og har undervist gennem flere år, mens andre kun har et begrænset kendskab til området.

»Det gode ved afdelingslægerne er, at de kender uddannelsesbehovet, er tæt på uddannelseslægerne, og at de ikke som nok så simulationsengagerede reservelæger er på gennemtræk. Vi har brug for læger med et engagement, der ikke dør ud efter et år eller to«, siger Mikkel Lønborg Friis.

For ham er det afgørende, at det er cheflægen, der i samråd med den uddannelsesansvarlige overlæge og den uddannelseskoordinerende yngre læge indstiller en afdelingslæge til at være simulationsansvarlig.

»Hermed sikrer vi os ledelsens velsignelse af funktionen, og at der i afdelingen rent faktisk sættes tid af til den i arbejdsplanen«, siger Mikkel Lønborg Friis.

Der er afsat cirka tre arbejdsdage til den nye funktion om måneden inklusive et månedligt møde, hvor simulationsansvarlige afdelingslæger-gruppen mødes til erfaringsudveksling og individuel sparring. Resten af tiden bruges i egen afdeling på at implementere eller i simulationscenteret på at udvikle og blive oplært i metoder.

Vi skal spille hinanden gode

Anja Kirstein er uddannelseskoordinerende overlæge på Aalborg Universitetshospital og medtovholder på forsøgsordningen. Hun har selv været uddannelsesansvarlig overlæge inden for gynækologi og obstetrik, der har mangeårig tradition for at anvende simulationstræning, og hvor simulation er skrevet ind i målbeskrivelsen.

»Egentlig er projektet uden for mit område, da der jo er tale om færdiguddannede speciallæger, men projektet har også tråde til de uddannelsessøgende læger.

Ved at forankre simulationstræningen på afdelingen og med en afdelingslæge i spidsen vil det forhåbentlig også betyde bedre og mere målrettede uddannelsesmuligheder for uddannelseslægerne ude på afdelingerne. Så på den måde kan den nye funktion også være med til at styrke den postgraduate uddannelse«, siger Anja Kirstein, der beskriver simulationstræningen som et »hjertebarn«.

»Simulationstræning i robotkirurgi er på vej, og det momentum, der er på området, skal vi bruge til at få skabt nogle simulationsansvarlige afdelingslæger, der kan løfte og videreudvikle området til gavn for kommende generationer af læger. Vigtigheden af at træne på andre end patienterne skal vi have bredt ud. Simulations- og scenarietræning er to sider af samme sag, og netop sidstnævnte handler i høj grad om at spille hinanden gode på tværs af faggrupper og specialer, så vi kan give patienterne den bedste og mest sikre patientbehandling«, slutter Anja Kirstein.

Forsøget løber indtil 1. juni næste år, hvorefter man håber, det bliver gjort permanent.

Læs også:

Den ufinansierede drøm

Implementering af evidensbaseret simulationstræning

Udfordring: gør det attraktivt at være afdelingslæge

Afdelingslægeprojektet

I 2016 indførte Danske Regioner femårsreglen, hvorefter speciallæger som udgangspunkt skal have fem års ¬anciennitet, før de kan opnå en over¬lægestilling. Baggrunden er et ønske fra regionerne om, at der fremover skal være færre overlæger, og at stillingen som afdelingslæge for nogle bliver en slutstilling.