Content area

|

Ny PFAS-vejledning: Nogle patienter er særligt nervøse

Flere områder i Danmark har vist sig at være i risiko for at indeholde forhøjede mængder af fluorstofferne PFAS. Ny vejledning til læger skal hjælpe med rådgivning af borgere. Vejledningen giver de praktiserende læger en mulighed for at få en fornuftig snak med bekymrede patienter, siger DSAM-formand.
Ann Lyngberg, ledende overlæge på Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus, har siddet i den ekspertgruppe i Sundhedsstyrelsen, som har skrevet vejledningen. Foto: Claus Bech.
Forfatter(e)
Ditte Damsgaard, dd@dadl.dk

Sundhedsstyrelsen har udgivet en ny vejledning til læger om, hvordan de skal rådgive borgere, der har været udsat for store mængder af PFAS, perfluorerede alkylsyreforbindelser, som er en kæmpe gruppe af kemiske stoffer, som perfluoroktansulfonsyre (PFOS) hører under.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse, og materialet er sendt ud til læger, faglige organisationer, de arbejds- og miljømedicinske klinikker og regionerne.

»Mange borgere er blevet bekymrede for, hvorvidt de har været udsat for de skadelige stoffer fra nærliggende brandskoler, og er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig. Med materialet vil vi sikre, at der er en ensartet viden hos lægerne om, hvordan de kan rådgive de borgere, der henvender sig. Vi vil gerne sikre, at borgerne får en ensartet behandling og rådgivning, der følger de anbefalinger, der er udarbejdet i samarbejde med landets førende eksperter på området«, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Niels Sandø.

Regioner, forsvaret og Miljøministeriet har kortlagt 181 steder i landet, hvor der er eller har været brandøvelsespladser. Her er der risiko for, at der kan have været brugt brandslukningsskum, der har indeholdt PFOS, skriver Sundhedsstyrelsen.

»Med den nye vejledning kan vi nu rådgive både læger og borgere om, hvordan man skal forholde sig, hvis man har været udsat for store mængder af de her stoffer. Borgerne kan være meget bekymrede over, hvordan det vil påvirke deres eget og eventuelle børns helbred. Derfor er det en god idé at opsøge egen læge og få en samtale om de helbredsrisici, der er ved at have været udsat for stofferne«, siger Niels Sandø.

I vejledningen står, at »der er ingen særlige undersøgelser eller behandlinger i forhold til PFAS. Borgere, der mener sig udsat for PFAS og er bekymrede for mulige helbredskonsekvenser, kan henvende sig til egen læge, der ved tvivl kan indhente telefonisk rådgivning fra den regionale arbejds- og miljømedicinske afdeling«.

Ann Lyngberg, ledende overlæge på Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus, har siddet i den ekspertgruppe i Sundhedsstyrelsen, som har skrevet vejledningen.

»De praktiserende læger kan kontakte os, alt afhængigt af, hvad det er for et spørgsmål, de står med. Patienterne kan stille spørgsmål, som en kort vejledning til de praktiserende læger ikke dækker. Nogle patienter er særligt nervøse, fordi de føler, at de har været udsat. Lægerne kan ringe for at diskutere, om det er en henvisning værd«, siger Ann Lyngberg.

Hun har selv siden 2021 taget sig af patienter i Korsør, som har spist PFOS-forurenet kød fra en lokal kogræsserforening, og som derefter har fået målt forhøjede værdier i blodet og dermed havde en masse spørgsmål, som lægerne skulle finde svar på.

De praktiserende læger kan ringe om alle patienter, og det gør de også. Men erfaringerne fra PFOS-sagen i Korsør viser, at mange praktiserende læger faktisk ikke vidste, at de skulle henvise til de arbejds- og miljømedicinske klinikker.

»Derfor står det der. Jeg har skrevet rundt til de andre klinikker for at være sikker på, at det står på alle hjemmesiderne«.

Gravide og ammende

Vejledningen nævner nogle helbredseffekter af PFAS: Nedsat antistofrespons i forbindelse med vaccination, forhøjet kolesterol, nedsat fødselsvægt og let leverpåvirkning.

Læger kan blandt andet henvise, hvis der er tale om gravide patienter.

»Det handler om risikokommunikation. Vi tror på, at amning er en fordel, men ulempen er, at PFAS overføres via mælken. Den rådgivning vil vi gerne tage på os. De allerfleste patienter kan dog håndteres i almen praksis«.

Ugeskrift for Læger beskrev i september 2021, at lægerne i Holbæk har været på en form for lægefagligt detektivarbejde for at finde frem til både patienter og en mulig behandling, og professor i miljømedicin Phillippe Grandjean efterlyste, at myndighederne tog mere ansvar og lavede en national ekspertgruppe under et ministerium eller myndighed.

Sundhedsstyrelsen tog initiativ til ekspertgruppen i oktober 2021 med blandt andre Phillippe Grandjean, Tina Kold Jensen, Lisbeth E. Knudsen, John Brodersen og Anne Møller. De har taget udgangspunkt i, hvordan man kan sikre god, ensartet rådgivning til alle borgere.

Tror I, at patienterne vil opsøge lægerne, efter de 181 lokationer er fastlagt?

»Der vil komme nogle, men nok ikke i samme grad, som vi så i starten, da det fyldte meget, og der var meget usikkerhed omkring helbredseffekterne. Der er kogræsserforeninger andre steder, der har også har forhøjede værdier, som har kontakt til arbejds- og miljømedicinerne. Så lægerne vil nok møde nogle«, siger Ann Lyngberg.

Vejledning god til at berolige

Bolette Friderichsen, formand for DSAM (Dansk Selskab for Almen Medicin), mener, at vejledningen er nødvendig, eftersom 181 områder er i risiko for at indeholde forhøjede mængder PFOS.

»Det er et statistisk problem, ikke et individuelt, og man skal ikke undersøge folk, der ikke har symptomer. Og hvis de har symptomer, skal de undersøges efter gældende retningslinjer, men man skal ikke undersøge dem, fordi de har været udsat. Det er et fornuftigt sted at lande, og vejledningen giver os en mulighed for at få en fornuftig snak med bekymrede patienter, hvis vi har nogen«.

Som praktiserende læge kan man blive usikker på, hvornår patienterne har været udsat for særligt store mængder, og hvornår man skal henvise. Det kan være svært at vurdere, siger hun. Men vejledningen giver mulighed for at berolige dem, der ringer.

»Vejledningen konkretiserer, at man ikke behøver at vente med at blive gravid, hvis man har været medlem af en kogræsserforening. På gruppeniveau kan der påvises en gennemsnitligt lidt lavere fødselsvægt på 50-100g, men der er ikke nogen overhyppighed af svært nedsat fødselsvægt, dvs. under 2500 gram«.

Frygter I i almen praksis at blive væltet af patienter uden symptomer, som er bange for det her?

»Hver eneste gang, der rejses en bekymring, er svaret ofte, at man skal kontakte egen læge. Den enkelte bekymring er ikke den, der vælter læsset. Nogle kolleger vil få flere spørgsmål end andre, og i områder med kogræsserforeninger vil de opleve en spidsbelastning. Derfor er det hjælpsomt, at der kommer en vejledning. Den giver os svar på mange af de spørgsmål, patienterne vil stille«.

Læs mere:

Læger i Holbæk tager sig af patienter med forhøjede PFOS-værdier: »Jeg holder dig i hånden, og jeg giver ikke slip«

Right side

af Jørgen Skov Jensen | 05/07
1 Kommentar
af Bodil Thordis Lyngholm | 03/07
6 kommentarer
af Anette Bygum | 02/07
1 Kommentar
af Ejnar Skytte Ankersen | 02/07
1 Kommentar
af Hanne Madsen | 01/07
1 Kommentar
af Jan Henrik Værnet | 01/07
1 Kommentar
af Simon Wehner Fage | 01/07
4 kommentarer
af Henrik Keller | 27/06
4 kommentarer
af Jerzy Miskowiak | 27/06
1 Kommentar